Sidst opdateret: 18. september 2019

Udviklingen af energiforbrug blandt danske industrier

Det store fokus på miljø og grøn energi har gjort os opmærksomme på vores energiforbrug. Dog kan det stadig komme bag på os, hvor meget energi der bliver brugt i forskellige brancher.

På GreenMatch.dk fokuserer vi på at hjælpe med omstillingen til grøn energi både for private såvel som erhvervsdrivende. Vi har derfor valgt at gå i dybden med, hvor meget energiforbrug forskellige brancher i industrien bruger.

Plast, glas- og betonindustrien havde et energiforbrug på 25.554 TJ i 2018 og har dermed overhalet føde-, drikke- og tobaksvareindustriens energiforbrug på 24.109 TJ. Det har dog siden 2012 til og med 2016 været føde-, drikke- og tobaksvareindustriens energiforbrug der har toppet listen.

Tager man de tre mest energiforbrugene brancher svarer det til 1.000 danskeres energiforbrug i 11.628 år

GreenMatch.dk er en grøn sammenligningstjeneste, hvor du kan få op til fire tilbud på forskellige energiløsninger - blandt andet varmepumpe, jordvarme og solceller.

Energiforbrug opdelt i brancher i industrien

 

Kunne du tænke dig at bruge denne grafik, kan du kopiere nedenstående kode

<a href="https://www.greenmatch.dk/blog/2019/09/danske-industriers-energiforbrug" target="_blank"> <img src="https://www.greenmatch.dk/media/2465401/branchernes-energiforbrug.png" alt="Branchernes energiforbrug" width="800px" border="0px"/></a>

De tre største energiforbrugere

Der er markant forskel mellem de tre brancher, der er de største energiforbrugere i industrien og de resterende brancher. De tre største energiforbrugere står altså tilsammen for mere end 67% af det samlede energiforbrug.

Ifølge tal fra denne rapport udarbejdet af Danmarks Statistik kan man se, at industriens salg i plast-, glas- og beton er steget fra 2017 til 2018, mens salget er faldet i de pågældende år for føde-, drikke- og tobaksvareindustrien. Dette kan bl.a. forklare, hvorfor energiforbruget i plast-, glas- og betonindustrien har overhalet føde-, drikke- og tobaksvareindustrien.

I nedenstående går vi i dybden med de tre industrier med det største energiforbrug. Vi vil blandt andet kigge på industriens gennemsnitlige årlige vækst eller fald af energiforbruget, og hvad industrierne specifikt indebærer.

Plast-, glas- og betonindustriens energiforbrug

Plast-, glas- og betonindustrien er steget i energiforbrug siden 2012, men har først overhalet føde-, drikke- og tobaksvareindustriens energiforbrug i 2018. Energiforbruget for plast-, glas- og betonindustrien faldt derimod fra 2012-2014, men er steget hvert år derefter med en gennemsnitlig årligt vækst på 7,49%.

Plast-, glas og betonindustriens energiforbrug

 

Kunne du tænke dig at bruge denne grafik, kan du kopiere nedenstående kode

<a href="https://www.greenmatch.dk/blog/2019/09/danske-industriers-energiforbrug" target="_blank"> <img src="https://www.greenmatch.dk/media/2465403/plast.png" alt="Plast-, glas- og betonindustriens energiforbrug" width="800px" border="0px"/></a>

Plast- og gummiindustrien producerer færdige produkter af plast og gummi og leverer til andre industrier. Der bliver også produceret større ting som bygningsartikler samt større tanke og beholdere af plast.

Indenfor glas- og keramikindustrien bliver der fokuseret på fremstilling af glas til forskellige produkter som drikkeglas, flasker m.m. Derudover fremstilles der også keramiske isolatorer og isoleringsdele.

Beton- og teglværksindustrien fremstiller mursten og tagsten. Derudover bliver der fremstillet cement og andre byggematerialer, som anvendes i andre industrier. Denne industri er dermed stor inden for byggemarkedet og fremstiller en masse grundmaterialer til anvendelse af byggearbejdere, håndværkere m.m.

Energiforbruget indenfor plast-, glas og betonindustrien

Ser vi nærmere på hvilke brancher der udgør industrigruppen plast-, glas og betonindustrien, bliver det tydeligt at det især er beton- og teglværksindustrien der bidrager til det høje energiforbrug. Beton og teglværksindustrien havde i 2017 et energiforbrug på 21.505 terajoule og dermed knap 79% af hele industrigruppens energiforbrug.

Herefter er det plast- og gummi industrien der med ca. 3.800 terajoule i 2017 udgør knap 14% af det samlede energiforbrug for industrigruppen. Glas- og keramikindustriens andel er ca. 7,5% svarende til 2.024 terajoule. 

Plast-, glas- og betonindustrien bruger mere energi end føde-, drikke- og tobaksvareindustrien

I grafikken ovenfor ses udviklingen i bygningsareal i Danmark og dermed, hvor der er blevet bygget flest bygninger fra 2014-2019. Størstedelen af de nytilkomne bygninger er bygget i Hovedstaden samt i Midtjylland, og det kan være en årsag til at plast- glas og betonindustriens energiforbrug er steget.

Plast-, glas- og betonindustrien ligger som den største energiforbruger i industrien på fjerdepladsen i forhold til antal fuldtidsansatte og antal arbejdssteder, mens føde-, drikke- og tobaksvareindustrien ligger på andenpladsen i forhold til antallet fuldtidsansatte mens de har flest arbejdssteder i industrien.

Føde-, drikke- og tobaksvareindustriens energiforbrug

I modsætning til plast-, glas- og betonindustrien har føde-, drikke- og tobaksvareindustrien haft et gennemsnitligt årligt fald i energiforbrug på 0,97%. Dette skyldes, at faldet fra 2012-2014 var mindre end stigningen mellem årene 2014-2018.

Foede-, drikke- og tobaksvareindustriens energiforbrug

 

Kunne du tænke dig at bruge denne grafik, kan du kopiere nedenstående kode

<a href="https://www.greenmatch.dk/blog/2019/09/danske-industriers-energiforbrug" target="_blank"> <img src="https://www.greenmatch.dk/media/2465404/foedevarer.png" alt="Føde-, drikke- og tobaksvareindustriens energiforbrug" width="800px" border="0px"/></a>

Det er tydeligt, at fødevareindustrien dækker over en langt større række industrier end drikke- og tobaksvareindustrien.

I cirkeldiagrammet ovenfor ses, hvor stor en andel af det samlede energiforbrug, fødevareindustrien optager kontra drikke- og tobaksvareindustrien. Der er markant forskel. Fødevareindustrien består af slagterier, fiskeindustri, mejerier og bagerier, hvor også anden fødevareindustri vægter meget på skalaen for energiforbrug.

Branchen dækker over følgende:

  • Slagterier
  • Fiskeindustri
  • Mejerier
  • Bagerier
  • Anden fødevareindustri
  • Tobaksindustri
  • Drikkevareindustri

Olieraffinaderier mv. energiforbrug

Energiforbruget indenfor olieraffinaderier er generelt en del lavere end hos plast-, glas- og betonindustrien samt hos føde-, drikke- og tobaksvareindustrien. Dog er dette stadig markant højere end hos de resterende branchers energiforbrug. Denne branche har en en gennemsnitlig årlig vækst i energiforbrug på 0,67%.

Olieraffinaderier mv. energiforbrug

 

Kunne du tænke dig at bruge denne grafik, kan du kopiere nedenstående kode

<a href="https://www.greenmatch.dk/blog/2019/09/danske-industriers-energiforbrug" target="_blank"> <img src="https://www.greenmatch.dk/media/2465405/olie.png" alt="Olieraffinaderier mv. energiforbrug" width="800px" border="0px"/></a>

Denne branche er opdelt i energityper, som du kan se i grafikken nedenfor lavet på tallene fra denne rapport. Her kan du også sammenligne de forskellige energitypers bruttonenergiforbrug. Størst er olieprodukter med et bruttoenergiforbrug på 14.583.063 gigajoule og raffinaderigas på 14.260.853 gigajoule. Langt mindre energiforbrug ses hos energityper som el, fjernvarme og naturgas-, forbrug og eksport.

Olieraffinaderier mv. ligger som nummer tre på listen over energiforbrugere. Det er bemærkelsesværdigt at olieraffinaderier mv. har tredje største energiforbrug i industrien, men har så få arbejdssteder og fuldtidsansatte i forhold til de resterende brancher i industrien.

Branchen dækker over følgende:

  • Forarbejdning af råolie og kul til anvendelige produkter
  • Fremstilling af koks mv.
  • Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter

Her kommer vores data fra

I udarbejdelsen af denne artikel har vi primært brugt statistikbanken til indsamling af data. Hensigten bag dette har været at indsamle al ny data relateret til emnet og at få flest mulige aspekter af emnet belyst.

Udover Danmarks Statistiks har vi indhentet data omkring antal af arbejdssteder samt fuldtidsansatte efter at have korresponderet med en af databehandlerne på statistikbanken.dk.

Ydermere har vi indhentet data fra statistikbanken i forbindelse med udviklingen i bygningsareal i Danmark og udarbejdet en tilsvarende grafik på emnet.