Klimaforandringerne har i løbet af de sidste par år ændret Danmarks og verdens fokus over mod vedvarende energi, som vil være med til at reducere CO2 udledningen i atmosfæren.
Den globale opvarmning fra verdens lande skal bremses, og dette gøres bedst ved vedvarende energi såsom solenergi, vindenergi og biomasse. Derudover er vi også klar over, at vores lagre af olie, naturgas og kul ikke kan blive ved med at forsyne os med energi.
På den lange bane er vi, med vedvarende energi, med til at sikre jordens og atmosfærens velvære i mange år endnu. I forlængelse af dette, kommer dette indlæg til at fokusere på solcelleenergi og vindenergi, da det er vedvarende energi, den enkelte dansker kan erhverve sig, og dermed være en del af en grønnere verden.
Læs også vores guides om grøn energi: Eksempelvis har vi udarbejdet en om jordvarme og varmepumper
Solceller omdanner lys til elektricitet. Når solens lys rammer solcellen, får materialets elektroder tilført energi. Det er selve lyset der aktiverer solcellen og derfor ikke selve solstrålerne Det vil sige at en solcelle også bliver aktiveret, når det er overskyet.
En solcelle producerer jævnstrøm. Det vil sige, at styrken på dette afhænger af størrelsen af solcellen og intensiteten af sollyset. De almindelige solceller som hyppigt ses på private hustage rundt i Danmark, kan komme op og omdanne mellem 9-15% af det opfangede sollys til energi. De nyeste og bedste solceller kan derimod komme op og omdanne hele 20%.
Jævnstrømmen, som solcellen producerer, skal laves om til vekselstrøm, da det ellers ikke kan bruges i boligens stikkontakter. Denne proces sker ved hjælp af en net-inverter, der skal placeres inde i boligen i nærheden af elmåleren. Herfra løber strømmen ud i huset blandet med strøm fra el-selskabet.
Selvfølgelig kan anskaffelsen af et solcelleanlæg virke som en stor engangspost, men på den lange bane kan det sagtens betale sig.
En familie bruger gennemsnitligt 5000 kWh årligt. Hvis de erhverver sig et solcelleanlæg, som tilsvarende producerer 5000 kWh årligt, er familiens nettoudveksling til og fra elværket 0 kWh. Familien vil derfor, med en elpris på 2 kr/kWh, kunne spare 10.000 kr hvert eneste år. Familien er altså ikke kun fortaler for grøn og vedvarende energi, men sparer samtidig penge hvert år.
En vindmølle, eller en husstandsvindmølle som vil blive beskrevet her, er normalt en mindre mølle, hvis primære funktion er at levere strøm til boligens eget forbrug.
Husstandsvindmøllen kommer i mange forskellige størrelser og kvalitet, og kan være alt fra en 25 meters mølle på en mark, til en lille mølle på et tag i en by. Dog kommer de små møller til at gå ud af produktion, da disse ikke kan generere nok strøm til at kunne betale sig. Til gengæld har folk med de store husstandsvindmøller stor succes.
Husstandsvindmøllen fås, som beskrevet tidligere, i mange forskellige størrelser og kvalitet. Man skal dog regne med at prisen begynder ved ca. 30.000 kr og kan gå helt op til ca. 400.000 kr.
På en sådan mølle har man et bundfradrag på 7000 kr årligt, hvilket vil sige at disse er skattefrie. Alt der overstiger dette bundfradrag beskattes med 60% af din bruttoindkomst. Det vil sige, man bliver først beskattet ved salg af over 5.385 kr kWh årligt.
Med alt dette i mente, er der stadig et godt belæg for at betale dette høje engangsbeløb, da det vil gavne på den lange bane. Dette er ligesom solceller, som er beskrevet tidligere, en god måde at spare penge på og være med til at gøre vedvarende energi mere populært end det er i forvejen.
Generelt vil vedvarende energi, såsom solceller og vindmøller virke som en dyr investering, men på den lange bane vil dette kunne hjælpe på regningerne fra elselskabet og være med til at sikre vores klodes eksistens.
Vi prøver altid at forbinde vores kunder med de bedste leverandører i branchen. Er du en af dem?