Udfyld 1 kort formular, modtag op til 4 tilbud
Sænk din elregning ved at installere solceller
Vi har hjulpet over 500.000 husejere med at reducere deres CO2-aftryk
Solpaneler udnytter en af naturens mest kraftfulde ressourcer, nemlig solenergi. De er i stand til at optage solenergien og generere varme og elektricitet til din bolig. Det er en grøn energikilde, som kræver meget lidt vedligeholdelse – og som vil give dig besparelser på varmeregningen i mange år fremover.Overvejelser ved kø
Solpaneler monteres typisk på husenes tage. De er optimalt placeret, når de er vendt mod syd og har en hældning på 45 grader. De virker bedst, når solen skinner, men er også i stand til at generere energi, selvom det er overskyet – dog i mindre grad. Selvom det danske vejr oftest ikke er præget af mange solskinstimer, er teknologien i dag så god, at prisen kan udfordre landvind som den billigste energikilde i Danmark.
Hvis du er interesseret i at høre mere om muligheden for vedvarende energi til din bolig, er du kommet til det rette sted. Du kan her læse mere om solpaneler, inklusive prisen, gode overvejelser inden køb samt montering.
Overvejer du at få solpaneler installeret i dit hjem, kan vi hurtigt hjælpe dig videre. Vores service er helt gratis og bindingsfri. Du skal blot udfylde formularen i toppen af siden, og du vil modtage 4 tilbud.
Det tager kun 30 sekunder
Solpaneler anvendes til to formål: At levere varme i form af varmt brugsvand og at levere elektricitet. De kan deles ind i to kategorier:
Kort sagt benyttes de til at omsætte lysets stråling til elektricitet – og de er dermed en forholdsvis billig løsning til at producere strøm. Når lyset rammer, produceres der energi, der omdannes til varme og energi. Styrken af energien afhænger af størrelse samt lysets skarphed. Solpaneler er den del af solcelleanlægget eller solvarmeanlægget, som monteres på taget.
Solpaneler er en meget miljøvenlig løsning, da de er i stand til at lave energi helt uden at forurene. De er gode for miljøet i forhold til CO2-udslip.
De består af en elektrisk forbundet samling af solceller:
Da en enkelt solcelle kun kan producere en lavspænding på ca. 0,5 V, anvender man ofte solcellerne forbundet i et solpanel. Dermed øges spændingen til et niveau, der egner sig til produktion af elektricitet eller varme.
Den strøm, der kommer fra solceller, er jævnstrøm. For at strømmen kan bruges i stikkontakten hjemme hos dig, skal den omdannes til vekselstrøm. Det sker ved hjælp af en inverter, der placeres inde i huset i nærheden af elmåleren. Fra inverteren løber strømmen ud i husets stikkontakter blandet med strøm fra elselskabet.
Selvom det måske lyder overraskende, så har solpaneler ikke brug for direkte sollys for at producere elektricitet. Selvom de selvfølgelig er mere effektive på solskinsrige dage, så kan de også producere elektricitet på overskyede dage og i løbet af vinteren.
Hvis du ønsker at gøre brug af solenergien, så kan vi hurtigt og bindingsfrit give dig 4 gode tilbud på solpaneler. Du skal blot udfylde formularen i toppen af siden, og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.
Det tager kun 30 sekunder
Der findes to mulige solcelletyper som dækker forskellige behov og ønsker. Der er både forskel på udseende, pris og effektivitet. Disse forskelle kan have afgørende betydning for dit valg af solpaneler.
For at give dig den bedste forudsætning for at vælge de rigtige solpaneler til dit behov, vil vi nedenunder gennemgå de mest almindelige typer af solceller til opvarmning af dit hus.
Monokrystallinske solcellepaneler har en meget karakteristisk og ensartet overflade, der oftest er sort eller grålig. Dette skyldes, at hver celle kun er opbygget af ét siliciumkrystal, der peger i samme retning. Da lyset kun rammer solcellen i samme retning, opnår solpanelet sin ensartede overflade.
Derudover kendetegnes de ved at have en høj teoretisk effektivitet og den bedste ydeevne pr. m2 set i forhold til de andre typer af solceller. Grundet sit ensartede udseende samt høje ydeevne er den monokrystallinske solcelle den mest brugte type til private hustage i Danmark.
Monokrystallinske solceller forventes at have en levetid på 40-50 år, så hvis du investerer i denne type solpanel, vil du bestemt opnå en langtidsinvestering.
Hvor de monokrystallinske solceller er opbygget af en enkelt siliciumkrystal, er de polykrystallinske solceller opbygget af flere siliciumkrystaller, der alle har forskellige størrelser og ligger i forskellige retninger. Derfor opnår de ikke samme ensartede overflade. De har mere spil og krystalskær i overfladen og opnår derfor en mere blå nuance.
Polykrystallinske solceller er oftest billigere, de har dog stadig en rigtig god produktion af elektricitet. Polykrystallinske solceller har den fordel, at de kan leveres med eller uden ramme, og de kan derfor lettere integreres i konstruktioner.
Det kan være svært at estimere den nøjagtige pris, da der er mange forskellige faktorer, der kan påvirke denne. Generelt kan man sige, at jo dyrere dit solpanel er, jo mere elektricitet kan det generere, og jo flere penge sparer du på din elektricitet.
Gennemsnitsprisen for et alm. parcelhus er ca. 70.000 kr. Selvom priserne kan virke dyre, er de faldet meget de seneste par år, og bliver hele tiden mere konkurrencedygtige. Faktisk er prisen faldet med 80% sammenlignet med prisen i 2010.
Et ordentligt installeret privat solpanel er oftest tilbagebetalt inden 10 år, og da de fleste har en forventet levetid på godt 30 år, kan du regne med ca. 20 års gratis strøm.
Der findes flere muligheder for at få støtte.
Du kan anvende dit årlige håndværkerfradrag til omkostningerne ved montering af dit solpanel. I 2016 blev reglerne for håndværkerfradrag ændret, hvilket medførte at mængden af ydelser, hvor du må anvende dit fradrag, er snævret ind. Heldigvis er fradraget til bæredygtige renoveringer, såsom montering af solpaneler, forbedret, så der nu er endnu bedre muligheder for at få tilskud gennem fradrag.
Det samlede fradrag er steget fra 15.000 til 18.000 kroner pr. person over 18 år i din husstand. Fradraget er delt op i to, så du kan få fradrag på op til 6.000 kr. pr. person fra serviceydelser og op til 12.000 kr. pr. person for håndværksydelser. Dette svarer til en stigning i fradraget på 20%.
Inden du køber solpaneler, er det vigtigt, at du har et overblik over dine muligheder. Da solpaneler er en stor investering, kan det være en god idé at kigge på forskellige faktorer, inden du får dem monteret.
Vi har derfor nedenunder beskrevet nogle fordele og ulemper, som du kan bruge til at se, hvorvidt dit behov bliver dækket ved monteringen af solpaneler.
Hvis du i dag opvarmer dit hus med elvarme, naturgas eller oliefyr, kan der være gode besparelser på varmeregningen. Besparelsernes størrelse afhænger af flere faktorer. Hvis du har et stort forbrug af el og varme, vil der være flere penge at spare end for folk med et mindre forbrug.
Derudover vil de også reducere dit CO2-udslip betydeligt, da solpaneler er en af de reneste og mest CO2-neutrale energikilder. Hvis du har et årsforbrug på f.eks. 5.000 kWh, kan du spare naturen for 2,7 tons CO2 årligt. Dette svarer til, at du planter 55 træer om året, eller at du kan køre rundt i din bil 19.000 km årligt uden komme i minus i dit CO2-regnskab. CO2-udledningen i forbindelse med fremstillingen er tjent hjem på kun 3-4 år.
For mange mennesker er det en stor investering at købe solpaneler. Levetiden er dog lang, så du skal ikke tænke på, at du skal ud og foretage nye investeringer ofte. Normalt siger man, at solpaneler har en levetid på 30 år, og de fleste leverandører har en såkaldt effektgaranti på 20-25 år.
Derudover vil værdien på dit hus formentlig også stige, hvis du investerer i solpaneler. Det skyldes, at dit hus vil blive mindre sårbart overfor fremtidige stigninger i energipriserne, hvilket øger efterspørgslen på huset.
Udover at værdien på dit hus vil stige, bør du også vide, at du kan sælge den strøm, du ikke selv bruger. Det sker ved, at solcelleanlægget tilsluttes det offentlige elnet. Her er det muligt for alle at bruge strømmen. Hver gang, der er nogen, der bruger den strøm, som du har produceret, bliver du aflønnet. Aflønningen sker på denne måde:
Faste afregningspriser i 10 år (kr./kWh) | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 |
---|---|---|---|---|---|
1. Solcelleanlæg ← 6 kW per husstand | 1.30 | 1.16 | 1.02 | 0.88 | 0.74 |
2. Fællesanlæg på tag/bygninger | 1.45 | 1.28 | 1.11 | 0.94 | 0.77 |
3. Fællesanlæg på jord og lign. | 0.90 | 0.84 | 0.78 | 0.72 | 0.66 |
Disse tal gælder i 10 år, hvorefter du bliver aflønnet på markedsvilkår. Som reglerne er nu, må du tjene 7.000 kroner på salg af el om året uden at skulle betale skat. Det er dog vigtigt, at du husker at ansøge om tilsagn til nettoafregning, inden du får installeret dine solpaneler.
De virker ikke blot i løbet af sommeren eller de solrige måneder. De producerer også en betydelig mængde elektricitet i løbet af vintermånederne samt på overskyede dage.
Hvis dit formål med solpaneler er at opvarme din bolig, vil det være særligt fordelagtigt for dig, der har en lille have. Har du en stor have, vil jordvarme være den bedste løsning. Jordvarme kan dog ikke installeres i haver, der har et areal, der er mindre end 3 gange så stort som husets.
Det er blot vigtigt, at du holder dem rene. Når først de er blevet installeret, kræver de dog minimal vedligeholdelse. Hold øje med, om der er nogle træer eller andet, der skygger for solpanelerne, eller om de er dækket af for meget snavs eller sne.
Hvis du ønsker at gøre brug af solenergien, så kan vi hurtigt og bindingsfrit give dig 4 gode tilbud på solpaneler. Du skal blot udfylde formularen i toppen af siden, og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.
Det tager kun 30 sekunder
Overvejelser inden køb af solpaneler
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at solpaneler er meget dyre. Som teknologien udvikles, vil prisen dog falde betydeligt og gøre investeringen mere overskuelig. Derudover vil du efter 3-4 år have indtjent dine penge via besparelser på udgifter.
Hvis dine solpaneler skal anvendes til at generere vand og varme, skal du også vide, at du ikke kan anvende dem som en totalløsning. Det betyder, at du skal have supplerende løsninger, der kan stå for den del af energien, som solpanelerne ikke kan levere. Normalt kan de bidrage til 70% af dit forbrug af brugsvand og mellem 20-30% af dit forbrug til opvarmning.
Fælles for både solpaneler til varme og el er, at de anses for ikke at være arkitektonisk flotte. Mange ser det derfor som en begrænsning, at de mener, at deres hus bliver grimmere når de skal placeres på taget. Derfor ser man dem også i flere og flere farver. Her skal du dog huske, at farverne kan have en indvirkning på deres ydeevne.
Derudover er placeringen meget vigtig, da de er placeret mest effektivt i lyse områder med så meget direkte sollys som muligt uden høje træer eller bygninger, der kan skygge. Selvom de er er afhængige af sollys, betyder det dog ikke nødvendigvis direkte sollys, og det er derfor vigtigt du får dem placeret mest optimalt.
Derudover kan de ikke producere energi i løbet af natten og er ikke lige så effektive i løbet af vinteren. Dette er især aktuelt i Danmark med lange vintermåneder med få solskinstimer. Den mest effektive løsning er derfor at skifte til hovednettet i løbet af natten. Huse med fritstående elsystemer kan oplagre energi i batterierne i løbet af dagen til at anvende i løbet af natten.
Selvom der findes mange fordele for solpaneler, er det vigtigt, at du overvejer følgende, inden du foretager investeringen.
Dit elektricitetsbehov afgør størrelsen og mængden af solpaneler. De kommer i mange forskellige størrelser, og der er ingen grund til at købe dem enten for store eller for små. På den måde vil du enten komme til at betale for meget eller for lidt. Dit forbrug i dit hjem er måske anderledes end i dit sommerhus, og der er derfor andre ting du bør overveje ved køb af solceller til sommerhus og kolonihave. Hvis du er i tvivl om, hvor store de skal være, bør du rådføre dig med en fagmand.
Før du investerer i solpaneler, er der flere faktorer, der er vigtige at tage i betragtning, som ved solfangeranlæg:
Kontakt også din kommune før montering, da de kan fortælle dig om eventuelle fredninger eller forpligtelser, der kan forhindre dig i at få en tilladelse. Hvis du bor i et gammelt hus, er det også vigtigt at undersøge, om taget kan understøtte deres vægt, og hvis dit hus er fredet, er det ikke sikkert, det er tilladt at montere dem.
I de fleste tilfælde, når du får installeret dem på dit tag, vil din forsikring dække dig under de normale forhold. Panelerne betyder dog en ændring i strukturen af dit hus, hvilket kan ændre dine betingelser for at blive forsikret. Det er heller ikke sikkert at dine forsikring dækker dig hvis panelerne er monteret forkert eller det er vurderet at der kan være en risiko for at taget ikke kan holde vægten. Det er derfor altid en god idé at kontakte dit forsikringsselskab inden monteringen.
Din forsikring dækker måske heller ikke skader eller tyveri af panelerne, så husk at tjekke din forsikringspolice inden du får dem monteret – blot for at være sikker.
Installationen bør altid foretages af en professionel installatør. Hvis dine solpaneler skal tilsluttes til det offentlige elnet, er det et lovkrav, at installationen foretages af en professionel installatør. Nogle installatører har taget en uddannelse i installation af solenergi løsninger. Disse installatører er anført på den såkaldte KSO-ordning.
Ved installationen skal du huske, at det er muligt at få tilskud. Det ses i form af håndværkerfradraget, som fungerer sådan, at du kan trække håndværkerarbejdet fra i skat. Du kan trække 15.000 kroner fra i skat pr. person i husstanden, der er mindst 18 år.
Det er vigtigt, at du får dækket dine behov og ønsker på bedst mulig vis. Derfor er det en god idé at indhente så mange tilbud som muligt, så du kan sammenligne, hvad de forskellige leverandører har at byde på. Dette gør, at du er i stand til at sammenligne pris, men også at du får en fornemmelse af, hvad du har mest brug for.
Har du besluttet dig for at indhente tilbud på solpaneler, kan det gøres hurtigt og enkelt på denne side. Her kan du indhente tilbud fra flere leverandører. For at få det bedst mulige tilbud skal du udfylde dine behov og ønsker, så vi kan matche dem med forskellige leverandører af solpaneler. Det tager kun få minutter og er 100% gratis og uforpligtende.
Det tager kun 30 sekunder
Signe har siden 2017 arbejdet med indhold og artikler på GreenMatch.dk. Hun skriver artikler indenfor vedvarende energi, bæredygtighed og generelt en grønnere livsstil. Signe sætter en ære i at formidle grønne energiløsninger på en måde, så alle kan være med. “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget” er en talemåde, som hun mener, kan hjælpe Danmark med at blive endnu grønnere.