Luft til luft varmepumpe

Sammenlign pris og kvalitet på varmepumper her

Spar tid

Udfyld 1 formular, og modtag op til 4 tilbud fra udvalgte leverandører

Spar penge

Du kan spare op til 50% ved at sammenligne tilbud fra de bedste leverandører

Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale og anbefalinger:
OK
Penge
bolio
energi
Få op til 4 tilbud her Varmepumpe - Få op til 4 gratis tilbud på varmepumper
Det tager under et minut!
Det tager under et minut!

Luft til luft varmepumpe - en miljøvenlig løsning til din bolig

Vil du spare på din varmeregning og samtidig gøre det på en miljøvenlig måde? Og mangler du en varmekilde, der er både effektiv og let at installere? Så er svaret en luft til luft varmepumpe. En luft til luft varmepumpe er en billig og mindre omfattende varmekilde, der passer godt til mange hustyper, og den kan tilmed bruges som supplerende varmekilde. 

Når du vælger en luft til luft varmepumpe, får du bl.a.:

  • Omdannet luft til varme på en energivenlig måde
  • En varmekilde, der både fungerer som primær og supplerende kilde
  • Reduceret din varmeregning betydeligt

I forhold til andre varmeløsninger er en luft til luft varmepumpe billig både at købe og installere, da den indeholder et relativt simpelt varmesystem. Visuelt ligner en luft til luft varmepumpe et normalt airconditionanlæg, og nogle luftvarmepumper kan desuden anvendes til at køle huset ned. Med en luft varmepumpe får du en effektiv varmeløsning, der samtidig er skånsom for miljøet.

Få tilbud inkl. montering her

Leder du efter en luft/luft varmepumpe inkl. montering? Udfyld kontaktformularen øverst, og modtag op til 4 tilbud på en luft til luft varmepumpe pris inkl montering fra autoriserede installatører.

Læs mere om luft/luft her på siden:

 

Hvordan virker en luft til luft varmepumpe?

Sådan virker en luft til luft varmepumpe

En luft til luft varmepumpe udnytter varmeenergien i luften, hvorefter den varme luft videresendes ind i boligen. Pumpen består af en udedel og en eller flere indedele. Udedelen indsamler varmeenergien, og indedelen sender den varme luft ind i huset. Indedelen er afhængig af, at eventuelle døre står åbne, så luften kan distribueres rundt i boligen.

En luft luft varmepumpe er en praktisk løsning, hvis du vil opvarme et mindre hus eller et sommerhus, da varmepumpen har en begrænset rækkevidde. Især i boliger, hvor der ikke er trukket varmerør, er den en ideel løsning, da den i dette tilfælde vil kunne fungere som primær varmekilde.

Du kan sammenligne opvarmningsprocessen med et køleskab, men omvendt: I et køleskab trækkes varmen ud af fødevarerne og bliver derefter sendt videre ud af køleskabet, så madvarerne holdes afkølede. Varmepumpen trækker på samme måde varmen ud af luften udenfor og distribuerer den videre ind i huset, så dit hjem får en behagelig temperatur.

Den tekniske forklaring på mekanismen er, at de to dele er forbundet af to rør, der hver især indeholder kølegas. Når der optages varmeenergi i luften, fordamper kølegassen i udedelen, hvorefter den kondenseres i indedelen og bliver omdannet til varme.

Bemærk: Du kan ikke opvarme brugsvand med en luft luft varmepumpe. Er du på udkig efter dette, bør du i stedet se nærmere på en luft til vand varmepumpe eller et jordvarmeanlæg.

Hvad koster en luft til luft varmepumpe?

Prisen inkl. installation vil typisk ligge et sted mellem 12.000 og 25.000 kr. Den vil afhænge af, hvor stort et anlæg der skal installeres, hvilken model du vælger, og om du ønsker multisplitmodul (også kaldet splitmodul eller varmepumpe med 2 indedele). Din luft til luft varmepumpe pris afgøres derudover af, hvordan pumpens effektivitet dimensioneres.

De forskellige varmepumper luft til luft har forskellige ydelser og funktioner, og prisen vil bl.a. afhænge af dette. Jo større areal, der skal opvarmes, jo højere vil prisen blive, da du skal have en større varmepumpe. Ønsker du luft til luft varme til sommer- eller kolonihavehus, vil prisen som regel ligge omkring 15.000 inkl. installation.

Vær opmærksom på prisen

Bemærk, at du på nettet kan finde mange luft til luft varmepumper hos forskellige webshops og producenter, der ved første øjekast virker billige. Du bør dog være opmærksom på, at installationen ikke altid er inkluderet. Den skal optimalt foretages af en autoriseret installatør og vil koste ca. 3.500 - 4.000 kr. ekstra. Der kan ikke bestilles tilbud på separat installation på GreenMatch.dk.

Vil du have den størst mulige besparelse, bør du derudover tjekke, at din boligs isolering er korrekt. Er det ikke tilfældet, kan du risikere, at varmen siver ud. En efterisolering med hulmursisolering eller loftisolering vil derfor som regel kunne betale sig.

Luft til luft varmepumpens effektivitet

Energimærker for varmepumper

Når du skal vælge varmepumpe, bør du kigge på effektiviteten. Den angives som regel efter den europæiske energimærkning. Jo højere mærkning, jo bedre effektivitet - og jo mere kan du spare.

Med hensyn til energimærket skal du blot bruge det som pejlemærke på samme måde, som når du køber almindelige hårde hvidevarer. Et energimærke højere end A er at foretrække ved denne pumpetype. Når du bestiller tilbud gennem GreenMatch.dk, sikrer du dig, at du får en luft varmepumpe med en god effektivitet.

Ønsker du skræddersyede tilbud på en varmepumpe luft til luft? Udfyld kontaktformularen øverst på siden, og få tilbud direkte i din indbakke - helt gratis og uforpligtende.

Fordele ved en luft til luft varmepumpe

Anskaffer du dig en luft til luft varmepumpe, vil der være en lang række fordele. Vi nævner 7 af de vigtigste herunder.

  1. Besparelser på varmeregningen
  2. Lav købs- og installationspris
  3. Nem at installere
  4. Mulighed for aircondition
  5. Kan bruges i huse uden radiatorer
  6. Kan bruges til at forebygge skimmelsvamp
  7. Har du solceller, kan de dække energiforbruget

Besparelsen på varmeregningen afhænger af flere aspekter; det væsenligste er din nuværende varmekilde. Har du elvarme, olie- eller gasfyr eller en brændeovn, kan der være store besparelser at hente på varmeregningen, da disse varmekilder er forholdsvist dyre i drift. Har du olie- eller gasfyr, kan du tilmed modtage et tilskud til installationen.

Det er også muligt at anvende en luft luft varmepumpe som et supplement til andre varmeløsninger - jo større en del af dit hus, der er opvarmet af en anden varmeløsning nu, jo flere penge kan du spare ved at installere en luft luft varmepumpe.

En luft til luft varmepumpe giver derudover et godt indeklima, og den forebygger skimmelsvamp, eftersom den skaber luftcirkulation i hjemmet. Har du et sommerhus, kan du overveje, om du vil have en varmepumpe med fjernstyring. På den måde kan du kontrollere temperaturen hjemmefra via dit foretrukne device.

Begrænsninger ved en luft til luft varmepumpe

En primær faktor, der begrænser denne pumpetype, er, at typen ofte kun er effektiv i mindre huse. Derfor vælger mange at anvende den i deres sommerhus, kolonihavehus, værksted eller lignende.

Placerer du din varmepumpe forkert, kan den derudover have svært ved at sprede varmen til alle rum i huset - sørg derfor for at have pumpen i det centrale rum, så varmen har lettere adgang til resten af boligen.

Supplerende energikilde

Afhængigt af hvordan dit hus er indrettet, kan det være nødvendigt at supplere med en anden opvarmningsform. Dette kan dog også løses ved at opsætte flere indendørsmoduler (splitmoduler), hvilket kan gøre investeringen dyrere. Til gengæld får du en bedre og mere effektiv energikilde.

Støj fra luft til luft varmepumpe

Du bør være opmærksom på, at luft luft varmepumpen kan være støjende. Det kan være en fordel at få en lydprøve fra installatøren. På den måde kan du få en fornemmelse af, hvor meget varmepumpen larmer. Når du skal vælge, hvor pumpen skal placeres, bør du placere den et sted, der generer mindst muligt.

Du kan med fordel snakke med en fagmand, som kender til forskellige typer luft til luft varmepumper, og som kan rådgive dig om, hvilken type du bør vælge i forhold til lydniveauet.

Værd at overveje inden investering

Selvom luft til luft varmepumper er billige i forhold til andre energikilder, kan det stadig være en stor investering. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på flere ting, inden du vælger den luftvarmepumpe, der passer bedst til din bolig.

Du bør vælge en varmepumpe, der er godkendt af Teknologisk Institut. Dette skyldes, at nogle luft til luft varmepumper ikke er tilpasset det danske klima. Dette sikrer du dig ved at vælge en godkendt model. De varmepumper, du kan bestille tilbud på gennem GreenMatch.dk, er alle designet til at kunne fungere i det kølige, nordiske klima.

Din varmepumpe:

  • Skal kunne fungere ved lave udendørstemperaturer
  • Bør være energimærket højere end A
  • Bør kunne sende den opvarmede luft nedad

Hvis du har installeret din luft til luft varmepumpe i et sommerhus, bør anlægget kunne indstilles til lave temperaturer. Dette skal ikke ses som en airconditioneffekt, men blot som en slags svag opvarmning. Det vil forebygge frostskader i huset, uden at du bruger unødig varme, når du ikke er i huset.

Optimalt bør du kigge efter en varmepumpe, som kan afgive luften nedad i rummet. Dette vil i princippet give en dobbelt effekt, da varmen først bliver skubbet nedad og derefter stiger til vejrs. 

Luft til luft varmepumpe installation

Når du skal have installeret din luft til luft varmepumpe, bør en autoriseret installatør foretage installationen. På den måde sikrer du dig, at din varmepumpe vil fungere optimalt. Det er derudover ikke alle dele af installationsarbejdet, du selv må udføre.

Derudover kan en fagmand hjælpe dig med at afgøre, hvor stor en luft til luft varmepumpe, du har behov for. Du bør vælge en installatør, der er tilknyttet den såkaldte Varmepumpeordning (VPO). Det er din garanti for, at din pumpe installeres og dimensioneres korrekt.

Derudover har du mulighed for at modtage energitilskud til investeringen og håndværkerfradrag ved installation. Du kan læse mere om muligheden for energitilskud her og om håndværkerfradrag her.

Sådan bestiller du tilbud på luft til luft hos GreenMatch

Bestil luft til luft varmepumpe tilbud

Hvis du går med overvejelser om at investere i en luft til luft varmepumpe, bør du før købet indhente flere tilbud fra flere leverandører. På den måde skaber du dig et overblik over markedet og får tilbud, der er skræddersyet til netop dine behov.

Der kan være stor forskel på prisen hos de forskellige leverandører, da nogle har service- og garantiordninger tilknyttet. Det kan især være en god idé at vælge en leverandør med serviceordning, da det på længere sigt kan betale sig, selvom det måske koster ekstra ved anskaffelsen.

Du kan her på GreenMatch.dk nemt indhente gratis og uforpligtende varmepumpe luft til luft tilbud fra op til 4 leverandører. Du skal blot udfylde kontaktformularen øverst på siden. Herefter modtager du tilbud fra flere leverandører, og det er 100 % gratis.