Bestil tilbud på varmepumpe her
Udfyld formularen, og modtag op til 4 tilbud på en varmepumpe
Spar tid

Udfyld kun 1 formular og modtag op til 4 tilbud fra særligt udvalgte samarbejdspartnere

Spar penge

Du kan spare op til 50% ved at sammenligne tilbud fra de bedste leverandører

Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale og anbefalinger
OK
Penge
bolio
energi
Få op til 4 tilbud her Varmepumpe - Få op til 4 gratis tilbud på varmepumper
Det tager under et minut!
Det tager under et minut!
Sidst opdateret: 03. oktober 2018

Hvad er VPO?

Ved du ikke hvad VPO står for, og hvad det har med jordvarme at gøre? Så læs med her!

Du er nok flere gange stødt på begrebet “VPO”, hvis du overvejer at få installeret en varmepumpe for at få jordvarme. VPO er nemlig et helt centralt begreb i forhold til jordvarme og varmepumper, og det er derfor rigtig vigtigt at vide hvad det betyder, hvis du skal til at installere jordvarme i dit hjem. Vi vil derfor kort give dig en introduktion til begrebet, og forklare dig hvad der er at værd at vide, når du overvejer at installere jordvarme.

Hvad står VPO for?

Rent bogstaveligt står “VPO” for “VarmePumpeOrdningen”, som blev grundlagt i 1994 af varmepumpebranchen, som en selvstændig og uafhængig brancheordning. VPO er en landsdækkende brancheordning, og de typiske medlemmer er El-, VVS- eller kølefirmaer, som blandt andet arbejder med at opsætte varmepumper. At en virksomhed er medlem af VPO kræver dog, at mindst én person i virksomheden har bestået et VPO-kursus og modtaget et VPO-bevis.

VPOs formål

  • At mindske og minimere varmepumpers energiforbrug og emission, og dermed sikre lav miljøbelastning

  • At sørge for, at alle varmepumpeanlæg opfylder kravene til varmepumpeaggregatet, samt dimensionering, installation og vedligeholdelse

  • At sørge for, at hele jordvarmeanlægget arbejder med en god driftsøkonomi i anlæggets fulde levetid

Formålet med VPO er og har altid været at tilsigte lav miljøbelastning, sikre kvaliteten og sikre en god privatøkonomi i forbindelse med installation og vedligehold af varmepumper.

Hvilke fordele er der ved at vælge en VPO-godkendt installatør?

Der er flere fordele ved at vælge en VPO-godkendt installatør, som i det hele taget hjælper dig godt igennem processen. For eksempel vil du som husejer altid kunne få hjælp gennem VPOs garantikoncept, din jordvarmeinstallation vil være af høj kvalitet, du behøver ikke selv have teknisk indsigt, og med en VPO-installatør “virker det bare”.

Der er rigtig mange regler, love, standarder og normer som skal overholdes, når man installerer jordvarme og varmepumper. Derfor er det en rigtig god idé at lade en godkendt VPO-installatør stå for det, så du er sikker på at dit jordvarmeanlæg bliver installeret korrekt.

Hvordan bliver man VPO-godkendt installatør?

For at man som installatør bliver VPO-godkendt, skal man have bestået et VPO-kursus. Et VPO-kursus varer to dage, og inkluderer introduktion til forskellige produkter, love og regler, og dagene afsluttes med skriftlige prøver som skal bestås, for at man kan få sit VPO-bevis. Man kan både få en prøve som Varmepumpeinstallatør (VP-montør) eller som Varmepumpeserviceinstallatør (VPS-montør), alt efter hvor avanceret en status man vil have. Sådan et kursus koster typisk 7.000 kroner eksklusiv moms, og derefter må man kalde sig selv for VPO-installatør.

Hvad er vigtigt at tænke på i forhold til jordvarme?

Når du skal have installeret jordvarme, er det vigtigt, at du søger tilladelse hos din kommunes tekniske forvaltning. Som udgangspunkt er det husejerens ansvar at gøre dette, men du kan også få din VPO-installatør til at gøre det, hvis du giver ham en fuldmagt. Det er svært at sige hvornår I kan vente svar fra kommunen, men det tager ca. 4-8 uger. En anden vigtig ting at tænke på er, hvor stort et jordareal din jordvarme kræver. Hvis du har et normalt størrelse hus og ønsker jordvarme med vandrette jordslanger, kræver det gerne at du har 400-500 m2 frit og anvendeligt grundareal. Det vil sige havegrund eksklusiv huset selv, eventuel carport, garage og indkørsel. Det er dog også muligt at nedgrave jordslangen under buske og træer, men det gør selve installationen noget dyrere. Som udgangspunkt skal jordslangerne graves 70-110 cm ned i jorden, og lægges gerne med 1-1,5 meters afstand i vandret plan. Hvis du gerne vil udregne hvor mange meter slange du har brug for, så er tommelfingerreglen, at man pr. 100 m2 beboelse skal bruge 150-200 meter jordslange. En jordslange vurderes af eksperter til at holde i 20-40 år, så jordvarme er en meget langsigtet investering. En tredje vigtig ting at overveje er, hvor ofte dit jordvarmeanlæg skal kontrolleres. Ifølge lovgivningen skal husejeren sørge for, at hele jordvarmeanlægget bliver kontrolleret én gang om året. Kontrollen skal foretages af en sagkyndig i jordvarmeanlæg, og ofte kan man få sin VPO-godkendte installatør til at forestå kontrollen.

Fordele

  • Jordvarme genererer billig energi

  • Jordvarme gør, at du kan skære op til 50 % af dit energiforbrug

  • Investeringen i jordvarme bliver bedre og bedre i takt med at energipriserne stiger i fremtiden

  • Der er ingen vedligeholdelse i forbindelse med jordvarme, da et jordvarmeanlæg er et lukket system. Dit jordvarmeanlæg passer stort set sig selv, bortset fra et filter i varmepumpen, som skal rengøres én gang årligt under den årlige kontrol

  • Jordvarmeanlægget er nemt at grave ned i forbindelse med nybyggeri, og er derfor især smart her>

Ulemper

  • For at jordvarmen skal virke optimalt, skal boligen være velisoleret

  • Det er dyrt at installere jordvarme, og det koster ca. 120.000-140.000 kroner at installere et jordvarmeanlæg i et parcelhus på 130 m2

  • Jordvarmeanlægget kører på elværket, og er derfor afhængig af elprisernes udvikling

  • Det kræver en del udendørs plads at nedgrave jordslanger

Hvad betyder VPO for mig?

For dig som husejer betyder VPO først og fremmest kvalitet. For at sikre at du får den allerbedste kvalitet og ydelse ud af dit jordvarmeanlæg, er der to forhold, som skal være opfyldt: For det første skal du vælge en varmepumpe af høj kvalitet og for det andet skal du vælge en kompetent installatør.

Din varmepumpe bør naturligvis være energieffektiv og opfylde alle gældende normer og standarder. Du kan for eksempel gå efter en energimærket varmepumpe, jvf. Energistyrelsens varmepumpeliste.

Derudover skal din intstallatør være medlem af Kvalitetssikringsordningen for varmepumpeinstallatører eller i daglig tale: VPO.