Indhent tilbud på pillefyr her
Modtag op til 4 tilbud på pillefyr
Spar tid

Udfyld kun 1 formular og modtag op til 4 tilbud fra særligt udvalgte samarbejdspartnere

Spar penge

Du kan spare op til 50% ved at sammenligne tilbud fra de bedste leverandører

Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale og anbefalinger
OK
Penge
bolio
energi
Få op til 4 tilbud her Pillefyr - Få op til 4 gratis tilbud på pillefyr
Det tager under et minut!
Det tager under et minut!
Sidst opdateret: 03. august 2018

Kan jeg få tilskud til pillefyr?

Overvejer du at investere i et pillefyr og er i tvivl om reglerne for tilskud? Læs med her, og få det fulde overblik over, hvordan du får tilskud.

De senere år har flere og flere danskere udskiftet deres gamle olie- eller naturgasfyr med et nyt og mere moderne pillefyr, og dette er der god grund til, for ifølge Bolius kan du halvere din varmeregning ved at skifte til et pillefyr.

Oftest vil du, hvis du investerer i et pillefyr, have tjent investeringen hjem allerede indenfor de første to til fire år. Dette skyldes i stor grad føromtalte besparelser på varmeregningen, men også virkningen fra diverse tilskudsordninger har en del af æren. Der er flere forskellige muligheder for at få tilskud til pillefyr. Engang var det sådan, at du fra statens side kunne opnå et kontant tilskud, men i dag er der følgende muligheder for tilskud til pillefyr i 2018:

  • Tilskud fra energiselskaberne
  • Håndværkerfradrag

De forskellige tilskudsordninger kan være en jungle at navigere rundt i, da der sættes flere kriterier til pillefyret, når der skal søges tilskud. Vi gennemgår herunder, hvordan du kan søge om tilskud til dit pillefyr - og derved spare penge på din varmeregning.

Kriterier for tilskud til pillefyr

Den danske regering satte for få år tilbage gang i en grøn støtteordning, der skulle resultere i et formindsket Co2-udslip i Danmark. Ordningen indebærer, at de danske energiselskaber skal bidrage til at nedsætte energiforbruget. Det foregår sådan, at energiselskaberne opkøber noget af den energibesparelse, som energiforbedringen i din bolig indebærer. Selskaberne giver et beløb pr. sparet kWh.

Det varierer fra selskab til selskab, hvor stort et beløb de bidrager med, men det ligger som regel mellem 20 og 40 øre pr. kWh. Der er ikke noget loft på, hvor meget du kan få i tilskud, så jo flere kWh du sparer, jo mere får du i tilskud.

Du kan søge tilskud, hvis du udskifter dit gamle oliefyr med et miljøvenligt alternativ - herunder et pillefyr eller stokerfyr. Tilskuddet kan kun søges til almindelige huse og ikke sommer- eller fritidshuse.

Tilskud til pillefyr

Sådan får du tilskud fra energiselskaberne

En meget vigtig ting at forstå omkring tilskuddet er, at du ikke kan ansøge om tilskud, efter du har installeret fyret.

Det skal derfor ske, inden du går i gang med arbejdet. For at være sikker på, at du får det hele med i processen, bør du følge disse trin:

  1. Kontakt en installatør af pillefyr og find ud af, hvad du har behov for
  2. Ansøg om tilskud
  3. Tilskuddet godkendes
  4. Bestil installatør fra første punkt
  5. Indsend dokumentation for installation af pillefyret til energiselskabet
  6. Tilskud udbetales

Det er som beskrevet vigtigt, at du ikke bestiller materialer og installatør, før du har fået godkendt tilskuddet, men derfor kan du godt forhøre dig hos en installatør om, hvilket pillefyr der passer bedst til dit hjem og behov. Herefter ansøger du om tilskud direkte hos energiselskabet, der typisk har ansøgningsformularer på deres hjemmeside.

Godkendes tilskuddet, får du typisk tilsendt en kvittering på det. Når du har modtaget kvitteringen fra energiselskabet, kan du roligt gå igang med at få installeret pillefyret. Når pillefyret er installeret og klar til brug, indsender du dokumentation omkring materialer og udført arbejde til elselskabet, der så efterfølgende udbetaler tilskuddet.

Vær opmærksom på, at tilskuddet varierer fra selskab til selskab. Derfor kan det være en god idé at undersøge markedet, for at finde ud af, hvor du kan opnå det største tilskud. Nogle selskaber skal man være kunde hos, mens andre ikke stiller det som krav. Derudover kan du også få tilskud til andre grønne energiløsninger som f.eks. solceller eller jordvarme.

Håndværkerfradrag som tilskud

Håndværkerfradraget blev indført af regeringen i 2011 og skulle bevirke, at der blev sat skub i håndværkerbranchen. I al sin enkelthed går håndværkerfradraget ud på, at du, for hver person i husstanden, der er fyldt 18 år, kan få et skattefradrag på 15.000 kr. Det er kun håndværkerens arbejdsløn der er fradragsberettiget. Du kan altså ikke trække selve pillefyret (materialer) fra i skat.

Har du fået mod på et pillefyr?

Der er store fordele ved at investere i et pillefyr - både i forhold til pengepungen og miljøet. Hvis du ønsker mere vejledning omkring pillefyr og tilskud, bør du kontakte en leverandør af pillefyr. Du kan hurtigt og enkelt indsamle tilbud fra op til fire leverandører her hos GreenMatch.dk. Vi samarbejder med nogle af landets førende leverandører, der leverer både nationalt og lokalt.

Har du yderligere spørgsmål til, hvordan tilskuddet fungerer, kan du finde en uddybende forklaring hos Energistyrelsen.