Indhent tilbud på jordvarme her
Modtag op til 4 tilbud på jordvarme
Spar tid

Udfyld kun 1 formular og modtag op til 4 tilbud fra særligt udvalgte samarbejdspartnere

Spar penge

Du kan spare op til 50% ved at sammenligne tilbud fra de bedste leverandører

Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale og anbefalinger
OK
Penge
bolio
energi
Få op til 4 tilbud her Jordvarme - Få op til 4 gratis tilbud på jordvarme
Det tager under et minut!
Det tager under et minut!
Sidst opdateret: 08. marts 2018

Da Birger og Jytte fik jordvarme, to år efter

To år efter hos Birger og Jytte

For halvandet år siden udgav vi på GreenMatch, et blogindlæg om vores besøg hos Birger og Jytte, hvor vi hørte om deres investering i et jordvarmeanlæg. Dengang havde de kun brugt jordvarme i et halvt års tid, men deres begejstring for jordvarme, var ikke til at tage fejl af.

 

Sidste gang vi var på besøg ved Birger og Jytte var humøret højt og der var både kaffe og hjemmebagte småkager til GreenMatchs udsendte.

 

Vi har valgt at besøge Birger og Jytte igen, for at høre om de stadigvæk er tilfredse med deres investering, og for at høre, om de har noget spændende at fortælle om de sidste to år.

Birger Og Jyttes Hus

GreenMatch ankommer til det sydsjællandske hus en fugtig efterårsdag i oktober, hvor temperaturen endnu ikke har sneget sig op over 10 grader.

 

Vi bliver budt indenfor, smider overtøjet og går ind i den dagligstue, hvor vi for halvandet år siden sad, da vi besøgte Birger og Jytte for første gang. Dengang var de særdeles tilfredse med deres jordvarmeanlæg, som tillod dem at skrotte deres gamle oliefyr, spare penge og skåne miljøet.

 

Luft i budgettet

Sidste gang GreenMatch var forbi Birger og Jytte, var det første man fik øje på i deres dagligstue, et sofaarrangement bestående af en tre- og to-personers læderbeklædt tremmesofa, som på daværende tidspunkt, muligvis havde aftjent værnepligten.

 

I dag mødes vi af en ny moderne hjørnesofa i lysegråt uld-filt betræk, som giver selve dagligstuen en helt anden dynamik. Jytte siger, at vi bare skal tage plads, så vil hun sørge for kaffe og kage.

 

“Den er god! Ikke?” Spørger Birger retorisk. “Vi fik den leveret for knap en måned siden” og fortsætter med “Normalt kunne vi aldrig drømme om at bruge så mange penge på en sofa, men nu har vi jo lidt mere luft i budgettet… Hvis du ved hvad jeg mener.” siger han og afslutter med et blink.

 

Vi ved godt hvad han mener. I forbindelse med deres gamle oliefyr havde Birger og Jytte årligt varmeudgifter for 28.000 kr., deres nuværende jordvarmeanlæg opvarmer boligen for kun 12.000 kr. De har altså en årlig besparelse på 16.000 kr. om året, fordi de har skiftet til jordvarme.  

 

Jytte og Birger aftalte allerede før de fik deres jordvarmeanlæg installeret, at de ekstra penge de ville have når deres udgifter faldt, ikke skulle gå til et forhøjet forbrug af dagligvarer eller lignende. De ville spare pengene sammen og bruge dem på ting, så de virkelig kunne mærke at deres investering gav noget igen. Men som Birger siger “Jeg har nok købt en buket blomster eller to mere end jeg plejer i løbet af de sidste to år.”

Blomster

Vi får smagt på kaffe og kage og spørger Birger og Jytte, hvordan det har fungeret med jordvarmeanlægget siden vi forlod dem sidst.

"Det lød for godt til at være sandt"

Birger fortæller os at det eneste som de har gjort, udover at indstille varmen, er at de fik en fagmand på besøg til at kontrollere, at alt var som det skulle være, hvilket det var.

 

“Det regnede vi nu også med, men bare for en sikkerheds skyld, ikke?” Siger Birger “Jeg er blevet opdraget med at tillid er godt, kontrol er bedre!” siger Jytte, før hun bryder ud i den smittende latter vi for halvandet år siden hørte for første gang.

 

Birger fortsætter med “Vi kender allesammen citatet om, at hvis noget lyder for godt til at være sandt… Så er det for godt til at være sandt. Derfor havde vi ligesom brug for at få en fagmand ud og kigge på det efter et års tid”

 

Vi forstår dem godt. Når man i 20 år har brugt et oliefyr som man i de sidste par år, grundet råvarepriser, har betalt 28.000 kr. for om året, så kan det godt virke lidt urealistisk, at man med et slag kan skære over halvdelen af de udgifter væk.

 

At skære udgifterne væk med et slag er måske også lidt af en overdrivelse. Birger og Jytte betalte 170.000 kr. for installationen af jordvarmeanlægget, hvilket indebar at fagfolk gravede haven op, placerede jordvarmeslangerne og gravede det hele til igen. Fagfolkene stod også for installationen af jordvarmepumpen og sørgede for, at den var tilkoblet jordvarmeslangerne.

Fremtiden byder på mere grøn energi

Da vi spørger dem hvad de fremtidige besparelser skal bruges til kigger de lidt smilende på hinanden, hvorefter Jytte siger, at det kan vi jo spørge Birger om.

 

“Vi har leget lidt med tanken om at få dækket de ekstra udgifter vi har via et solcelleanlæg.” siger Birger og forklarer videre “Jordvarmeanlægget har jo sørget for, at vi har sparet alle udgifterne til varme væk. Hvis vi med et solcelleanlæg ville kunne dække eludgifter, altså de “normale” el-udgifter og de udgifter som er forbundet med jordvarmeanlægget, så vil jeg ikke kunne se hvorfor vi ikke skulle gøre det?”

 

Birger laver gåseøjne med fingrene, imens han forklarer om de normale el-udgifter og løfter øjenbrynene og trækker på skuldrene da han til sidst retorisk spørger “hvorfor skulle vi ikke gøre det?”

 

“Ja når der først er en idé som har sat sig fast i hans hovede...” Siger Jytte, før Birger afbryder hende med “Men det er jo en god idé! Det vil både give mening økonomisk og hvis man tænker på miljøet.”

 

Jytte griner og himler lidt med øjnene før hun giver ham et kys på kinden, hvorefter hun rejser sig for at sætte en kande kaffe mere over. Hun er hurtigt tilbage og sætter sig ved siden af Birger i deres nye sofa. “Birger har jo ret. Efter vi fik jordvarmeanlægget er vi begyndt at tænke mere på hvilken Jord vi efterlader til de yngre generationer.”

 

“Ja, efter vi har fået jordvarme er vi begyndt at tænke på flere måder vi kan være mere miljørigtige. Vi er jo ikke interesserede i at vores børnebørn skal gå rundt med gasmasker eller dykkerklokker.” Siger Birger med en grimasse som giver udtryk for, at han mener det alvorligt men også, at han ved, at dykkerklokke-eksemplet er lidt af en overdrivelse.

 

Formiddagen bliver hurtigt til middag og efter at have spist næsten en håndfuld af Jyttes hjemmebagte småkager, vælger GreenMatch at sige tak for gæstfriheden og sætte kursen mod kontoret.

 

Det lader til at Jytte og Birger blevet enige om at tilføje et solcelleanlæg til deres hjem, og, at de ligesom da de fik etableret deres jordvarmeanlæg, vil benytte sig af GreenMatchs kontaktformular.

Kontakt FormularGreenMatch giver almindelige forbrugere mulighed for at sammenligne priser på vedvarende energikilder som jordvarme, varmepumper, solceller osv.