Så stor varmepumpe skal du bruge
I Bygningspuljen kan du søge tilskud til blandt andet luft til vand varmepumpe, jordvarme og isolering. Tilskuddet dækker op til 20% af totalprisen.
Hvilken varmepumpe størrelse bør jeg vælge?
Er du i tvivl om, hvor stor en varmepumpe skal være for at kunne dække dit behov?
Lad os tage dig i hånden og hjælpe dig med at beregne din varmepumpestørrelse.
Når du vælger varmepumpe, skal den passe til din bolig og jeres varmebehov. Varmepumpens størrelse opgøres i kW (kilowatt), og det er en klar fordel at undersøge, hvilken størrelse varmepumpe der er bedst for jer.
Hvis du får en varmepumpe, der enten er for lille eller for stor, vil du ikke spare lige så mange penge, som hvis du får installeret en pumpe, der passer perfekt til dit forbrug.
Derimod får du den største besparelse ved at investere i en varmepumpe, som passer præcis til din boligs størrelse.
Heldigvis er der hjælp at hente. Vores partnere er nemlig eksperter i at dimensionere varmepumper. De kan også hjælpe dig med at finde den helt rigtige størrelse, hvad end du har brug for luft til luft varmepumpe, jordvarme eller en luft til vand varmepumpe. Når du udfylder formularen øverst på siden, er du et skridt tættere på at få den mest optimale varmepumpe.
Ønsker du en varmepumpe, formidler vi kontakten til en installatør, der kan dimensionere din varmepumpe korrekt. Vi har samarbejdspartnere både nationalt og lokalt, og du sikrer dig, at både installation og kvalitet er i top. Udfyld formularen øverst på siden, og modtag op til 4 gratis og uforpligtende tilbud.
Hvor stor skal varmepumpen være?
Din varmepumpe skal være så stor, at systemet hverken bruger for meget eller lidt energi, uanset udendørstemperaturerne. Det betyder, at pumpen skal dimensioneres, så den passer til dit hjem. Ved jordvarme og luft/vand findes der ikke en "one size fits all", og det betyder, at en autoriseret installatør skal hjælpe dig.
Hvis du anskaffer dig en varmepumpe, som er for lille, vil den ikke kunne give dig lige så lave opvarmningsomkostninger som en passende størrelse varmepumpe. Dette skyldes, at den vil kræve et stort forbrug af tilskudsenergi for at være i stand til at varme hele huset op. En lille varmepumpe er derfor kun ideel, hvis du har en mindre bolig eller vil opvarme et fritidshus.
Omvendt, hvis du anskaffer dig en varmepumpe, som er for stor, vil den ofte starte og stoppe rigtig mange gange. Det skaber en dårlig virkningsgrad i anlægget og har en negativ effekt på varmepumpens levetid, da det vil slide på pumpen. Samtidig vil det også påvirke økonomien ved driften af varmepumpen, hvilket gør, at du vil få en mindre besparelse.
Ønsker du tilbud på en varmepumpe, kan du udfylde formularen øverst på siden. Herefter bliver du kontaktet af professionelle installatører, som hjælper dig med at finde ud af, hvilken størrelse varmepumpe, der passer til dit behov. Konsulentbesøget er inkluderet i prisen, når du udfylder formularen.
Det tager kun 2 minutter
Beregning af varmepumpestørrelse
Der er en simpel beregning, som kan være en indikator for, hvor stor varmepumpe du skal have:
Hvis du ganger, hvor mange kW du bruger pr. kvadratmeter til opvarmning med størrelsen på din bolig, vil resultatet vise, hvor mange kW din varmepumpe skal kunne opvarme. Du kan aflæse dit energiforbrug på din varmemåler.
Bemærk dog, at det resultat, du vil få, er et skøn. Skal du have en mere præcis beregning, skal du medregne flere faktorer. Når installatørerne beregner den korrekte dimensionering kigger de ikke kun på husarealet, men også isolering, antal beboere og varme- og brugsvandsbehov.
Vi har herunder opsat et eksempel med et hus, der er opført i 1980-1985. Husstanden bruger ca. 0,045 kW pr. m2. Boligens størrelse er 110 m2.
Nedenstående beregning er kun vejledende og vil variere, da spørgsmålet om din boligs størrelse også påvirker dit forbrug. Du kan bruge metoden til at lave et overslag på, hvor meget du ca. skal forvente af din pumpe.
Beregning af varmepumpe størrelse |
---|
Regnestykket lyder: 0,045 kW pr. m2 x 110 m2 = 4,95 |
Resultatet: Huset skal have en varmepumpe, der har en effekt på ca. 5 kW |
Ønsker du at finde den rette størrelse varmepumpe? Klik på knappen herunder og udfyld formularen. Herefter vil vores samarbejdspartnere vil dig med tilbud, som passer til din bolig.
Det tager kun 2 minutter
Hvilken varmepumpe skal jeg vælge?
Du bør vælge den varmepumpe, som har det bedste flow og som distribuerer varmen bedst med det laveste energiforbrug.
Dit valg af varmepumpe påvirkes af flere faktorer. En luft til luft varmepumpe kan f.eks. ikke producere varmt vand, og derfor er denne ideel, hvis du ønsker varmesupplering i huset eller skal opvarme et sommer- eller kolonihavehus.
Ønsker du derimod en varmepumpe, der kan levere varmt vand, bør du undersøge muligheden for enten en luft til vand varmepumpe eller jordvarme.
Husk på, at der kan være flere eksterne faktorer, såsom boligens isolering, beliggenhed og tilstand, der afgør, hvilken type pumpe du bør vælge. Det er derfor en god idé at få råd og vejledning fra en autoriseret varmepumpeinstallatør, som kan hjælpe dig med at beregne, hvilken type varmepumpe og størrelse er bedst for din situation.
Effektiviteten afgør størrelsen på din pumpe
Når du kigger på pumper, bør du kigge efter pumpernes COP-, SCOP-, og SEER-værdi. Værdierne viser, hvor effektive pumperne er. De angiver, hvor meget varme pumperne producerer i forhold til energiforbruget. Jo højere værdi, jo højere effektivitet. Vil du vide mere om værdierne, kan du læse mere her.
Du kan derudover kigge på pumpernes energimærkning fra Energistyrelsen, hvis du ønsker at aflæse effektiviteten. A+++ er den mest effektive, hvorimod G er i bunden. Langt de fleste pumper, der sælges i dag, har fra mærkning A og opad.
Sidder du stadig og tænker: “Hvilken varmepumpe skal jeg vælge?” Så kan du med fordel læse vores store varmepumpetest.
Bør jeg vælge en varmepumpe til små rum?
En varmepumpe er ikke kun brugbar som primær varmekilde til et stort hus. Det kan også være fordelagtigt at investere i en varmepumpe, hvis du bare ønsker at opvarme et mindre rum.
Ønsker du blot at opvarme rummet, er en lille luft til luft varmepumpe den ideelle løsning. Har du behov for at opvarme brugsvand, skal du derimod anskaffe dig et luft/vand varmepumpeanlæg.
For at få den optimale rådgivning kan du udfylde formularen i toppen af siden. Herefter vil du få kontakt til flere leverandører, som kan vejlede dig i forhold til, hvorvidt en varmepumpe til være den optimale løsning for dit behov.
Tjekliste før valg af varmepumpe
Der er flere faktorer, der spiller ind, når du skal vælge størrelsen på din varmepumpe. Følg denne tjekliste for at få et overblik over, hvad der kan være værd at vide på forhånd.
Hvor stor er din bolig?
Det første du skal undersøge er, hvor mange kvadratmeter din bolig er, og hvor stort et beboet areal du har behov for at få opvarmet. Størrelsen er med til at afgøre din pris, da varmen skal kunne sendes effektivt rundt i boligen.
Hvor godt er boligen isoleret?
Størrelsen på varmepumpen afhænger af, hvor godt din bolig er isoleret. Jo bedre dit hus er isoleret, jo mindre varme skal dit varmepumpeanlæg producere. Dermed kan du nøjes med en mindre, og måske billigere, pumpe. Pt. er anbefalingen mindst 460 mm isolering. De fleste huse fra før år 2000 er kun isoleret med ca. 2-300 mm.
Hvad er varmebehovet?
Du kan med fordel undersøge, hvad varmebehovet er, og hvor meget varme du ønsker, at varmepumpen skal levere for at opvarme de ønskede rum. Der skal tages højde for, hvilket niveau temperaturen skal ligge på, og det kan være individuelt fra husstand til husstand.
Hvad er brugsvandsbehovet?
Hvis du ønsker at få produceret varmt brugsvand, er det vigtigt at undersøge behovet i hjemmet, så varmepumpen kan dække det forventede behov for varmt vand.
Ofte stillede spørgsmål om valg af størrelse på varmepumpe
Vi gennemgår herunder en række spørgsmål i forbindelse med valg af størrelse på varmepumpe. Klik på spørgsmålene for at folde svarene ud.
Du kan herunder se, nogle af de partnere vi samarbejder med i Danmark - både lokalt og nationalt.
På GreenMatch.dk kan du få kontakt til installatører, som vil lave en professionel beregning af din varmepumpes størrelse. Det er gratis og uforpligtende, og det sikrer dig, at du kommer godt i gang.
Det tager kun 2 minutter