Se kortet: Sådan har klimaforandringer ændret Danmark

I 2018 oplevede Europa unaturligt mange ekstreme vejrfænomener. Rundt om i Europa blev der registreret rekordhøje varmetemperaturer og nedbørsmængder. Europæere oplevede både en ekstrem kold vinter, mens forår og sommer bød på hedebølger og tørke.  

I 2019 er der også sat nye varmerekorder i de første vintermåneder. Februar var eksempelvis den varmeste måned i Storbritanniens historie, ligesom vi i Danmark oplevede at have den varmeste februardag på hele 15,8 grader, siden vi begyndte at indsamle data i 1873. Faktisk er Danmark et af de lande i Europa, der mærker den allerstørste effekt af klimaforandringerne.  

Det er vigtigt at slå fast, at udviklingen i alle disse vejrfænomener ikke nødvendigvis er en direkte konsekvens af den globale opvarmning, men klimaforskere mener, at klimaforandringerne generelt set forårsager varmere temperaturer.

Her på GreenMatch.dk har vi derfor lavet en omfattende undersøgelse, der ser nærmere på forskellige forhold relateret til den globale opvarmning i 32 europæiske lande. Undersøgelsen viser bl.a., hvilke europæiske lande der er hårdest ramt af klimaforandringer, og hvilke lande der gennem historien har oplevet flest ekstreme vejrfænomener og naturkatastrofer.

Global opvarmning i de europæiske lande

Kortet herunder illustrerer, hvordan 32 europæiske lande er blevet påvirket af klimaforandringerne. Hold markøren over de forskellige lande for at se, hvor meget landet er blevet påvirket i forhold til lufttemperatur, havtemperatur, vandstand og nedbør.

Udviklingen er baseret på følgende 4 faktorer, der ifølge World Meteorological Organization (WMO) kan bruges som indikatorer til at måle effekten af klimaforandringer:

• Udvikling i lufttemperatur (1960-2017)
• Udvikling i havtemperatur (1960-2014)
• Udvikling i vandstand (1970-2015)
• Udvikling i nedbør (1960-2015)

Værdierne af de 4 faktorer er omregnet til en samlet indeksscore, der repræsenterer den samlede påvirkning, et land er blevet udsat for. Scoren 0 er den mindst mulige påvirkning, og 100 er den største påvirkning.

Som det ses, er Finland og de baltiske lande Estland, Letland og Litauen mest påvirket af de aktuelle klimaforandringer. På en 5. plads har vi, måske overraskende nok, Danmark, med en samlet score på 64,4.

Top 5 mest påvirkede lande

I forlængelse af kortet kan du herunder se, hvordan top 5 er blevet påvirket af den globale opvarmning i forhold til de 4 parametre: vandstand i havene, havtemperatur, lufttemperatur og nedbørsmængde. Derudover kan du se den samlede score, når de 4 parametre lægges sammen.

I den anden ende af listen er landene, der er blevet mindst påvirket af den globale opvarmning. Her er det Island, Grækenland og Norge, der på de udvalgte parametre mærker mindst til klimaforandringerne i Europa.

5 hurtige om klimaforandringer i Europa:

1. Danmark og 4 andre lande har siden 1960 oplevet den 2. højeste stigning i gennemsnitstemperaturen på mere end 1,6 grader i Europa. Frankrig har oplevet den største stigning på ca. 1,65 grader.

2. Gennemsnitstemperaturen i Sortehavet ved Rumænien og Bulgarien har ændret sig mest i Europa siden 1960. Her er vandet blevet 0,76 grader varmere.

3. Hvis man i Irland har soppet siden 1970, vil man have opdaget, at vandstanden er kravlet mere end 23 cm op ad benene. Omvendt har man i Finland efterhånden fået tørre fødder, for her er vandstanden på havet faldet med ca. 19 cm. Denne modsatrettede trend i Finland skyldes fænomenet Fennoscandian land uplift, hvor selve landjorden rejser sig.

4. Danmark, Island og Norge er de europæiske lande, der har oplevet den største stigning i nedbør siden 1970. Til gengæld regner det markant mindre i både Portugal, Cypern og Spanien end for 45 år siden.

5. Ifølge Tv2 vil vi om 80 år have det samme klima i København, som i det nuværende Sydfrankrig, hvis ikke CO2 udslippet reduceres.

Danmark vs. Europa

Ud af de 32 europæiske lande der indgår i undersøgelsen, er Danmark som sagt på en 5. plads med en samlet score på 64,44. I tabellen herunder kan du se på hvilke parametre Danmark er påvirket af klimaforandringerne, i forhold til gennemsnittet for Europa.

Danmark har både oplevet en større ændring i luft- og havtemperaturer end gennemsnittet for Europa. Til gengæld er vandstanden på de danske kyster ikke steget lige så meget som i Europa.

Samlet set, har det regnet mindre og mindre i Europa siden 1960, men ikke i Danmark. Her har det, for hvert årti, regnet eller sneet med 30 mm mere, end i det forgangne årti. Men faktisk er det ikke kun nedbør vi har fået mere af. Ifølge DMI er der siden 1980 også en voksende tendens i antal solskinstimer.

På trods af tiltagende nedbørsmængder, har de høje temperaturer i Danmark forårsaget problemer med tørke. I sommeren 2018 havde den værste tørke i over 100 år store konsekvenser for danske afgrøder.

Den seneste rapport fra DMI afslører at tørkeindekset allerede nu er på 9 – det næsthøjeste niveau. Under sidste års katastrofale tørke nåede tørkeindekset først samme niveau i starten af Juni. Normalen for tørkeindekset i slutningen af April er 3,5.

Kort: Naturkatastrofer og ekstreme vejrfænomener i Europa

Ifølge WMO er hyppighed, intensitet og foranderlighed af ekstreme vejrforhold, som tørke, hedebølge, oversvømmelse og ekstremt nedbør, blandt de mest alvorlige konsekvenser af den globale opvarmning.

Disse vejrfænomener bruges som indikatorer til at vurdere omfanget og forudsige konsekvenserne af verdens klimaforandringer, men det er vigtigt at understrege, at det endnu er usikkert, hvorvidt udviklingen i disse ekstreme vejrfænomener udelukkende skyldes den globale opvarmning.

For at skabe overblik over de ekstreme vejrfænomener har vi undersøgt, hvordan 32 europæiske lande har været ramt af tørke, ekstreme temperaturer, oversvømmelser og storme fra 1960 og frem til i dag.

Som det ses, har Frankrig været hårdest ramt af ekstreme vejrfænomener. I alt 131 gange heraf 62 storme, 48 oversvømmelser, 17 gange ekstreme temperaturer og 4 tørkeperioder. Anderledes roligt har det været på Island, som i samme periode har oplevet én enkelt oversvømmelse.

I Danmark har vi været forskånet for mange af disse vejrbegivenheder. Dog er det blevet til en enkelt tørkeperiode og 15 registrerede storme siden 1960. Den værste storm i dansk historie ramte landet i 1999 med en kraft på op til 175 km/t.

I forbindelse med denne storm omkom 7 personer, og mere end 800 kom til skade. Stormen hævede vandstanden i Ribe med mere end 5 meter, og det anslås, at stormens ødelæggelser kostede ca. 13 milliarder kr.

Se grafen: Udvikling i naturkatastrofer og ekstreme vejrforhold i Europa

På grafen herunder har vi samlet de ekstreme vejrbegivenheder i en graf for hele Europa. Du kan således se udviklingen i naturkatastrofer og ekstreme vejrfænomener for hele Europa i perioden fra 1960 og frem til i dag.

Udover en markant stigning i antallet af storme omkring 1990, er der en tydelig udvikling i antallet af ekstreme vejrbegivenheder. I en rapport fra EASAC, European Academies Science Advisory Council, konkluderes det desuden, at Europa fortsat vil opleve en stigning i antallet af disse ekstreme vejrfænomener.

Hvordan begrænser vi denne udvikling?

Der er efterhånden ingen tvivl om at menneskabte klimaforandringer er en realitet, som vi er begyndt at mærke konsekvenserne af. Det er usikkert, hvor stor en del af de klimaforandringer vi oplever, der er på grund af menneskets påvirkning af jorden.

CO2 udledning, ved afbrænding af fossile brændstoffer, er dog et område, hvor forskere ved at menneskets handlinger bidrager til global opvarmning, som et resultat af drivhuseffekten. I videoen herunder forklarer National Geographic, hvordan drivhuseffekten fungerer og hvilke konsekvenser det har for vores klima.

Den mest lovende løsning er altså fra vedvarende energi, som vind- og solenergi. Jorden rundt arbejder tusindvis af virksomheder, frivillige og forskere på at gøre grønne løsninger og vedvarende energi til et attraktivt alternativ til fossile brændstoffer.

Mange danskere har allerede set en fordel i at investere i solceller eller en varmepumpe, både for at reducere deres CO2-udledning, men også for at spare på elregningen i det lange løb. Uanset hvordan du bidrager til en grønnere fremtid, er din indsats vigtig.

Du kan læse mere om relevante danske og Europæiske nyheder indenfor bl.a. økonomi og energi på Erhvervsindsigt.dk.

Sådan er undersøgelsen lavet

Der er nogle europæiske lande, der ikke er repræsenteret i undersøgelsen. Det skyldes, at det ikke har været muligt at finde tilgængeligt data. Det gælder bl.a. for Ukraine, Hviderusland, Tyrkiet og Kroatien.

Herunder kan du læse, hvordan vi har behandlet data i forbindelse med udarbejdelsen af graf og kort.

Klimaforandringernes effekt på de europæiske lande

Data til dette afsnit er er hentet fra European Environment Agency og The World Meteorological Organization (WMO).

De 4 faktorer, vandstand, havtemperatur, lufttemperatur og nedbør, er valgt på baggrund af information fra WMO, der har defineret følgende indikationer til at måle effekten af klimaændringer:

• Lufttemperatur
• Havtemperatur
• CO2 koncentration i atmosfæren
• Vandstand
• Ændringer i kryosfæren
• Nedbør

Herunder kan du læse om baggrunden for de udvalgte indikatorer, samt hvorfor de er relevante for undersøgelsen.

Grundet begrænsninger i den tilgængelige data er der i undersøgelsen brugt rapporter fra både 2014, 2015 og 2017.

Af samme grund er data vedrørende de europæiske landes vandstand fra 1970 og frem, hvorimod data vedrørende de 3 andre faktorer, havtemperatur, lufttemperatur og nedbør, fra 1960 og frem.

Terminologi

1. Lufttemperatur
   Denne indikator er baseret på WMO’s “global annual average surface temperature”. Det er først og fremmest en relevant indikator, fordi den er et af hovedpunkterne i COP21, Paris aftalen.
2. Havtemperatur
   Den anden indikator er WMO’s “ocean heat content”. Det anslås, at kun 1-2% af menneskeskabt klimapåvirkning har direkte effekt på atmosfæren. Til gengæld bliver mere end 90% af drivhusgasser lagret i havene. Netop derfor er temperaturen i havene en relevant indikator for ændringer i klimaet.
3. CO2 koncentration i atmosfæren
   WMO’s tredje indikator er relevant, men kan kun måles globalt. Det er altså ikke muligt at måle koncentration af CO2 i atmosfæren på hverken nationalt eller kontinentalt plan, og af denne grund er der set bort fra denne faktor i undersøgelsen.
4. Vandstand
   Fjerde indikator er WMO’s “global mean sea level”. Vandstanden i havene er en direkte følge af smelteis, hvilket anses som en vigtig indikator på global opvarmning.
5. Ændringer i kryosfæren
   WMO opdeler disse ændringer i 3 kategorier: Havisen på Arktis, havisen på Antarktis og snedækket på den nordlige halvkugle. Selvom ændringer i disse kategorier er et vigtigt instrument til at måle effekten af den globale opvarmning, er dette parameter ikke inkluderet i undersøgelsen. For det første fordi det kun er snedækket på den nordlige halvkugle, der er aktuel for Europa. Men også fordi det kun er få europæiske lande, der har snedække.
6. Nedbør
   Den sidste indikator er WMO’s “global precipitation”. Tendenserne i nedbør er foranderlige og er forbundet med usikkerhed, hvis korte perioder sammenlignes. Derfor har vi sammenlignet tendenserne i nedbør over næsten 60 år.

Metode

For at skabe overblik over resultaterne har vi listet datasættet op og indekseret alle indikatorer på en skala fra 0 til 1. Scoren 1 er udtryk for den størst mulige påvirkning af klimaændringer og omvendt er scoren 0 udtryk for den mindste påvirkning.

Den samlede score (zi) er resultatet af følgende 2 ligninger.

Indekseringen er beregnet ud fra højeste og laveste værdi i datasættet. Derfor er der taget højde for både negative og positive variationer i datasættet. Med andre ord vil eksempelvis faldende temperaturer give en ændring på samme måde som stigende temperaturer, da dette også opfattes som en effekt af klimaforandringer. Dette gøres ved at beregne den numeriske værdi gennem følgende formel.

y_i = | x_i | / max(x) – min(x)

Alle værdier for alle faktorer er herefter indekseret i forhold til hver faktors maksimum og minimum værdi.

z_i = ( y_i – min(y) ) / ( max(y) – min(y) )

Herefter er de forskellige scorer, fra hver af de 4 faktorer, omregnet til en gennemsnitsværdi for landet. Hvert lands indeksscore (0-1) i de 4 faktorer er kombineret til en samlet score for det aktuelle land på en skala fra 1-100. Nogle lande har ikke data for alle faktorer. Fx har lande uden kystlinje ikke data på vandstand og havtemperatur. I disse tilfælde er gennemsnitsværdien udregnet på baggrund af eksisterende data fra de resterende faktorere.

Datasæt

Naturkatastrofer og ekstreme vejrfænomener i Europa (1960-2019)

I denne del af undersøgelsen har vi behandlet data fra Emergency Events Database. Der er taget udgangspunkt i de samme 32 europæiske lande. De 4 faktorer, der er behandlet, er igen udvalgt på baggrund af anbefalinger fra WMO.

Foruden kortet, der viser antallet af registrerede naturkatastrofer og ekstreme vejrfænomener i europæiske lande, har vi udarbejdet en graf, der viser det akkumulerede antal af begivenheder over en årrække. Igen er det vigtigt at slå fast, at udviklingen i den udvalgte data ikke nødvendigvis er en direkte konsekvens af klimaforandringer, men at det ifølge WMO er de bedste indikatorer herpå.

Metode

De 4 faktorer, der udgør naturkatastrofer og ekstreme vejrfænomener i Europa, er følgende:

• Tørke
• Ekstreme temperaturer
• Oversvømmelser
• Storme

Her er antallet af registrerede begivenheder for hvert land listet op i det interaktive kort. I grafen er den samme data kombineret og delt ud på en tidslinje for at give det samlede overblik over begivenheder for Europa.

Der er ikke taget højde for andre naturkatastrofer som fx skovbrande og jordskælv, fordi de i mindre omfang er forbundet med klimaforandringer, ifølge WMO.

Datasæt

GreenMatch.dk er en online tjeneste, hvor du kan indhente tilbud på grønne energiløsninger til boligen. Du kan få konkrete tilbud på jordvarme, luft-vand-varmepumper, isolering og meget mere. Vi ønsker at gøre markedet gennemsigtigt og gøre grøn energi til en attraktiv løsning for danske husejere.