Vandstanden stiger – Er din kommune kystsikret?

FN’s klimapanel skruede sidste år op for deres forudsigelser for, hvor meget verdenshavene stiger. Tidligere frygtede man, at verdenshavene kunne stige op til en meter ved udgangen af dette århundrede. Dog forudser FN, at hvis iskappen på Antarktis kollapser, kan verdenshavene stige med op til to meter inden år 2100.

Kortet nedenfor tager udgangspunkt i en vandstandsstigning på to meter, og du kan se: 

De mest udsatte kystkommuner rangeret fra mest til mindst udsatte (1-10)	Kystkommuner uden kystsikring, og dem der først lige har udarbejdet klimatilpasningsplaner.	Kystkommuner, der er meget udsatte, og ikke har en fyldestgørende kystsikring.

De 10 mest udsatte kommuner, såfremt der ingen kystsikring er (i rækkefølge):

1. Tårnby
2. Jammerbugt
3. Tønder
4. Ringkøbing-Skjern
5. Aalborg
6. Randers
7. Lolland
8. Nordfyn
9. Brøndby
10. Vallensbæk

Kystkommuner med ingen eller lidt fokus på kystsikring (ikke i rækkefølge):

1. Hjørring
2. Brønderslev
3. Vesthimmerland
4. Mariagerfjord
5. Ringkøbing-Skjern
6. Hedensted
7. Vordingborg
8. Solrød
9. Hørsholm
10. Brøndby

Udsatte kystkommuner med ingen eller lidt fokus på kystsikring:

1. Ringkøbing-Skjern
2. Brøndby

Nedenstående kan du visuelt se, hvordan Danmark vil blive påvirket – såfremt der ikke er kystsikring – af en vandstandsstigning på hhv. 2, 4 og 6 meter.

Danmarks (nye) kystsikringssituation

Fordoblingen af denne forudsigelse kan resultere i en katastrofe for lavtliggende lande som Danmark. Det laveste punkt i Danmark er Lammefjord og ligger syv meter under havets overflade. Det er bare ét af de punkter, som er udsat ved en stigning i verdenshavene.

Tidligere har grundhusejere været på egen hånd, når det gjaldt sikring af deres ejendom, som ligger tæt på vandet. Dog skal en ny kystsikringsplan, som regeringen er blevet enige om, sørge for, at kommunerne bedre kan sikre kysterne rundt omkring i landet.

Planen blev offentliggjort den 17. august 2017 og vil med en række nye initiativer gøre det lettere for kommunerne at klimatilpasse ejendomme og udsatte områder. Regeringen har øremærket 3.5 milliarder kroner til at kystsikre i Københavns kommuner, samt en række andre kommuner på Sjælland.

På trods af denne plan, er der stadig mange kommuner, der ikke kan mærke en decideret ændring. Henrik Høegh, formand for Miljø- og Teknikudvalget hos Lolland Kommune mener, at systemet nu er blevet mindre bureaukratisk. På trods af dette har man ikke set fremskridt med den nye kystsikrings-pakke fra regeringen siden iværksættelsen.

Ifølge analyser fra Miljøministeriet, er der mange kommuner, der delvist vil ligge under vand, hvis FN’s forudsigelser holder stik. Eksempelvis vil næsten halvdelen af Tårnby og Tønder kommune være under vand, hvis verdenshavene stiger med to meter. Den måske mest udsatte kystkommune er Ringkøbing-Skjern. Kommunen har ikke gjort meget for at klimatilpasse sig, og er samtidig sårbare i forhold til vandet, der kommer ind fra Vesterhavet.

Hvilke metoder anvendes i Danmark?

En udbredt metode er at hæve volder rundt omkring i landet langs åer eksempelvis. På denne måde kan man holde vandet inde, såfremt åen skulle løbe over.

Derudover benytter man sig meget af højvandsslukker. Denne metode stopper med fuld effekt tilbageløb af vand fra husets afløb. Det er ganske simpelt et rør med to klapper i. Klapperne åbner, når spildevandet løber ud af huset, men lukker, hvis der løber vand ind udefra.

I løbet af i år vil sandsugere (specialskibe) pumpe 700.000 kubikmeter sand tæt på kysten ud for Årgab, for at forhindre eventuelle ødelæggelser ved en stormflod.

Generelt benytter man sig meget af det, der kaldes for blød kystsikring i Danmark, som for eksempel er sandfodring. Dette har i mange år været den eneste metode, der var lovlig at benytte sig af på den jyske vestkyst, ifølge Kystdirektoratet.

Hvad gør andre lande?

Holland er – som det lavest liggende land i Europa – gået større til værks i forhold til kystsikringer. Holland har budgetteret med det, der svarer til 9 milliarder kroner pr. år frem til år 2100. I Holland ses enorme bygningsværker af stormflodsbarrierer, som i tilfælde af stormfloder sørger for, at de byer som skal beskyttes ikke bliver ramt af oversvømmelser.

I Holland har de helgarderet sig i forhold til oversvømmelser og vandstandsstigninger, hvilket er en nødvendighed, når mere end halvdelen af landet ligger under havets overflade. Flere steder i landet løber der floder, som også truer flere af Hollands lavtliggende byer. Det har medført, at de har igangsat et projekt kaldet ”Ruimte voor de Rivier”, som oversat betyder ”plads til floden”.

Projektet går ud på, at der flere steder langs floden bygges aflange og smalle landstykker fra land mod midten af floden. Disse små landstykker i floden vil skabe en hurtigere vandstrøm, som dermed vil flytte sand og sten fra bunden med sig. Dette giver altså plads til mere vand i floden, hvilket – til en vis grad – vil beskytte udsatte landområder mod en evt. vandstandsstigning.

Denne form for sikring mod en vandstandsstigning kan være en god idé de steder i Danmark, hvor vi har floder, der kan true land ved en vandstandsstigning. Randers Fjord er et godt eksempel, da denne har udspring i havet. I Randers Fjord er der flere mindre øer, der allerede ved en vandstandsstigning på 0,40 meter, er dækket af vand. Én af disse øer er Piggen, som har en størrelse på omtrent 8 fodboldbaner. Det er altså store arealer, der vil blive dækket af vand, hvis vandstanden stiger.

Kystsikring kan være dynamisk, og kræver som oftest jævnlig vedligeholdelse, der samtidig er dyr. Dog ville en inspiration fra Hollands mere permanente løsninger, muligvis kunne medvirke til færre og billigere investeringer i længden. Dette er Frederikssund Kommune bl.a. opmærksomme på, og her arbejdes der på at få etableret permanente løsninger.

Paris aftalen

For at forhindre verdenshavene i at stige, må man reducere den globale temperaturstigning. Da ledere fra næsten 200 lande mødtes i den franske hovedstad i 2015, kom man til enighed om en fælles klimaplan, der blandt andet siger, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal holdes “godt under” to grader. Målet er, at temperaturen ikke må stige med mere end 1,5 grader.

Problemet ligger i, at Donald Trump har trukket USA ud af Paris aftalen. Dette betyder, at den globale opvarmning ikke umiddelbart bliver begrænset, da USA står for 18% af verdens samlede CO2 udledning.

Derfor vil det være en god idé for Danmark at sætte større fokus på klimatilpasning, så man – ligesom i Holland – er forberedt på en vådere fremtid.

Om undersøgelsen

Kortet tager udgangspunkt i en vejledende undersøgelse foretaget af Miljøstyrelsen. Der er her udarbejdet et interaktivt kort over oversvømmelser ved forskellige vandstande. Dette kort er blevet analyseret, og dermed er de mest udsatte kystkommuner fundet.