Vi gør Danmark grønnere - et hus ad gangen
Omtale og anbefalinger
DrTv2Bolius
Sidst opdateret: 22. februar 2024

Hvilke industrier udleder mest CO2? – Og hvad de gør ved det: Top 5 listen

Udledning af CO2

Ifølge Lancet var miljøforurening på verdensplan årsag til 9 millioner dødsfald i 2019.

Globaliseringen har medført, at industrierne er ekspanderet voldsomt, hvilket betyder, at forsyningskæderne i dag er langt mere omfattende, end de tidligere har været. Produktionsniveauet er steget progressivt. Det har forværret forurening og klimaforandringer, hvilket har negative konsekvenser for de mennesker der er berørt af disse industrier.

I denne artikel har vi fundet de fem mest forurenende industrier på globalt plan, baseret på niveauet af drivhusgasudledninger målt i 2019.

drivhusgasudledning pr sektor

Hvad gør de mest forurenende industrier for at nedsætte deres CO2-udledning?

Vi har undersøgt, hvad ovenstående industrier gør for at nedbringe udledningen af kulstof, reducere forureningsniveauet og håndtere de ressourcer, de udnytter, på en bæredygtig måde.

For at kunne nedsætte CO2-udledningen kræver det stadig understøttende politiske beslutninger og store investeringer i grønne tiltag, for at man kan sikre udviklingen af de teknologier der er nødvendige.

Man ser allerede disse politiske beslutninger i EU. Med European Green Deal har EU taget det første skridt til at understøtte den grønne omstilling og sikre et lavere niveau af CO2-udledning.

Hver af de fem industrier har allerede gjort brug af forskellige tiltag for at reducere den stor mængde CO2-udledning de alle udgør.

I bygningssektoren ser man et skift til vedvarende ressourcer både til opvarmning og til el. Man ser b.la. løsninger som varmepumper blive mere og mere populære som opvarmningsløsning. I mange lande kan boligejere b.la. få tilskud fra staten hvis de skifter deres gamle opvarmningsløsning ud med en vamrepumpe.

Også løsninger som solceller og husstandsvindmøller har set en fremgang og vil i fremtiden være den måde de fleste vil få deres strøm på.

I transportsektoren er der et stort fokus på at elektrificering. Både private køretøjer og offentlig transport skal så vidt muligt være eldrevet.

Hvor elektrificering ikke kan være en løsning som ved langdistancetransport vil brugen af brint brændstof være en anden løsning der er mindre forurenende end de nuværende fossile brændstoffer.

Produktionsindustrien har et stort fokus på at genanvende materialer. Et øget fokus på at bruge genanvendelige materialer vil i sidste ende føre til en cirkulær økonomi, hvor ingen materialer går til spilde men bliver udnyttet til fulde.

Landbrugssektoren er en af de industrier, hvor forskellige former for tiltag kan reducere CO2-udledningen. Man forsøger at sænke brugen af pesticider og øge brugen af organisk gødning.

Det er især husdyrhold i landbruget, der er årsag til størstedelen af CO2-udledningen i denne sektor. Man har fokus på at lave foder, der kan mindske fordøjelsesprocessen, som er en af de store synder, når det kommer til CO2-udledningen.

I fødevareindustrien er konserveringsmetoderne et af de områder, hvor der er sket en udvikling. Her er der en større brug af ikke-termisk teknologier, som højtryksbehandling. Denne form for konservering har allerede bidraget til at sænke udledningen i denne industri.

Vores metode

For at beregne og sammenligne industriernes forureningsniveau, har vi analyseret nogle centrale faktorer i forbindelse med alle eller nogle af disse industrier. Disse omfatter:

  • Udledning af drivhusgasser
  • CO2-udledning
  • Forringelse af biodiversitet
  • Vandmangel
  • Dødsfald
  • Mængder af affald

Forurening kommer i forskellige former og påvirker på forskellige måder. I de næste afsnit vil vi gennemgå de forskellige former for forurening, og hvilke gasser der er mest afgørende for den globale forurening.

Foruden de forskellige typer af gasser, vil vi også gennemgå de forskellige typer af forurening gasserne kan forårsage.

Hvad er CO2, CO2e eller drivhusgas?

Kort fortalt absorberer og afgiver drivhusgasser varme. Det opvarmer planetens overflade; det vi kender som global opvarmning. Drivhusgasser forefindes naturligt, men industrielle aktiviteter som f.eks. skovrydning eller afbrænding af fossile brændstoffer øger udledningen af drivhusgasserne, hvilket fremskynder den globale opvarmning.

Der findes forskellige typer af drivhusgasser for eksempel metan (CH4) og lattergas (N20). Derfor måler vi udledningen af drivhusgasser i kuldioxid-ækvivalenter (CO2e). Dette samler alle drivhusgasser i én enhed baseret på den mængde CO2, der ville forårsage den tilsvarende globale opvarmningseffekt.

Kuldioxid er den mest almindeligt udledte drivhusgas og står ifølge Our World In Data for ca. 74 % af den samlede udledning. Derfor måles CO2-udledningen ofte alene. Vi har valgt at medregne både udledning af CO2 og andre drivhusgasser i denne artikel.

Typer af forurening

CO2- og drivhusgasudledning er en effektiv måling af den globale opvarmning, men det er ikke den eneste indikator for forurening. Derfor ser vi også på, hvordan forureningen fra industrierne påvirker luft, vand og jord for at forstå omfanget.

Luftforurening

Luftforurening er den alvorligste form for forurening. Det skyldes, den fare luftforurenende stoffer (såsom CO2, metan og partikler) udgør for menneskers sundhed og videre den globale opvarmning.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er 7 millioner dødsfald om året forbundet med luftforurening. Det er bevist, at luftforurening har indflydelse på børnedødeligheden, åndedrætsforstyrrelser, psykiske lidelser og mange andre sundhedsproblemer.

Luftforurening er mest udbredt i store byområder rundt om i verden. I nogle lande er smogniveauet en naturlig del af den lokale vejrudsigt. Men giftige partikler kan findes i selv de mest landlige områder.

99 % af jordens befolkning indånder i øjeblikket luft, der overskrider WHO’s vejledende grænseværdier for forurenende stoffer. Mennesker, der bor i lav- og mellemindkomstlande, er mest berørt.

Vandforurening

Når vi taler om vandforurening, er det forurening af vandløb eller vandområder i naturen. Det forringer vandkvaliteten, hvilket påvirker menneskers sundhed og naturens økosystemer.

Almindelige forurenende stoffer omfatter næringsstoffer og kemikalier fra landbruget, udvaskede forureninger fra lossepladser, giftige farvestoffer og mikroplast fra affald eller olieforurening fra industriudslip.

Den udbredte forekomst af menneskeligt og animalsk affald i vores vandløb er en væsentlig årsag til sygdomme hos mennesker såsom kolera og tyfus. Vandforurening skader også livet i havet, hvilket har en afsmittende virkning, som påvirker hele økosystemer.

“Eutrofiering” opstår, når rester fra landbrug og industri forurener vandløbene og forårsager en udtømning af ilt. Dette betegnes også som overgødskning. Det medfører, at hav- og plantelivet udsultes, og der opstår døde områder.

Jordforurening

Jorden forurenes af landbrugsrester som f.eks. gødning og pesticider og industriaffald som f.eks. tungmetaller og byaffald.

Forurening af jorden er skyld i tab af biodiversitet, forurening af grundvandet og tab af næringsstoffer. Almindelig landbrugspraksis som f.eks. monokultur fører til jorderosion, som stort set er uoprettelig og har katastrofale konsekvenser for det globale fødevaresystem og klimaforandringerne.

1. Bygninger (varme og el)

Opvarmning, nedkøling og strøm i bolig- og erhvervsbygninger kræver selvsagt masser af energi. Energien (og elektriciteten) er typisk fremstillet af kerneenergi, vedvarende energi eller fossile brændstoffer.

I 2019 udgjorde fossile brændstoffer – som naturgas, olie og kul – mere end 80 % af den globale energiforsyning. 25 % af de CO2-udledninger, der blev produceret ved forbrænding af disse fossile brændstoffer, kommer fra opvarmning og el i bygninger. Det er derfor, at denne sektor er den mest CO2-udledende af de fem industrier.

Produktion af elektricitet i varmekraftværker er en anden stor kilde til forurening og klimaforandringer. I 2021 kom 64 % af den globale elproduktion fra varmekraftværker, hvoraf en stor del blev brugt til at forsyne bygninger med energi.

Varmekraftværker udleder enorme mængder af nitrogenoxider, CO2 og andre skadelige forurenende stoffer. Disse kraftværker er også store forurenere af vand og jord.

Energiforbrug i bygningssektor

Kilder:
IEA (2021), Greenhouse Gas Emissions fra Energy Data Explorer:
https://www.iea.org/data-and-statistics/data-tools/greenhouse-gas-emissions-from-energy-data-explorer
IEA (2021), Key World Energy Statistics 2021:
https://www.iea.org/reports/key-world-energy-statistics-2021
United Nations, Facts and Figures:
https://www.un.org/en/actnow/facts-and-figures

Sådan løser industrien udfordringerne

På baggrund af de teknologier, der er til rådighed i dag, er det muligt at skifte til alternative energikilder til opvarmning og elektricitet.

Den bedste løsning til opvarmning med lavt kulstofindhold er i de fleste tilfælde at installere en varmepumpe. Der findes forskellige løsninger, som passer til forskellige bygninger. Hvorvidt alternativet passer ind vil typisk afhænge af beliggenhed, størrelse og tilstand.

Der findes andre kulstoffattige løsninger f.eks. opvarmning ved hjælp af biomasse, grøn brint eller solvarmesystemer til varmt vand.

Omkostningerne ved at installere en varmepumpe er fortsat en af de største udfordringer globalt set for at sikre en større udbredelse. På nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige pris på et traditionelt gasfyr på verdensplan stadig mindre i startomkostninger. Derfor er der stadig mange der vælger den løsning.

I Danmark har vi længe haft et stort fokus på at udfase de traditionelle gasfyr. Flere og flere danskere vælger også alternativer som varmepumpe eller fjernvarme, når de skal have en ny varmekilde.

For at få mest ud af en varmepumpe kan det desuden være nødvendigt at foretage betydelige forbedringer af bygningens energieffektivitet først. Det betyder, at mange eksisterende bygninger skal gennemgå en renovering, det vil gøre omkostningerne større, men vil i sidste ende også øge den samlede besparelse på varmeudslip.

Verdens regeringer og industriens aktører kan bidrage til, at varmepumper bliver mere kommercielt levedygtige med følgende foranstaltninger:

  1. Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne i alle bygninger.
  2. Statslige finansieringsordninger til at hjælpe med at dække omkostningerne.
  3. Omlægning af investeringer fra energitunge eller fossilt brændstofbaserede byggeprojekter.

Vedvarende energi kan produceres ved bl.a. at installere solceller til private husholdninger. Inden for den samlede strømforsyning udgjorde vedvarende energi 26 % af den globale forsyning i 2019.

Kapaciteten af vedvarende energi i verdens energimix har støt og roligt nået nye rekorder år for år. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil kapaciteten af vedvarende elektricitet stige med 60 % i forhold til 2020-niveauet frem til 2026. Dette vil matche kapaciteten af fossile brændstoffer og kernekraft tilsammen.

2. Transport

I takt med at verdens samlede befolkning vokser, stiger efterspørgslen på transport, hvad enten det drejer sig om passager- eller godstransport. Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at den globale transport vil være fordoblet inden 2070. Antallet af bilejere vil stige med 60 %, og efterspørgslen på luftfart (passager- og fragt) vil blive tredoblet.

Transportformerne er i vid udstrækning baseret på forbrænding af olieprodukter i forbrændingsmotorer. Dette har skabt et enormt luftforureningsproblem, især i byområder.

Produktionen af disse brændstoffer frigiver giftige gasser og skaber luftforurening. Desuden bruger raffinaderierne enorme mængder energi og genererer giftigt affald, som i nogle tilfælde stadig bortskaffes ulovligt.

Hertil kommer de direkte udledninger fra forbrændingen af brændstoffet i de forbrændingsmotorer, der anvendes til at drive transport.

Af de forskellige transportformer, vi benytter, udgør vejtransport alene 74,5 % eller tre fjerdedele af transport udledningerne. Det svarer til 15 % af den globale CO2-udledning, størstedelen af udledningen kommer fra persontransport.

Udledning i transportsektoren

Kilder:
Our World in Data (2020), CO₂ and Greenhouse Gas Emissions:
https://ourworldindata.org/co2-and-other-greenhouse-gas-emissions
IEA (2022), Transport, IEA, Paris https://www.iea.org/reports/transport

Sådan løser industrien udfordringerne

Eldrevne køretøjer og brintbrændstoffer har det største potentiale i de kommende årtier til at nedsætte forureningen fra vej- og jernbanesektoren. IEA anslår, at udledningen fra jernbaner kan elimineres inden 2050 og udledningen fra biler og busser inden 2070.

I 2021 blev salget af elbiler fordoblet til 6,6 millioner i forhold til tallene fra 2020. I første kvartal af 2022 steg salget med 75 % i forhold til samme periode året forinden. I 2030 forventes 30 % af køretøjer til vejtransport at være elbiler, selv om 60 % er nødvendig for at nå et klimaneutralt samfund i 2050.

Ifølge IEA kan denne vækst i vid udstrækning tilskrives politisk støtte fra regeringer, der fremmer indførelsen af elbiler, hvilket kan omfatte:

  • Tilskud og støtteforanstaltninger, som blev fordoblet i 2021 globalt til $30 mio.
  • Udfasning af forbrændingsmotorer gennem fastsættelse af mål.
  • Køretøjers effektivitet eller CO2-standarder.

For at opfylde klimaneutralitet skal der imidlertid ske en omfattende opskalering i hele forsyningskæden for eldrevne køretøjer. I mellemtiden skal alle processer forblive bæredygtige og bevare deres effektivitet. IEA foreslår b.la., at private investeringer skal bruges til at sikre bæredygtig udvinding af materialerne der bliver brugt til de nødvendige batterier.

Infrastrukturen til opladning af elbiler skal også fortsat udvides for at opfylde produktionskravene. En forbedring af opladningsinfrastrukturen og smart grid-teknologien er med til at støtte de voksende bilparker.

Elektrificering af den offentlige transport og udbredt anvendelse af cykling skal være normen i byområder. Elektriske busser og lastbiler er ved at blive et konkurrencedygtigt alternativ til forbrændingsmotorer. Dette skal understøttes af en effektiv politik, f.eks. ved at indføre minimumsstandarder for CO2-udledning.

Disse alternativer forbedrer i høj grad livskvaliteten i vores byer. Gennemførelsen af disse alternativer forbedrer transportvejene, reducerer forureningen og giver billigere transportmuligheder.

Det er især vanskeligt at reducere udledningen af kulstof i langdistanceruterne for vejgodstransport, luftfart og skibsfart. Brintbrændstof og elektriske batterier har det største potentiale som erstatning i disse former for transport. Grundet den enorme mængde energi, der kræves for at drive disse transportformer, vil det dog tage noget tid at færdigudvikle.

3. Produktion

Produktion omfatter udvinding og forarbejdning af naturressourcer til materielle varer. Det kunne f.eks. være metaller til elektronik eller sand og grus til brug i byggeindustrien.

Et velfungerende produktionssystem støtter økonomisk vækst og understøtter sociale udviklinger. Det er med til at forbedre levestandarden i alle lande.

Udvinding af ikke genanvendelige materialer er imidlertid ofte energikrævende og foregår i et tempo, der på sigt ikke er holdbart. Desuden skaber det uholdbare mængder af luft-, jord- og vandforurening samt udledning af drivhusgasser og skader på vores økosystemer.

Forurening fra produktionsindustrien er i mange tilfælde beskrevet som kilde til skader på menneskers sundhed. Åndedrætsforstyrrelser, hjertekarsygdomme og fødselsdefekter er blevet sat i forbindelse med industriel forurening.

Udledning i produktionssektoren

Kilder:
United Nations, Facts and Figures: https://www.un.org/en/actnow/facts-and-figures
Our World in Data (2020), CO₂ and Greenhouse Gas Emissions:
https://ourworldindata.org/co2-and-other-greenhouse-gas-emissions
National Library of Medicine (2021), Is industrial pollution detrimental to public health?: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8213381/#CR6

Sådan løser industrien udfordringerne

Produktionsindustrien skal udvinde og behandle ressourcerne mere bæredygtigt. Samtidig skal den også øge produktiviteten for at støtte de voksende økonomier og opfylde efterspørgslen.

For at løse disse problemer er det vigtigt at forbedre effektiviteten af aktiviteterne i materialernes samlede livscyklus.

Varers livsscyklus

Det kræver nogle vigtige strategier for at forbedre effektiviteten i hele produktionssystemet:

  • Afmaterialisering | besparelser og reduktion af materiale- og energiforbrug
  • Genmaterialisering | genbrug, genfremstilling og genanvendelse

Nedsæt CO2-udslip ved hjælp af cirkulær økonomi

Standardisering af disse strategier vil skabe en cirkulær økonomi, hvor produkter genbruges, genfremstilles og distribueres igen. Det bidrager til at forbedre produktionseffektiviteten og sparer dyrebare ressourcer. I øjeblikket opfordrer nogle virksomheder til at returnere produkter mod betaling, hvor de så kan repareres med henblik på genbrug.

En cirkulær økonomi betyder også, at der er mindre behov for materialer, energi, jord, vand og affald i forbindelse med fremstillingen. Det skyldes til dels, at produkternes levetid forlænges og løbende genoprettes.

Fremskyndelse af alternative teknologier gennem forskning og udvikling kan bidrage til at etablere en cirkulær økonomi. Effektive teknologier kan også støttes af politikker ved f.eks. minimumsstandarder for effektivitet.

Der findes f.eks. allerede industriel el med lavt kulstofindhold til rådighed. Elektriske lysbueovne kan operere ved over 1000 °C og bruger mindre elektricitet end blæseovne, hvilket gør dem mere effektive. De kan anvendes til fremstilling og smeltning af stål.

Stål, cement, glas og kemikalier kan forarbejdes ved hjælp af energi fra brint. Dette er et brændstof med lavt kulstofindhold, som også brænder ved meget høje temperaturer.

En effektiv produktion er med til at bevare værdien af de materialer, vi bruger, hvilket reducerer miljøpåvirkningerne. Desuden mindskes de dermed forbundne omkostninger, og der skabes flere arbejdspladser ved at opskalere disse teknologier.

4. Landbrug

Vores fødevaresystem og store jordbrugsaktiviteter skal hurtigt tilpasses de følgende udfordringer:

  • brødføde en voksende befolkning
  • bekæmpe de værste virkninger af klimaforandringerne
  • reducere industriens miljøpåvirkninger.

Klimaforandringerne og forekomsten af ekstreme vejrbegivenheder forstærker disse problemer.

Især reducerede landbrugsafgrøder forværrer fødevaremanglen og forringer fødevarekvaliteten.
Ændrede klimazoner bidrager også til at sprede sygdomme og skadedyr til større dele af planeten.

Den dårlige forvaltning af jordbrug er en væsentlig årsag til disse klimaproblemer. Biprodukter som f.eks. kunstgødning og pesticider skaber giftig afstrømning til jorden og vandløbene. Disse biprodukter kan også have skadelige drivhusgaseffekter.

Omkring 22 % af de globale udledninger af drivhusgasser i 2019 kom fra landbrug, skovbrug og anden landanvendelse. Halvdelen kom fra skovrydning, mens størstedelen af den øvrige del kom fra forbrænding af fossile brændstoffer.

Fremgangsmåder som f.eks. monokultur øger også risikoen for jorderosion. Dette kan i kombination med ekstreme vejrforhold føre til ørkendannelse.

Industriel jordanvendelse som f.eks. palmeolieplantager og minedrift bidrager også i høj grad til skovrydning. Dette forringer jorden, truer biodiversiteten og frigiver tonsvis af CO2 til atmosfæren i et stadig mere alarmerende tempo.

udledning i landbruget

Kilder:
Our World In Data, Greenhouse gas emissions per kilogram food: https://ourworldindata.org/explorers/food-footprints
Food and Agriculture Organisation of the United Nations, Key facts and findings:
https://www.fao.org/news/story/en/item/197623/icode/
Our World in Data (2020), CO₂ and Greenhouse Gas Emissions:
https://ourworldindata.org/co2-and-other-greenhouse-gas-emissions
Our World in Data (2020), Environmental Impacts of Food Production:
https://ourworldindata.org/environmental-impacts-of-food

Sådan løser industrien udfordringerne

Forskellige strategier kan øge produktiviteten og reducere udledningerne på tværs af landbrugs- og jordbrugsområdet. Det haster meget, da disse sektorer skal dække den stigende efterspørgsel efter fødevarer og ressourcer.

Ifølge FN’s Klimapanel (IPCC) kan det lade sig gøre, samtidig med at udledningerne reduceres med op til 30 % for at begrænse den globale opvarmning til 2 °C eller derunder.

Skovbrug

Det er vigtigt at bevare skovene for at sikre, at CO2 bliver opsamlet fra atmosfæren. Derfor skal industrien fortsat udvikle bæredygtigt forvaltede “arbejdsskove”. Disse kan bruges til at fremstille træprodukter, der lagrer CO2, selv efter at træet er fældet.

Arbejdsskove kan forvaltes bæredygtigt ved at sikre, at der genplantes træer som erstatning for de træer, der er fældet. Visse skovområder kan også opretholdes for at beskytte biodiversiteten og forhindre nedsivning af næringsstoffer.

Jordbund

Kulstofbinding sker også i jorden. Jorderosion, skovrydning og jordbearbejdning/pløjning frigør kulstof fra jorden.

Disse skadelige virkninger kan reduceres ved at dyrke afgrøder og græsningsarealer mellem træerne, såkaldt skovlandbrug. Dette er også med til at forhindre yderligere skovrydning.

Andre metoder omfatter effektiv rotation af afgrøder og husdyrhold samt øget dyrkning af afgrøder, der forbedrer jordens frugtbarhed, f.eks. bælgplanter. Produktiviteten kan også forbedres ved hjælp af forbedrede vandingsmetoder og organiske gødningsstoffer.

En bæredygtig dyrkning af afgrøder indebærer også nye metoder til at bekæmpe og forebygge skadedyr. Det vil mindske brugen af kemiske pesticider og nedsætte forureningen.

Husdyrhold

Halvdelen af landbrugets direkte CO2-udledninger stammer fra husdyrhold. Husdyrs fordøjelsesprocesser frigiver metan, en drivhusgas, som er et biprodukt til atmosfæren. Man kan reducere disse former for udledning ved at forbedre dyrefoderet, så det er nemmere for dyrene at fordøje og ved at give dyrene metanproducerende kosttilskud.

Selvom disse fremskridt bidrager til at nedsætte udledninger fra husdyrbrug, fortsætter kødforbruget på verdensplan med at stige. Det gælder især for oksekød, som har seks gange så stort et kulstof aftryk pr. kg sammenlignet med fjerkræ.

Produktionen af oksekød er også problematisk, fordi det kræver store mængder af vigtige ressourcer – vand, jord og energi. Derfor er det vigtigt, at folkesundhedspolitikker og opsøgende kampagner presser på for at reducere forbruget af oksekød.

Lattergas og metan kan også frigives fra gødning, der nedbrydes under iltfattige forhold – f.eks. i lukkede rum, hvor der holdes husdyr. Store bunker af gødning eller deponering i vandløb skaber også jord- og vandforurening. Behandling af gødning med anaerobe gødningsanlæg kan bidrage til at mindske disse udledninger.

Ifølge IPPC har landbrugs- og jordbrugsindustrien været langsom med at gennemføre disse strategier og andre lignende strategier. Dette til trods for, at de koster relativt lidt at indføre.

IPPC har også kritiseret verdens regeringer for ikke at handle hurtigt nok med at føre tilsyn med disse ændringer. I deres rapport opfordrer IPPC regeringerne til at øge den finansielle støtte til bæredygtige landbrugsteknologier, finansieret ved at omlægge ikke-klimarelaterede subsidier.

5. Fødevareproduktion

Fødevareproduktion omfatter transport, emballering, detailhandel, tilberedning og affald fra fødevarer.

Reducerede transportomkostninger og forbedret effektivitet i forsyningskæderne har gjort det lettere at udvide fødevareforsyningskæderne internationalt. Som følge heraf fortsætter “food miles” med at stige. “Food miles” repræsenterer det brændstof, der bruges på transport af fødevarer.

Kølede produkter som f.eks. mejeriprodukter, frugt og grøntsager har 230 % højere CO2e-udledninger end ikke-kølede produkter. Derfor har sådanne produkter tendens til at have de højeste “food miles”.

Typisk fødevareemballage som glas, plast og pap bruger også mange ressourcer som vand, energi og olie. Denne produktion skaber en masse drivhusgas- og CO2-udledning samt spildevand og giftigt affald, som skaber yderligere forurening.

Det meste emballage, der produceres, vil blive kasseret efter brug, hvilket har skabt et massivt globalt affaldsproblem med katastrofale miljømæssige konsekvenser.

Typisk ender den kasserede emballage på lossepladser, og det kan tage lang tid for den at blive nedbrudt. Ved plastemballage vil nedbrydning ikke ske. I stedet siver kemikalier ud i det omgivende miljø og forurener jord, vand og luft.

Faktisk er plastikforurening alene i vores have blevet betragtet som en “planetarisk krise” af FN. Plastik ender i havene gennem afløbssystemer, især fra affald eller fra ulovlig dumpning. Mellem 1950-2017 endte 7 milliarder af de 9,2 milliarder tons plastik, der blev produceret, som affald, oplyser FN.

Ved nedbrydning af plastik udskilles også mikroplast. Dette er ofte skadeligt for havets marine liv og påvirker dyrenes vækst i jorden. Mikroplast har også fundet vej til menneskers kost og udgør en sundhedsrisiko på grund af de forskellige giftige kemikalier, som de absorberer.

Udledning ved fødevareproduktion

Kilder:
Our World in Data (2021), How much of global greenhouse gas emissions come from food?:
https://ourworldindata.org/greenhouse-gas-emissions-food
Nature Food, Global food-miles account for nearly 20% of total food-systems emissions:
https://www.nature.com/articles/s43016-022-00531-w.epdf?
Ocean Conservancy (2018), Fighting for Trash Free Seas: Ending the Flow of Trash at the Source:
https://oceanconservancy.org/trash-free-seas/
UN Environment Programme (2021), UNEP Food Waste Index Report 2021:
https://www.unep.org/resources/report/unep-food-waste-index-report-2021

Sådan løser industrien udfordringerne

Fødevaremangel, underernæring, overudnyttelse af naturressourcerne og enorme mængder affald peger alle på en ubalanceret og ubæredygtig fødevareproduktionsindustri.

Der er mange metoder der kan forbedre produktionen og distributionen af fødevarer. Selv om det er vigtigt at prioritere lokalt producerede varer, skal der også tages hensyn til transportformen og dens brændstofeffektivitet.

F.eks. vil fødevarer inden for Europa tilbagelægge mindre afstand end fødevarer uden for Europa. Vejtransport har imidlertid en højere udledningsintensitet end fragtskibe, hvilket betyder, at europæiske fødevarer faktisk kan have større udledning. Desuden kan produktion og detailhandel også være intensive processer, som øger produkternes miljøpåvirkning.

For at hjælpe med at bekæmpe dette kan producenterne få en reel indsigt i fødevareprodukters miljøpåvirkninger ved hjælp af værktøjer til livscyklusvurdering (LCA). Disse værktøjer tager højde for hele produktets livscyklus og måler alt fra frigivelse af giftstoffer og drivhusgasser til brug af naturressourcer. LCA’er gør det derfor muligt for industriens aktører at træffe bevidste beslutninger om virkningerne af deres aktiviteter.

Ikke-termiske konserveringsteknologier som f.eks. højtryksbehandling er også blevet mere udbredt inden for fødevareforarbejdning. Sådanne teknologier neutraliserer mikroorganismer, som normalt ville forringe fødevarekvaliteten. På den måde bliver fødevarerne bevaret længere.

Sammenlignet med konventionelle konserveringsmetoder bruger ikke-termisk konservering langt mindre energi under forarbejdning og opbevaring, da de er effektive selv ved milde temperaturer. Denne metode løser også bredere problemer ved at reducere efterspørgslen og forebygge fødevaretab.

Industrielle smartmålere kan anvendes til at reducere energiforbruget under produktionen. På grund af de økonomiske fordele bliver brugen af smartmålere mere og mere udbredt, da de viser forbruget af ressourcer som f.eks. vand og elektricitet. Dette giver virksomhederne mulighed for at lægge en strategi for, hvordan de bedst kan optimere produktiviteten.

Reduktion af affald

Nye affaldshåndteringsteknikker som f.eks. anaerob nedbrydning og biologisk nedbrydning omdanner affald til bioenergi i form af gas eller flydende biobrændsel.

Det er vigtigt, at plastik og materialer med høje udledninger erstattes af træ eller papirbaseret emballage eller aluminium i stedet for metalprodukter. Disse materialer har tre fordele:

  • de kan nedbrydes hurtigere
  • de er biologisk letgenanvendelige
  • de kommer fra vedvarende kilder*

*så længe skovene forvaltes på en bæredygtig måde. Alternativ emballage kan også stamme fra kilder som f.eks. tang.

Plastik, der er fremstillet af polymerer, kan også fortsat produceres fra vedvarende kilder. For at undgå overudnyttelse af naturmaterialer til emballage skal genanvendelse af plast også normaliseres mere og mere for at undgå overudnyttelse af naturmaterialer. Dette forhindrer også, at plast bliver til permanent affald.

Industrierne kan bidrage til en bæredygtig fremtid

Hver enkelt industri kræver flere og vidtrækkende løsninger, for at vi komme nærmere en bæredygtig fremtid. Gennemførelse af nye teknologier, bevarelse af naturressourcerne og begrænsning af brugen af giftige materialer vedrører mange aktører – fra producenter til forbrugere, regeringspolitikker og investeringer.

Der er glimt af forandringer i industrierne, men der er behov for en hurtig fremskyndelse for at begrænse yderligere global opvarmning, før der ikke er nogen vej tilbage.

I 2022 har vi set regeringer og industrier reagere med sanktioner på Ruslands krig i Ukraine. Det har medført en stigning i priserne på b.la. energi og gas. De stigende priser har gjort at danskerne har været nødt til at spare og finde andre mere bæredygtige alternativer. Varmepumpe og solcelle leverandører har blandt andet oplevet en stigende interesse fra danskerne.

Det beviser, at der kan ændres bør adfærd, det kræver ikke nødvendigvis en krig, men opstår situationen vil der være et større incitament til at lave ændringerne.

Artiklen er oprindeligt skrevet på engelsk for GreenMatch.co.uk.

Nikita Gravesen
Skrevet af Nikita Gravesen, Skribent

Nikita har siden sommeren 2022 skrevet for Greenmatch.dk. Her skriver hun artikler om grønne løsninger til danskere, der gerne vil leve lidt grønnere. Hun sætter en dyd i at gøre kompleks information konkret. Selvom vejen til den grønne omstilling kan være besværlig og kompleks, mener hun, at alle skal have muligheden for at være med.

Så nemt er det
1
Bestil tilbud
Bestil tilbud ved at benytte formularen - angiv dine oplysninger og behov.
2
Match
Vi matcher dine oplysninger med relevante leverandører.
3
Modtag tilbud
Du modtager gratis op til 4 skræddersyede og 100% uforpligtende tilbud.
Bliv samarbejdspartner
Bliv samarbejdspartner Vi prøver altid at forbinde vores kunder med de bedste leverandører i branchen. Er du en af dem?