Bestil tilbud på opvarmning her
Modtag op til 4 tilbud på opvarmning
Spar tid

Udfyld kun 1 formular og modtag op til 4 tilbud fra særligt udvalgte samarbejdspartnere

Spar penge

Du kan spare op til 50% ved at sammenligne tilbud fra de bedste leverandører

Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale og anbefalinger
OK
Penge
bolio
energi
Få op til 4 tilbud her Varmepumpe - Få op til 4 gratis tilbud fra førende leverandører
Det tager under et minut!
Det tager under et minut!
Sidst opdateret: 12. juli 2017

Hvad er der af grønne opvarmningsmuligheder?

Kunne du godt tænke dig at skifte til en grøn energiløsning? <br>Så læs med her, hvor vi giver dig et kort overblik!

Der bliver hele tiden sat mere og mere fokus på grønne energiløsninger, og måder hvorpå man kan spare på varme- og el-regningen. Dette skyldes overordnet set to ting: Vi er blevet mere bevidste om, hvad vi bruger vores penge på, og vi er blevet mere bevidste om, hvor meget de forskellige energiløsninger forurener. Det er derfor helt naturligt, at flere og flere mennesker leder efter alternative opvarmningsmuligheder til deres hjem, så de med god samvittighed kan bruge deres penge på sjovere ting end varme, el og energi.

Der er overordnet set 5 grønne opvarmningsmuligheder

Der findes forskellige måder at skære ned på sit energiforbrug på, og de forskellige metoder kræver selvfølgelig forskellige udbetalinger og forskellige former for engagement og installation. Her nedenfor har jeg listet de forskellige muligheder rangerende fra dens mest simple og til den mest komplekse og omkostningsrige installation:

Pillefyr

Kært barn har mange navne, hvilket også gælder pillefyr, som også går under navnene stokerfyr og træpillefyr. Et pillefyr er lidt lig de gammeldags brændeovne og oliefyr, forskellen er bare, at pillefyr fyrer med træpiller og lignende energivenlige materialer. Et pillefyr består af tre ting: et træpillemagasin, en kedel og en brænder, og pillefyret i sig selv er så smart, at mange af de nye pillefyr kan styres fra computeren eller mobilen.

Det er umuligt at give et fast tal for, hvor meget du kan spare på varmeregningen med et pillefyr, men som udgangspunkt kan man forvente en besparelse på omkring 50 % -  især hvis du skifter fra at bruge et oliefyr. Dette skyldes, at træpillerne er meget billige sammenlignet med den værdi den energi de genererer, har, og så koster træpillerne ca. en tredjedel af, hvad olie til et oliefyr gør. For yderligere at spare og være god ved miljøet, skal du huske at gå efter et A-energimærket pillefyr, da pillefyr er el-drevne. At pillefyret er el-drevet betyder dog også at pillefyret larmer lidt, hvilket du selvfølgelig skal have in mente, når du overvejer at skifte til en grøn energiløsning.

Et pillefyr koster mellem 15.000-90.000 kroner alt efter kvaliteten, og du kan både få tilskud til betalingen via Håndværkerfradraget og fra visse el-selskaber.

Bedre isolering

Isolering har til formål at reducere gennemstrømningen af din varme og elektricitet, og er helt afgørende for, at dit hus kan holde på varmen. Der findes mange forskellige muligheder inden for isoleringsmaterialer, for eksempel kan du bruge både papiruld, leca, mineraluld og flaminco. Dit valg af materiale afhænger af din nuværende isolering, din bygningskonstruktion og hvor i huset det vil hjælpe mest at isolere. Især huse bygget før oliekrisen og 1990’erne har dårlig isolering, og det er derfor en god idé at efterisolere dit hus nu, både vægge, lofter og gulve, så du kan spare på varmen og varmeregningen.

Prisen på isolering varierer naturligvis en del alt efter hvilken metode der bruges. Med en hulmursisolering koster det typisk 20.000 kroner for et parcelhus, og det anslås, at du kan spare op til 6.000 kroner om året på varmeregningen med denne metode. Som udgangspunkt kan det koste ca. 20.000 kroner at isolere et hus med leca, mens det kan koste 15.000-20.000 kroner at papirisolere et 120 m2 stort parcelhus. Hvis du gerne vil isolere dit gulv skal du regne med en m2 pris på 500-2.000 kroner, og hvis du overvejer en loftisolering, så er det værd at tænke på, at du kan komme til at spare så meget som 3.000-5.000 kroner årligt på varme.

Fælles for alle typer af isolering er, at du kan få tilskud fra Håndværkerfradraget, hvilket hjælper dig med at mindske regningen yderligere.

Solenergi

Solenergi er en af de reneste og mest miljøvenlige energikilder der findes, og samtidig er solenergi fuldstændig lugt- og støjfrit. Solenergi til opvarmning findes gerne i form af en solfangere, solfangeranlæg og solvarmeanlæg, som monteres på husets tag eller på et plant sted på jorden. At bruge solenergi til opvarmning er en rigtig god idé, især for dem der har en lille have, og som derfor vil have svært ved at montere for eksempel jordvarme og varmepumper.

Ulempen ved solenergi er dog, at det ikke kan stå alene som din eneste opvarmningskilde. Som udgangspunkt siger man, at solenergi kan dække ca. 70 % af dit elforbrug og kun 20-30 % af din rumopvarmning. Det er derfor fordelagtigt at supplere denne metode med et pillefyr eller lignende. Hvis du i stedet har et oliefyr, kan du på et år spare naturen for næsten et ton CO2-udledning, hvis du supplerer fyret med solenergi.

Der er i øjeblikket mulighed for at få tilskud til solenergi gennem Håndværkerfradraget, og visse el-selskaber giver også tilskud, hvis du vælger at bruge deres el-net. Du skal dog regne med at du skal bruge minimum 70.000 kroner, hvis du ønsker at installere et solcelleanlæg.

Jordvarme

Med jordvarme omdanner du den energi der er optaget i jorden til varme, som bliver ført ind i huset. Selvom jordvarme ligesom pillefyret er el-drevet, er det stadig en vedvarende og besparende energi, da jordvarme genererer ca. tre gange så meget energi som jordvarmeanlægget forbruger. Et jordvarmeanlæg består af to dele: En jordslange og en varmepumpe. Jordslangen graves ned i haven, og denne fører varmen til varmepumpen, som sørger for at opvarme dit hus. Som udgangspunkt kan du både bruge jordvarme til at opvarme hele dit hus, samt generere varmt vand til husholdningen.

Fordelene ved jordvarmeanlæg er, at jordvarme genererer billig varme, ikke støjer og ikke kræver vedligeholdelse. Hvis du for eksempel skifter til jordvarme fra et olie- eller naturgasfyr, kan du spare op til halvdelen på din varmeregning, og du sparer helt op til 50-75 % på dit CO2-udslip.

Ulempen ved jordvarme er dog, at det er en relativt dyr engangsudgift, fordi monteringen er så kompliceret. Som udgangspunkt skal du bruge mindst 100.000 kroner, når du installerer et jordvarmeanlæg, og et parcelhus på 130 m2 med et almindeligt forbrug koster typisk mindst 125.000 kroner. Dog er der også Håndværkerfradraget, som man kan gøre brug af, så det bliver lidt billigere.

Lav-, Nul- eller Plusenergihuse

Hvis hele dit hus skal have fokus på energibesparende løsninger og vedvarende energi, kræver det selvfølgelig en hel del penge, da du enten skal købe et helt hus, renovere et helt hus eller få et nyt bygget.

Kendetegnet ved lavenergihuse er, at de skal forbruge mindst 43-62 % mindre energi end normale huse, og ofte bruger de jordvarme eller solenergi til opvarmningen. Til forskel for disse er nulenergihuse og passivhuse endnu mere energi- og miljøvenlige, idet de ikke bruger mere energi, end den de selv genererer. Nulenergihuse kan altså slet ikke ses som værende energiforbrugende, de har deres eget lukkede energikredsløb. Det mest energieffektive hus er dog plusenergihuset, som rent faktisk genererer mere energi end det bruger, som det så kan sende videre til el-selskaber og lignende. Her kan du altså ligefrem tjene penge på dit hus!

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at denne metode med et helt hus er den mest omkostningsrige og omfattende måde at spare på energien på. Til gengæld er det en meget fremtidssikret metode, da der hele tiden kommer strengere krav til nybyggede huses energiforbrug og isolering. Dog er der visse økonomiske fordele, for eksempel kan du spare en masse penge på varme og el, og du kan endda tjene penge på dét med et plusenergihus. Der er også mulighed for forskellige tilskud, for eksempel kan du søge om at undgå at blive tilsluttet det kollektive netværk for gas, fjernvarme og lignende.

Der er ikke ét enkelt svar

Den opvarmningsmulighed der passer netop dig og dit hjem, afhænger selvfølgelig af din pengepung, dine behov og din egen mening. Nogle af disse metoder kan spare dig for en masse penge, mens en enkelt endda kan tjene penge til dig. Samtidig er der også store engangsudgifter som du skal tænke over, samtidig med at du skal tænke over, hvor meget energi du egentlig har brug for og hvor “grønt” dit hus skal være. Vi håber dog, at dette blogindlæg har givet dig et bedre overblik over de grønneste opvarmningsmuligheder, hvad de hver især står for og kræver, og også en fornemmelse af prisen.