Sidst opdateret: 12. marts 2018

Drivhusgasser. CO2-udledning. Fossile brændstoffer. Rydning af regnskov.

Stigende temperaturer. Smeltende indlandsis. Forhøjet vandstand. Beskrivelser, ord og ødelæggelser som man ofte ville forbinde ordet “klimaforandring” med.

Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at rydningen af skovområder til landbrug og kvægdrift samt brændslen af fossile brændstoffer er den bærende årsag til udledningen af drivhusgasser. Dog er det nemt at overse dét område, der står for næsten 15 % af den samlede mængde drivhusgasser på Jorden. Kvægdrift.

Læs vores guide om jordvarme eller indhent tilbud på varmepumper

Kødets CO2

CO2 og klimaforandringer er givetvis ikke noget man tænker over, når man køber kødet til aftensmaden. Men der er massive mængder drivhusgasser i forbindelse med kødproduktion.

Hvis vejen fra “bondegård” til køledisk bliver kogt ned til enkelte faser, er det dog muligt at se kvægdriftens indvirkning.

Først og fremme skal der produceres enorme mængder af korn, hvilket både kræver vand samt gødning og eventuelle pesticider. Dernæst skal kvæget aflives, kødet skal bearbejdes samt transporteres ud til butikkerne og opbevares i kølemontre. Udover dette bliver der ligeledes ryddet betydelige mængder skovområder for at gøre plads til landbrug og kvægdrift - skovområder, der er med til at optage drivhusgasser fra eksempelvis afbrænding af fossile brændstoffer.

Af hele kvægdriften står produktion og behandling af foderet for 45% imens kvægets fordøjelse af foderet står for 39%. Lagring og videre håndtering af gødning står for 10% imens de resterende procenter kommer som følge af transport og behandling af produkterne.

Er vegansk vejen?

Flere studier peger på den veganske levevej som værende den mest klimavenlige og det giver i sig selv fin mening. Uden at tage det moralske aspekt in mente med henblik på kødproduktionen, så er grøntsager nede i “fødekæden”; altså der skal bruges markant færre ressourcer til produktionen af grøntsagerne. Der skal ikke produceres korn og andet som der  eksempelvis skal til køer.

Farven på kødet har dog “effekt” på den udledte mængde CO2 - en god tommelfingerregel er, at jo lysere kødet er, des bedre. På det globale plan er der stor forskel på de forskellige kødtyper. Et kilo oksekød belaster miljøet med 45 kilo CO2, et kilo svinekød belaster miljøet for omkring 16 ton CO2 imens kylling “kun” står for 10 kilo CO2.

Til produktion af 500 gram oksekød bruges der ca. 9.000 liter vand - et karbad bruger ca. 140 liter vand. Det er tankevækkende så mange ressourcer, der går til kødproduktionen - disse tanker kunne givetvis få samfundet på andre tanker vedrørende indkøb.

Dog skal man ligeledes tænke over sit kostindtag - undersøgelser viser at hvis man opgør indtaget i kalorier er salat 3 gange så slem som bacon. En del af de normale grøntsager, såsom aubergine, selleri og agurker står skidt i forhold til svinekød eller kylling, når det angår kalorierne.

Der bliver understreget at kosten og ønsket om en miljøvenlig tilgang til livet er mere komplekst end som så. En undersøgelse viser, at når en person får “vægten under kontrol” eller blot har styr på det daglige indtag af kalorier, har det en positiv effekt på klimaet. Både energiforbruget og brugen af vand bliver mindsket samt udledningen af drivhusgasser faldt med 9 %.

Ofte medfører det øgede fokus på sundhed dog en udskiftning af det usunde mad med eksempelvis frugt, grønt og eksempelvis skaldyr. Dette betød en stigning i energiforbruget på 38 %, vandforbruget steg med 10 % og drivhusgasserne steg med 6 %.