Udfyld 1 formular, og modtag op til 4 tilbud fra udvalgte leverandører
Spar penge ved at sammenligne tilbud og vælg det bedste
Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser
GreenMatch hjælper dig godt i gang med at få installeret en varmepumpe og på den måde spare op til 50% af dine varmeregning.
Der findes forskellige typer af varmepumper. Derfor har vi her samlet alt, hvad du skal vide om varmepumper for at kunne vælge den helt rigtige til dit hjem.
Ved du allerede nu hvilken type, du har brug for, kan du klikke dig videre til vores informationssider herunder.
Læs med og bliv klogere på, hvorfor en ny varmepumpe er en grøn, driftsikker og billig energikilde til din bolig. Vil du vide, hvor stor en pumpe du skal bruge, kan du læse vores guide til størrelse af varmepumpe.
En varmepumpe er en god løsning til dig, der:
En varmepumpe er et varmeanlæg bestående af tre dele:
Udedelen optager varme fra omgivelserne, det kan både være jord, luft eller vand. Varmen fra omgivelserne for kølemidlet til at koge og fordampe. Dampen komprimeres i kompressoren, hvilket får trykket og temperaturen til at stige. Denne varme afgives inde i indedelen, hvorved kølemidlet afkøles og igen bliver til væske, som løber tilbage til udedelen. Herefter starter processen igen, og sådan kører varmepumpen.
I indedelen overføres varmen til varmefordelingssystemet i boligen. Det kan enten være til et vandbårent system med radiatorer eller gulvvarme, hvorved der er tale om luft til vand varmepumpen eller som ventileret luftvarme, hvorved der er tale om luft til luft varmepumpe.
Udfyld formularen på bare 1 minut
Der findes flere forskellige typer af varmepumper. Hvilken der er den rigtige for dig afhænger af dit behov for varme i dit hjem. Selvom alle typerne af varmepumper passer til det danske klima og derfor er værd at investere i, afhænger dit valg af tre faktorer.
Når varmekilden stammer fra jorden, taler vi om en jordvarmepumpe. På samme vis taler vi om luft til luft varmepumpe og luft til vand varmepumpe, når varmekilden stammer fra luften. Er varmekilden vand, omtales pumpen som en hav- eller søvarmepumpe.
Du kan læse mere om de specifikke varmepumpetyper herunder:
Jordvarme eller geotermisk varmepumpe bliver brugt til at opvarme vand. Det er muligt at anvende opvarmet luftventilation i forbindelse med et jordvarmeanlæg, men det er langt mere almindeligt at bruge jordvarme til konventionelle radiatorer og gulvvarme.
Luft til vand varmepumpen såvel som søvarmepumpen bruges til at opvarme vand. Her er den langt mest almindelige løsning at koble varmepumpen med boligens varmesystem af radiatorer og gulvvarme.
Luft til luft varmepumpen bruges til at ventilere varm luft i dit hjem og kan samtidig også bruges som et airconditionanlæg i de varme sommerperioder.
Jordvarme trækker energi ud af jorden og udnytter den til at danne varmt vand i dit hjem.
Der findes flere typer af jordvarme. For det første findes der et vertikalt og horisontalt anlæg. For det andet findes der åbne og lukkede jordvarmeboringer.
På trods af at det hedder en jordvarmepumpe, så indebærer en åben jordvarmeboring et åbent kredsløb, som pumper grundvand op fra dybt under jorden. Når pumpen har udvundet varmen fra vandet, pumpes vandet tilbage. Dette system har høje driftsomkostninger, da der er strenge krav til vandkvaliteten og regler for brug af naturlige vandkilder. Det er derfor heller ikke en udbredt løsning blandt private i Danmark.
Lukkede jordvarmeboringer er langt mere udbredte i Danmark. I dette system cirkulerer en frostvæske igennem et lukket plastrør af polymer, der er gravet ned i jorden. Både vertikal og horisontal jordvarme er bygget op om dette princip.
Vertikal jordvarme: Denne løsning kræver, at der bliver boret flere huller ned i jorden med en afstand af 5 meter fra hinanden. Hvert hul 15-120 meter dybt. Jo dybere vi kommer ned i jorden, jo mere stiger temperaturen, hvilket opvarmer frostvæsken i rørerene. Løsningen her har én ulempe, og det er prisen for at installationen.
Horisontal jordvarme: Denne løsning er billigere end det vertikale system, fordi det er mere simpelt. Du skal have gravet ud lige under jordens frostgrænse. Derefter blive der lagt rør eller jordslanger ned i jorden. I disse rør cirkulerer også en frostvæske, som bliver opvarmet af jorden. Ulempen ved denne løsning er, at det kræver et stort areal, der skal graves op.
Disse to typer af varmepumper bruger begge principperne for dampkompression til at generere varme ved hjælp af udendørsluften.
Luft til vand varmepumpen bruges til både at opvarme brugsvand samt varmt vand til radiatorer og gulvvarme.
Luft til luft varmepumpen bruges til opvarme og afkøle luften i dit hjem. Denne løsning fungerer på mange måder ligesom aircondition, men har mulighed for både at opvarme og afkøle.
Hav- og søvarme udnytter energien fra vand. Selvom det er en virkelig effektiv løsning, så er det både er dyr og besværlig løsning for langt de fleste private hjem i Danmark. Ligesom ved jordvarme er der ved denne løsning og to forskellige typer: åbent og lukket kredsløb.
Denne løsning er installeret i en brønd eller dam. Vandet fra dammen pumpes gennem rørerene, og når al varmen er absorberet, ledes vandet tilbage til dammen.
Denne løsning kræver et stort vandområde. Det fungerer på samme måde som jordvarme. En speciel væske pumpes gennem rørsystemet i vandet. Væsken i rørerene absorberer varmen og overfører det til en kompressor, som herefter generer varmen.
Som sagt er hverken det åbne eller lukkede vandbaserede kredsløb udbredt i Danmark til private hjem.
Med varmegenvinding genbruger du den varme, som du allerede har brugt i dit hjem. Vi vil komme omkring to typer her: brugsvandsvarmepumpe og boligventilationsvarmepumpe.
Med en brugsvandsvarmepumpe udnytter du overskudsvarmen fra dit køkken, bad og bryggers til at få varmt brugsvand. Det er også muligt at bruge det i forbindelse med radiatorer og gulvvarme.
Boligventilationsvarmepumpen består af et ventilationsanlæg med en indbygget varmepumpe. Systemet suger varm og fugtig luft fra dit hjem og giver dig varme og varmt brugsvand retur.
Det to ovennævnte løsninger er velegnede, hvis du i et hus, der er godt isoleret, hvor du har en dyr varmekilde.
Type varmepumpe | Pris | Velegnet til | Krav | Funktioner |
---|---|---|---|---|
Vertikal jordvarme | Fra 230.000 kr. | Bolig med helårsstatus | Vandbårne radiatorer eller gulvvarme og få m2 til jordslange | Rumvarme og varmt brugsvand |
Horisontal jordvarme | Fra 130.000 kr. | Bolig med helårsstatus | Vandbåren radiatorer eller gulvvarme og mindst 300 m2 til jordslange | Rumvarme og varmt brugsvand |
Luft til vand varmepumpe | Fra 100.000 kr. | Bolig med helårsstatus | Vandbårne radiatorer eller gulvvarme og plads til udedel | Rumvarme og varmt brugsvand |
Luft til luft varmepumpe | Fra 15.000 kr. | Sommerhus eller som supplement | Plads til udedel | Rumvarme ved hjælp af ventilation |
Prisen for en varmepumpe afhænger af først og fremmest, hvilken slags der er tale om.
Herunder har vi præsenteret vejledende eksempler på priser på varmepumper (jordvarme og luft til vand).
Boligareal | Pris inkl. montering (horisontal jordvarme) | Pris inkl. montering (luft til vand) |
---|---|---|
80 – 140 m2 | 130.000 kr. – 175.000 kr. | 100.000 kr. – 130.000 kr. |
140 – 200 m2 | 140.000 kr. – 185.000 kr. | 110.000 kr. – 150.000 kr. |
200 – 300 m2 | 150.000 kr. – 200.000 kr. | 140.000 kr. – 170.000 kr. |
*Tallene er vejledende gennemsnitspriser fra vores leverandører. Det er muligt, at du vil få andre priser på varmepumpe tilbud. For at få en præcis pris bør du tage kontakt til en installatør. Vær opmærksom på, at den endelige pris først fastsættes, når leverandøren kender til dine behov og dit hus.
Husk på, at den billigste varmepumpe, du kan finde på nettet, ikke nødvendigvis er den bedste varmepumpe. Kvalitet spiller en stor rolle, når du skal finde og vælge en effektiv varmepumpe med et lavt lydniveau.
Ved du, at du ønsker at udskifte din nuværende energiløsning og sammenligne priser, kan du udfylde formularen øverst på siden og modtage op til 4 tilbud på varmepumpe – helt uforpligtende og gratis.
Udfyld formularen på bare 1 minut
Har du brug for en varmepumpe til dit sommerhus på 80 m2, som du kun bruger i sommerperioden, eller skal du bruge en komplet varmeløsning til din familie på 5 personer, der bor i et 200 m2 stort hus?
Der er stor forskel, ikke?
Den store forskel vil selvfølgelig også afspejle sig i prisen. I det første scenarie med sommerhuset vil en luft til luft varmepumpe være en ganske glimrende løsning. Herimod skal du nok nærmere sigte efter en luft til vand varmepumpe eller jordvarme, hvis du tænker på boligen på 200 m2.
Når du bestiller tilbud på en varmepumpe her på GreenMatch.dk, vil du i forbindelse med luft til vand og jordvarme få besøg af installatøren.
I dette konsulentbesøg vil I få en god snak om, hvilke muligheder der er for dig og dine behov, og installatøren vil lave beregninger på, hvor meget du kan spare ved at få en varmepumpe.
Det er først, når du har fået besøg af installatøren, og han eller hun har beregnet på din unikke situation, at du kan få et tilbud med en pris på varmepumpe. Det skyldes, at der netop er så mange af faktorer, der spiller ind, når du skal have en varmepumpe der skal dimensioneres perfekt til dit hjem.
Det lovpligtige eftersyn på varmepumpe koster fra 1.000 kr. – 1.500 kr. Prisen kommer både an på, hvilken pumpe du har, og hvem der udfører servicesynet. Husk på, at service ikke altid er inkluderet, når du køber en varmepumpe. Tal derfor altid med din leverandør, så du er sikker på, at du kender til din serviceaftale.
En varmepumpe er jo mekanisk, og som med alle mekaniske ting, er det godt med et eftersyn for at sikre, at alt fungerer, som det skal.
Med en varmepumpe skal der ikke meget til, før du vil opleve udsving, og at den ikke producerer optimal varme. Derfor er det smart at få den efterset én gang om året.
Når servicetjekket foretages, vil du i samarbejde med den fagkyndige gennemgå indstillingerne i det pågældende system, og der vil blive foretaget en finjustering af varmekurven for at optimere driften. I sidste ende er servicetjekket din sikkerhed for, at varmepumpen holder længe.
Derudover er det lovpligtigt, fordi varmepumpen indeholder kølemiddel, som ved udslip er skadeligt for miljøet.
En varmepumpe kører jo på strøm, og derfor er spørgsmålet “Hvad koster en varmepumpe i strøm?” et helt essentielt spørgsmål, når du er i gang med at undersøge, om det er værd at skifte til en varmepumpe.
Ligesom vi allerede har været inde på flere gange, så kommer strømforbruget helt an på, hvilken type varmepumpe der er tale om.
Bolius har lavet en beregning på, hvad det koster at opvarme med forskellige typer opvarmning. De kom frem til følgende resultater:
Type | Pris pr. kWh | kWh pr. år | Udgift pr. år |
---|---|---|---|
Luft til luft varmepumpe | 1,70 kr. | 3.732 kWh | 1.173 kr. |
Luft til vand varmepumpe | 1,70 kr. | 5.746 kWh | 7.036 kr. |
Jordvarmanlæg | 1,70 kr. | 5.246 kWh | 7.810 kr. |
Kilde: Bolius
Elpriserne går jo op og ned, og her på det sidste, er de mest bare gået op. Så det er ikke sikkert, at du vil kunne få en kWh til 1,70 kr. Ønsker du at spare endnu mere, kan du overveje at få installeret solceller, som dermed vil hjælpe dig med at reducere din elregning.
Når elvarme er den primære opvarmningsform i dit hjem, har du ret til en reduceret elafgift for forbrug over 4.000 kWh pr. år, hvilket jo giver dig en lavere elpris.
Som det er nu, udgør elafgiften 90 øre pr. kWh. For nyligt har et flertal i Regeringen indgået en ny aftale, om at sænke elafgiften endnu mere end allerede planlagt fra d. 1. juli 2022 til 76 øre pr. kWh.
Regeringen har planlagt at elafgiften skal falde yderligere 16 øre mellem 2024 – 2029 og 17 øre fra 2030.
Typisk vil du kunne spare op mod 50% af din varmeregning, hvis du udskifter et gammelt gasfyr med en luft til vand varmepumpe.
Gasprisen ligger i øjeblikket på omkring 11 kr. pr. m3 gas, og en gennemsnitsfamilie bruger i omegnen af 2.300 m3 gas om året. Det giver en årlig udgift på 25.300 kr.
Type | Årlig varmeudgift | Årlig besparelse |
---|---|---|
Luft/vand | 9.768 kr. | 15.532 kr. |
Jordvarme | 8.919 kr. | 16.381 kr. |
Din besparelse kommer helt an på din specifikke situation. Ønsker du en nøjagtig beregning af din besparelse ved at skifte fra naturgasfyr til varmepumpe, skal du have fat en i en installatør, der kan lave en unik beregning for dit hjem.
Skifter du fra et gammelt oliefyr til en ny luft til vand varmepumpe, kan du spare helt op til 65% af din varmeregning.
En gennemsnitlig familie bruger ca. 2.500 liter olie om året. På OK.dk kan vi finde en pris på 20.207 kr. pr. 1.000 liter fyringsolie. Det vil sige, at én liter olie koster 20,2 kr. Det giver dermed en årlig udgift på 50.517,5 kr.
Hvis vi skal lave det samme lille regnestykke som før, så vil det således ud:
Type | Årlig varmeudgift | Årlig besparelse |
---|---|---|
Luft/vand | 9.768 kr. | 40.803,5 kr. |
Jordvarme | 8.919 kr. | 41.599 kr. |
Selvfølgelig må vi igen tage højde for din unikke bolig og jeres varmebehov. Vil du gerne have en retvisende beregning, skal du tale med en installatør, som kan kortlægge jeres behov.
Det er svært at svare på, om varmepumpe kan betale sig i forhold til fjernvarme. I langt de fleste tilfælde vil fjernvarme være en rigtig god og økonomisk løsning. Det kommer dog an på, hvilket fjernvarmenetværk du er tilknyttet, og hvordan deres priser udvikler dig.
Inde på Forsyngstilsynet.dk kan du finde statistikker over fjernvarmevirksomhedernes priser år for år, men den er ikke blevet opdateret siden 2019.
I 2019 var prisforskellen mellem det dyreste og billigste fjernvarmenetværk næsten fire gange så høj. Den dyreste forsyning havde en pris på 25.659 kr. pr. år, mens den billigste havde en pris på 6.691 kr. pr. år. Vær opmærksom på, at disse priser er fra 2019, og der har været meget udvikling på markedet siden da.
Hertil skal også nævnes, at hvis du i et område med fjernvarme, eller hvor der er planlagt fjernvarme, så vil du ikke være berettiget til at få tilskud fra Bygningspuljen.
Som du kan se, er det meget individuelt, hvornår det kan betale sig at skifte til varmepumpe.
Én ting er dog sikkert, har du et gammelt gas- eller oliefyr, eller har du opvarmning via eldrevne radiatorer, kan det næsten kun betale sig at skifte til en varmepumpe.
Der findes to puljer af tilskud:
Med Bygningspuljen er det muligt at få tilskud til luft til vand varmepumpe og jordvarmanlæg.
Puljen åbner næste gang i 2023.
Hvis du ønsker at søge om tilskud, skal du først forberede din ansøgning, og der er en del dokumenter du skal have styr på.
Når ansøgningsportalen åbner, skal du logge ind og ansøge om tilskuddet.
Hefter skal du vente på, at Energistyrelsen har gennemgået din ansøgning og enten afviser eller accepterer den.
Får du tilsagn til tilskud, kan du gå i gang med at installere din varmepumpe.
Herefter skal du indsende dokumentation for at projektet er færdiggjort og anmode om at få pengene udbetalt.
Du kan læse om ansøgningsproceduren på vores side Tilskud fra Bygningspuljen og finde link til ansøgningsportal inde på Sparenergi.dk.
Udover Bygningspuljen findes der også en pulje, som udelukkende er møntet erhvervslivet og virksomheders grønne omstilling. Her kan private virksomheder få tilskud på op til 50% af omkostningerne ved energieffektiviseringer.
Det kunne eksempelvis være projekter som:
Puljen åbner næste gang 14. september. Det er sidste gang, at erhvervspuljen åbner for i år, inden at puljen åbner igen i 2023.
Du kan læse mere om dette på vores side: Erhvervspuljen.
Fra april 2022 er håndværkerfradraget blevet afskaffet. Det betyder, at det ikke længere er muligt at få fradrag for forskellige håndværkerydelser.
Der er mange fordele ved varmepumper, hvor især det bæredygtige og økonomiske aspekt må fremhæves. Men der er selvfølgelig også nogle ulemper. Begge dele vil vi belyse i dette afsnit, så du kan tage en fuldt ud oplyst beslutning om, hvad der er den bedste løsning for dig.
🌱 Varmepumpen er det bæredygtige og miljøvenlige valg i forhold til naturgas og olie.
🌱 Du vil få store økonomiske besparelser ved at skifte fra gas, olie eller el.
🌱 Når vores strøm engang kun produceres af vedvarende energikilder, vil varmepumpens energi være CO2-neutral.
🌱 Udover et årligt obligatorisk servicetjek er der intet vedligehold.
🌱 Anlægget kører helt af sig, og du skal ikke huske påfyldning af nogen art.
❌ Elpriserne er steget, og det er dermed ikke lige så billigt at drive en varmepumpe, som det var forhen – priserne er dog også steget gevaldigt på gas og olie, og varmepumpe er derfor stadig en økonomisk løsning.
❌ Er du interesseret i jordvarme, skal du have et stort udeareal på mindst 300 m2, som du skal være klar til at blive gravet op.
❌ Du vil kun få en optimal virkning af din varmepumpe, hvis dit hjem er godt isoleret. Efterisolering kan være en dyr fornøjelse, men en vigtig tilføjelse for at få det bedste ud af din varmepumpe.
❌ Det kan være, at du skal have optimeret dine radiatorer for at få fordelt varmen fra varmepumpen bedst muligt.
❌ Når luft til vand- og luft til luft varmepumpen kører, vil der være en summende lyd, som kan være til gene for dig selv eller dine naboer.
Før du kan få de endelige tilbud på enten en luft til vand varmepumpe eller jordvarme, vil du få besøg af installatørerne, så de kan bese dit hjem og dine muligheder for at få en ny varmeløsning.
Det er din sikkerhed for, at du får en skræddersyet løsning, som passer perfekt til dit hjem såvel som dine behov.
I forbindelse med et konsultationsbesøg vil du både blive spurgt meget ind til jeres varmeforbrug og -behov, og du vil få en hel masse information om selve varmepumpen.
Først og fremmest vil installatøren spørge ind til, hvorfor du ønsker at købe en varmepumpe. Der kan være forskellige årsager:
Dernæst er der nogle specifikke spørgsmål i forhold til dit hjem og jeres behov.
Disse spørgsmål vil hjælpe installatøren med at skitsere dine behov, så han kan tilrettelægge et tilbud, der passer præcis til dit hjem.
Udover overstående spørgsmål vil du også få en hel masse information. Vi har forsøgt at samle de vigtigste fakta om varmepumper herunder.
Det er vigtigt, at du overvejer, om dit varmeforbrug vil ændre sig, når først du har fået installeret varmepumpen.
Mange oplever, at deres forbrug stiger med en varmepumpe, enten fordi de skruer ekstra op for varmen, opvarmer et større areal eller har tændt for varmen en længere periode af året. Hvis dit varmeforbrug ændrer sig med varmepumpen, risikerer du at spare mindre, end hvad du kunne havde gjort.
Hvis man vil have det fulde udbytte af den effektivitet som en varmepumpe teoretisk set giver, så skal man tænke over ikke at skrue op for varmen efter man har fået installeret den, samt ikke udvide det areal der opvarmes eller den periode af året, som man opvarmer. For hvis man ændrer på disse ting, så er det muligt man slet ikke sparer noget, eller sparer mindre end man kunne have gjort.
Pumpernes effektivitet angives i COP-, SCOP- og SEER-værdi. Du kan ved hjælp af værdierne aflæse, hvor effektiv din ønskede varmepumpe er.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at du ikke kan sammenligne en COP-værdi med en SCOP- eller SEER-værdi. Du skal vælge én at sammenligne ud fra for at få en præcis vurdering. Vi gennemgår herunder, hvad de forskellige værdier betyder.
Energimærket er en anden måde at måle virkningsgraden på. Effektiviteten angives på en skala fra varmepumpe A+++ til G. En A+++ varmepumpe er den mest effektive, og G er den mindst effektive.
Pumperne er drevet af el, hvilke betyder, at de ikke er 100% C02-neutrale. Det vil de først være, når pumpernes el kommer fra 100% vedvarende energikilder.
Med de høje elpriser kan du måske være bekymret for, om du overhovedet vil spare noget med en varmepumpe, men selv med høje priser på elektricitet er en varmepumpe stadig en god investering.
Det smarte med en varmepumpe er nemlig, at den producerer mere energi, end den selv forbruger. Hver gang du giver varmepumpen 1 kWh el, vil pumpen give dig 3,5-4 kWh varme tilbage.
Det er vigtigt, at dit hjem er velisoleret, hvis du skal have det optimale ud af din varmepumpe, så varmen ikke bare suser ud gennem loftet og væggene.
Varmepumper er ofte et godt valg, hvis du har et ældre hus med et gammelt gas- eller oliefyr installeret. Det, der ofte er med disse huse, er, at de ikke altid er optimalt isoleret. De danske isoleringsstandarder har udviklet sig meget gennem de seneste 20 år. Du kan se priser på isolering her.
Vi kommer ikke rigtig uden om, at luft til luft- og luft til vand varmepumperne ikke er helt lydløse. Derfor er det vigtigt, at du sammen med installatøren finder den helt rigtige placering af pumpen, så både du selv og eventuelle naboer ikke bliver generet.
Støjniveauet varierer ofte fra 35 dB til 55 dB, og lyden kan sammenlignes med en almindelig vaskemaskine.
Du kan selv undersøge støjniveauet på de forskellige varmepumper ved at kigge på, hvor mange decibel de er angivet med. Hvis du bor i parcel- eller rækkehus, er det vigtigt, at du opmærksom på reglerne for støj mod skel. Det er i dagtimerne på 45 dB, mens det om aften og natten ligger på 35 dB.
Energistyrelsens støjberegner kan hjælpe dig med at finde den bedste placering af pumpen, så både du selv og din nabo undgår støjgener.
En af de mange fordele ved jordvarme er, at det ikke larmer.
Ønsker du at installere et jordvarmeanlæg, skal du huske at melde det til din kommune. Det skal du ifølge jordvarmebekendtgørelsen.
Grunden til at du er nødt til at melde det, er, at vi skal sikre områder med særlige drikkevandsinteresser og vandforsyninger, når vi graver i jorden og nedlægger slanger med frostsikringsmidler.
Du kan læse mere om, hvordan du anmelder på Miljøstyrelsens hjemmeside. Du behøver ikke at søge om tilladelse eller anmelde det til kommunen, hvis du ønsker at installere en luft til luft- eller luft til vand varmepumpe.
Alle varmepumper skal overholde kravene til effekt, som er beskrevet i Bygningsreglementet. Bygningsreglementet foreskriver standarderne indenfor byggeri, så de lever op til nyeste krav indenfor brand, sikkerhed og sundhed.
Det er blandt andet i Bygningsreglementet, at der står, at du skal have et årligt serviceeftersyn på din varmepumpe for at sikre, at anlægget er installeret korrekt og har den optimale effektivitet.
Vi gennemgår herunder, hvad du bør tjekke inden køb af varmepumpe.
1. Har du tilslutningspligt til fjernvarme?
Du vil ofte have tilslutningspligt, hvis der er indlagt fjernvarme i dit område. Er dette tilfældet, er fjernvarme en billig og miljøvenlig løsning, og du vil derfor ofte ikke have behov for at investere i en varmepumpe.
2. Er din have stor nok til jordvarme?
Ønsker du at anskaffe dig et jordvarmeanlæg, skal du sikre dig, at din have er stor nok. Et jordvarmeanlæg kræver meget plads i haven, og jordvarmeslangen kan være op til 200 meter lang. Det kræver, at størrelsen på din have er over 300 m2. Medmindre du ønske at investere i vertikal jordvarme, hvor du kun har brug for et par meter.
En god tommelfingerregel i forhold til horisontal jordvarme er, at du skal bruge dobbelt så meget haveareal som boligareal.
3. Er dit hus velisoleret?
Er dit hus ikke velisoleret, vil du ikke få det optimale ud af din pumpe. For at finde ud af, om dit hus er velisoleret, bør du kigge på dit nuværende varmeforbrug.
Et fritliggende hus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug, som er under 14.000 kWh, 1.950 liter olie eller 1.770 m3 gas, er velisoleret. Hvis dit forbrug ligger markant over dette, bør du undersøge, om der er behov for at efterisolere dit hus.
4. Kan du få tilladelse af kommunen?
Ønsker du at få installeret et jordvarmeanlæg, skal du sikre dig, at du har tilladelse fra kommunen. Kontakt derfor din kommunen, hvis du overvejer et jordvarmeanlæg.
5. Kan jeg selv installere min varmepumpe?
Nej, du kan ikke selv installere din varmepumpe. Du kan læse mere om hvorfor i vores guide her.
Her få du et overblik over varmepumpeleverandører. Klik på en leverandør for at komme til den specifikke varmepumpe mærke side.
Husk på, at det er forskelligt, hvad vores samarbejdspartnere tilbyder, og at du ikke nødvendigvis vil få svar fra hver enkelt producent, når du ansøger.
Vi gennemgår herunder de mest almindelige spørgsmål om pumperne. Klik på spørgsmålet, for at se svaret.
På GreenMatch.dk kan du gratis og uforpligtende sammenligne grønne energiløsninger. Udfyld formularen øverst, og modtag op til 4 tilbud varmepumpe. Du binder dig ikke ved ansøgning, og er ikke forpligtet til at takke ja til de tilbud, du modtager. Spar penge på din varmeregning, og sammenlign priser i dag.
Udfyld formularen på bare 1 minut
Signe har siden 2017 arbejdet med indhold og artikler på GreenMatch.dk. Hun skriver artikler indenfor vedvarende energi, bæredygtighed og generelt en grønnere livsstil. Signe sætter en ære i at formidle grønne energiløsninger på en måde, så alle kan være med. “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget” er en talemåde, som hun mener, kan hjælpe Danmark med at blive endnu grønnere.