Sidst opdateret: 03. december 2018
Earth Hour sætter fokus på vores klima

Sluk lyset og deltag i verdens største klimabegivenhed

Den 28. marts 2015 kl. 20.30-21.30 slukker millioner af mennesker, og tusindvis af virksomheder, lyset verden over, som en del af WWF’s årlige Earth Hour, eller ”Sluk Lyset”, som kampagnen hedder i Danmark.

Earth Hour blev startet af Verdensnaturfonden WWF i Australien i 2007, hvor de lancerede kampagnen, som opfordrer til, at man verden over slukker lyset i en time. Formålet med Earth Hour rækker udover ”blot” at slukke lyset, det skal samtidig ses som et opråb til politikere om at tage handling i kampen mod klimaforandringer.

Den store medieopmærksomhed omkring Earth Hour har været med til, at gøre det til verdens største klimabegivenhed med deltagere i 162 lande og i over 7000 byer.  De sociale medier gør, at det er let for den enkelte at vise sin støtte og melde sig til. Facebook-gruppen hvor du tilmelder dig, kan findes her.

Takket være den store opbakning, er der blevet skabt et grundlag for en global bevægelse, der viser, at man som en enkel person også kan være med til at gøre en forskel.

I store byer verden over, har man valgt at vise sin støtte til kampagnen, ved at slukke for lyset på monumenter og attraktioner. Blandt dem tæller Eiffeltårnet i Paris, London Eye i London, Empire State Building i New York og Burj Khalif i Dubai.

Vidste du, at du på Greenmatch.dk kan indhente tilbud på grøn energi? Du kan få op til 4 tilbud på eksempelvis jordvarme, varmepumper og solceller.

Earth Hour er ikke løsningen, men det første skridt

Vi kan se, at klimaet forandrer sig, når naturkatastrofer som orkaner, tørke eller skybrud rammer. Det betyder, at vi nu, mere end nogensinde, skal værne om miljøet og sikre, at der bliver fastsat nogle strenge klimaregler. Earth Hour er en god mulighed for folk til at stå sammen, og sætte ekstra pres på politikerne, og overbevise dem om hvor vigtig en sag det er.  

I verden er der 1,3 miliarder mennesker, der lever uden elektricitet, og for dem er det en realitet, at de ikke har lys, når solen går ned. Det er desværre også i mange tilfælde dem, som det går hårdest ud over, når klimaet ”viser tænder”.

Når vi slukker lysene den 28. marts, er vi med til at vise, at der bør skrides til handling, og at klimaet bør tages alvorligt.