Indhent tilbud på jordvarme her
Modtag op til 4 tilbud på jordvarme
Spar tid

Udfyld kun 1 formular og modtag op til 4 tilbud fra særligt udvalgte samarbejdspartnere

Spar penge

Du kan spare op til 50% ved at sammenligne tilbud fra de bedste leverandører

Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale og anbefalinger
OK
Penge
bolio
energi
Få op til 4 tilbud her Jordvarme - Få op til 4 gratis tilbud på jordvarme
Det tager under et minut!
Det tager under et minut!
Sidst opdateret: 12. marts 2018

Hvad er en jordslange?

Er du forvirret over begrebet jordslange? Her kan du blive klogere på, hvad en jordslange er, og hvordan den kan gavne dig.

Når det kommer til grøn opvarmning, er jordslanger et ord, som bliver anvendt mere og mere. Mange mennesker ved dog ikke helt præcist, hvad en jordslange er.
Sandheden er, at jordslanger fungerer som en del af det samlede jordvarmeanlæg. Jordslangen er dermed en nødvendighed for at du kan installere jordvarme. Jordslangen graves ned i din have, hvor den er i stand til at optage varme i jorden. Det er med andre ord jordslangen, der starter leveringen af varme, så du kan tage dig et varmt bad, eller sidde i stuen uden at fryse.

Hvad er en jordslange?

Jordslangen er den ene af to dele, der udgør det samlede jordvarmeanlæg. Et samlet jordvarmeanlæg består, foruden jordslangen, af en varmepumpe. Jordslangens opgave er at optage varmeenergien, som er i jorden. Varmen i jorden opstår som følge af den varme, som notorisk er i jorden, samt når solens varme rammer jorden. Længden af jordslangen er oftest 300-400 meter lang, men længden afhænger af dit behov for varme. Jo større et behov du har for varme, jo længere skal jordslangen være.

Hvordan virker en jordslange?

Varmeenergien i jorden optages i jordslangen via en såkaldt frostvæske. Frostvæsken cirkulerer rundt i slangen. Når frostvæsken har en temperatur på 5 grader, løber den videre ind til varmepumpen, hvor der udvindes varme af frostvæsken, som opvarmes til en høj temperatur. Temperaturen øges via et øget tryk fra en kompressor i varmepumpen. Herefter sendes frostvæsken ind til husets varmtvandsbeholder.
Den frostvæske, som varmepumpen ikke har kunnet udvinde energi af, løber tilbage til jordslangen, hvor hele processen gentager sig. Det vil med andre ord sige, at både jordslange og varmepumpe er selvkørende, og det er således ikke nødvendigt med påfyldning af brændsel som eksempelvis med et pillefyr.

Krav til en jordslange

Inden du overvejer, om jordvarme er en ideel løsning for dig, er det nødvendigt, at du tjekker nogle ting først. Først og fremmest kræver en jordslange masser af plads. Det skyldes, at der skal lægges en lang mængde jordslange ned i haven. Rundt omkring på internettet kan du finde mange råd og vejledninger til, hvor lang jordslangen skal være, for at virke bedst. En god tommelfingerregel er, at den skal være cirka 150-200 meter lang for hver 100 kvadratmeter dit hus er. Det betyder så samtidig, at dit haveareal skal have en betydelig størrelse. Normalt siger man, at havearealet skal være cirka 3 gange så stort som husets, og at haven skal være minimum 300-400 kvadratmeter.

Inden du overvejer køb af jordvarme, skal du være sikker på, at dit hus er ordentligt isoleret. Hvis dit hus er dårligt isoleret vil det betyde, at den varme som jordvarmeanlægget producerer, vil forsvinde ud af huset igen, og jordvarmeanlægget bliver nødt til at producere unødig meget varme.

En meget vigtigt ting du skal huske, er at ansøge kommunen om tilladelse til at grave jordslangen ned. Du plejer at kunne finde ansøgningsskemaer i din kommunes teknik- og miljøforvaltning. Du kan, hos nogle kommuner, finde ansøgningsskemaet på deres hjemmeside. Hvis ikke du kan det, skal du ringe til dem. Blandt andet er det et krav, at jordslangen ikke graves ned mindre 50 meter fra vandboringer med drikkevand.

Pris på jordslangen

Et samlet jordvarmeanlæg er den dyreste opvarmningsform, som der findes på markedet for grøn energi. Som minimum skal du betale 100.000 kroner, og prisen kan sagtens være højere.
Prisen på det samlede jordvarmeanlæg afhænger af dit forbrug. Jo større forbrug, jo højere pris. Det dyreste element i denne forbindelse er varmepumpen.
Hvis du i forvejen er i besiddelse af varmepumpen, og således kun mangler jordslangen, er det vigtigt, at du skelner mellem to ting:

  • Jordslangens pris
  • Prisen på nedgravningen af jordslangen

Jordslangens pris afhænger af længden og diameteren. Jo længere og bredere den er, jo højere vil prisen være. Prisen på selve jordslangen spænder vidt fra 3.000 til 12.000 kroner. Nedgravningen af jordslangen koster håndværkerens timeløn.

Jordslangen: Nedgravning eller nedpløjning?

Normalt er det en nedgravning, der sker i forbindelse med at lægge jordslangen i jorden. Kort fortalt er forskellen på nedgravning og nedpløjning, hvor meget jord, der graves op ad jorden. Ved nedgravning graves store mængder jord op for at gøre plads til slangen, mens der ved nedpløjning blot sker en regulær pløjning af jorden. I menneskelig tale betyder det, at der ved nedpløjning ikke svines så meget som ved nedgravning.

Spørgsmål og svar ved jordslanger

Skader jordslangen min have?
På ingen måde. Når slangen først er gravet ned, er der ingen gener. Dine planter kan sagtens vokse, selvom du installerer jordvarme. Planterne vokser nemlig uden om slangen. Det eneste, du skal være opmærksom på, er at der skal sås nyt græs efter nedgravningen.

Kan frostvæsken sive ud af slangen?
Selvfølgelig vil der altid være en chance for, at der kommer utætheder i jordslangen. Chancen er dog lille. Sker det alligevel, skal du ikke være bange for, at din jord forurenes, eller på anden måde tager skade. Frostvæsken er nemlig fri for kemiske stoffer.

Hvor lang er levetiden på jordslangen?
Levetiden på jordslangen er på cirka 40-50 år. Du skal dog være opmærksom på, at varmepumpens levetid kun er på cirka det halve.

Vil du have tilbud på jordslanger?

Uanset, om du ønsker at få tilbud på et helt jordvarmeanlæg, eller blot varmepumpen eller jordslangen, bør du altid kigge markedet grundigt igennem. Indhent derfor altid flere tilbud, så dit sammenligningsgrundlag bliver bedst muligt.

Her på Greenmatch kan vi være dig behjælpelig med at indhente tilbud fra flere leverandører. Det eneste, som du skal gøre, er at udfylde en kontaktformular. Det er helt gratis og uforpligtende for dig at indhente tilbuddene.

Udfyld kontaktformularen her: Jordvarme