Luft til luft varmepumpe

Sammenlign pris og kvalitet på luft til luft varmepumper - bestil flere tilbud her!

Spar tid

Udfyld kun 1 formular og modtag op til 4 tilbud fra særligt udvalgte samarbejdspartnere

Spar penge

Du kan spare op til 40% ved at sammenligne tilbud fra de bedste leverandører

Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale og anbefalinger
OK
Penge
bolio
energi

Få op til 4 tilbud her

Varmepumpe - Få op til 4 gratis tilbud på varmepumper

Det tager under et minut!
Det tager under et minut!

Info om luft til luft varmepumper

Der kan være store besparelser at opnå på varmeregningen, hvis du skifter din nuværende varmeløsning ud med en luft til luft varmepumpe. En luft til luft varmepumpe er en varmeløsning, der optager varmeenergien fra luften udenfor huset, og som efterfølgende omdanner energien til varme indeni huset.

I forhold til andre varmeløsninger er en luft til luft varmepumpe relativt billig at investere i, da den indeholder et relativt simpelt system. Rent udseendemæssigt ligner en luft til luft varmepumpe et normalt airconditionanlæg, og nogle luft til luft varmepumper kan desuden anvendes til at køle huset ned. Med en luft til luft varmepumpe får du altså den fulde pakke, som kan bruges både vinter og sommer, alt efter dine behov. Luft til luft varmepumper er derudover kendte for at være en billig opvarmningsløsning, dog skal man være opmærksom på, at besparelsen hurtigt kan blive ædt op, hvis man ligeledes bruger pumpen til afkøling. På den anden side kan man dog også opfatte det således, at man både for opvarmning og nedkøling for hvad opvarmningen alene ville have kostet med en anden varmeløsning. På denne måde kan en luft til luft varmepumpe hurtigt virke som en luksuriøs totalløsning, der sikrer dig et konstant behageligt indeklima.

Find ud af hvilken type varmepumpe der passer dig bedst via vores varmepumpetest

Hvad er en luft til luft varmepumpe?

En luft til luft varmepumpe er en rigtig praktisk løsning til at opvarme mindre huse og sommerhuse, da varmepumpen har en begrænset rækkevidde. Især i boliger hvor der ikke er trukket varmerør, er en luft til luft varmepumpe en ideel løsning, da anlægget er prismæssigt attraktivt i forhold til andre varmeløsninger. I huse med almindelige radiatorer er en luft til luft varmepumpe ligeledes et rigtigt godt alternativ, da en luft til luft varmepumpe kun bruger mellem en tredjedel til en fjerdedel strøm sammenlignet med en radiator.

Luft -til -luft -varmpumpe -collage

Hvordan fungerer en luft til luft varmepumpe?

Billedligt set kan du sammenligne en luft til luft varmepumpes proces med et køleskabs: I et køleskab trækkes varmen ud af fødevarerne og bliver derefter distribueret videre ud af køleskabet, så madvarerne holdes afkølede. En luft til luft varmepumpe trækker på samme måde varmen ud af luften uden for huset, og distribuerer den videre ind i huset, så dit hjem vedligeholder en behagelig temperatur.

En luft til luft varmepumpe består af to dele:

  • En udendørsdel
  • En indendørsdel

Den del af luft til luft varmepumpen der sidder uden for huset, er den del der suger varmen ud af luften. Herefter opvarmes luften yderligere og den føres fra udedelen til indedelen, hvorefter indendørsdelen blæser den varme luft videre ud i huset. Varmen og temperaturen kan du naturligvis selv bestemme, så der aldrig er for varmt eller for koldt.

Den lidt mere tekniske forklaring på mekanismerne i en luft til luft varmepumpe er, at de to dele af luft til luft varmepumpen er forbundet af to rør, der hver især indeholder kølegas. Når der optages varmeenergi i luften fordamper kølegassen i udedelen, hvorefter den kondenserer i indedelen, og således bliver omdannet til varme.

LÆS OGSÅ: Varmepumpe

Fordele ved en luft til luft varmepumpe

For de boliger der er egnet til en luft til luft varmepumpe, er der flere betydelige fordele:

  • En luft til luft varmepumpe giver besparelser på varmeregningen
  • En luft til luft varmepumpe har en lav købspris
  • En luft til luft varmepumpe er hurtig og nem at installere
  • En luft til luft varmepumpe giver mulighed for aircondition
  • En luft til luft varmepumpe kan bruges i huse uden radiatorer
  • En luft til luft varmepumpe kan bruges til at forebygge skimmelsvamp

Besparelsen på varmeregningen afhænger naturligvis af flere aspekter. En væsentlig del afhænger naturligvis af hvordan du på nuværende tidspunkt opvarmer din bolig. Hvis du får varme ved hjælp af el-radiatorer eller en brændeovn, så er der signifikante besparelser at hente på varmeregningen. Det er også muligt at anvende en luft til luft varmepumpe som et supplement til andre varmeløsninger - jo større en del af dit hus der er opvarmet af en luft til luft varmepumpe, jo flere penge kan du spare.

Selve anskaffelsesprisen på en luft til luft varmepumpe er meget lav i forhold til andre varmeløsninger. En tommelfingerregel er, at en luft til luft varmepumpe koster mellem 12.000 kroner og 25.000 kroner inklusiv moms og installation. Prisen på en luft til luft varmepumpe afhænger blandt andet af hvor stort anlægget er, og hvor stor en ydeevne, det har. Prisen afhænger naturligvis også af hvorvidt din nye luft til luft varmepumpe har en kølefunktion, om den har en medfølgende serviceordning og hvor dyr installationen er.

Som bonusinfo er det dejligt at vide, at en luft til luft varmepumpe giver et rigtig godt indeklima, og at den forebygger skimmelsvamp, eftersom luft til luft varmepumpen skaber luftcirkulation i hjemmet. Derudover kan man, når det er varmt, ofte bruge sin luft til luft varmepumpe som et airconditionanlæg, således at der skabes ugunstige forhold for eventuel skimmelsvamp.

Collage.jpg

Begrænsninger ved en luft til luft varmepumpe

Det er vigtigt at bemærke, at en luft til luft varmepumpe har sine begrænsninger, og at der er flere ting, som du skal være opmærksom på. Den vigtigste ting er, at en luft til luft varmepumpe ofte kun er gunstig i små huse. Derfor vælger mange mennesker at anvende en luft til luft varmepumpe i deres sommerhus, værksted eller lignende.

Andre ting du skal være opmærksom på ved en luft til luft varmepumpe, er at:

  • Nogle luft til luft varmepumper kan have svært ved at sprede varmen til alle rum i huset - sørg derfor for at have pumpen i det centrale rum, så varmen har lettere adgang til resten af huset
  • Luft til luft varmepumpen kan ikke levere varmt vand
  • Luft til luft varmepumpens indendørsdel kan være støjende

Afhængigt af hvordan dit hus er indrettet værelsesmæssigt, kan det være nødvendigt at supplere luft til luft varmepumpen med en anden opvarmningsform. Problemet kan dog også løses ved at opsætte flere blæsere, der kan blæse i hver sin retning i huset. Dette vil selvfølgelig gøre luft til luft varmepumpen lidt dyrere, tilgengæld får du en bedre og mere effektiv energikilde.

Det er desuden meget vigtigt at bemærke, at du ikke kan få varmt vand med en luft til luft varmepumpe. Dette kan dog løses, hvis du for eksempel også har et solcelleanlæg installeret, så disse to kan supplere hinanden. Hvis du derimod gerne vil have varmt brugsvand ved hjælp af din varmepumpe, bør du i stedet skaffe en luft til vand varmepumpe eller en jordvarmepumpe.

Går du med overvejelser om at investere i en luft til luft varmepumpe, bør du være opmærksom på, at luft til luft varmepumpen kan være støjende. Det kan her være en fordel at få en lydprøve af den pågældende luft til luft varmepumpe, så du kan få en fornemmelse af, hvor meget den larmer. Her kan du med fordel snakke med en fagmand, som kender til forskellige typer af luft til luft varmepumper, og som derfor bedst kan rådgive dig om hvilken type du bør vælge i forhold til lydniveauet.

Hvis du overvejer at investere i en luft til luft varmepumpe

Selvom luft til luft varmepumper er billige i forhold til andre energikilder, er det stadig en stor investering for mange mennesker. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på flere ting, inden du vælger den luft til luft varmepumpe, du synes passer bedst til dine behov.

En rigtig fornuftig ting at gøre, er at vælge en luft til luft varmepumpe, der er godkendt af Teknologisk Institut. Dette skyldes, at nogle luft til luft varmepumper ikke er gearet til det danske klima. Dette sikrer du dog ved at vælge en godkendt model.

Her kan du se nogle punkter, du bør tage med i overvejelserne, når du vælger en luft til luft varmepumpe:

  • Luft til luft varmepumpen skal kunne fungere ved lave udendørstemperaturer
  • Luft til luft varmepumpen bør kunne installeres til lave temperaturer
  • Luft til luft varmepumpen skal være effektiv i forhold til SCOP-faktoren
  • Luft til luft varmepumpen skal være energimærket
  • Luft til luft varmepumpen bør kunne sende den opvarmede luft nedad

Eftersom vi i Danmark kan have relativt lave temperaturer om vinteren, er det vigtigt, at luft til luft varmepumpen kan generere varme, selvom det samtidig er koldt udenfor. Det er ikke alle luft til luft varmepumper, der er i stand til dette.

Hvis du har installeret din luft til luft varmepumpe i et sommerhus, bør anlægget kunne indstilles til lave temperaturer. Dette skal ikke ses som en airconditioneffekt, men blot som en slags svag opvarmning. Det vil nemlig forebygge frostskader i huset, uden at du bruger unødig varme, når du ikke er i huset.

I forhold til effektiviteten måles denne efter den såkaldte SCOP-faktor. SCOP-faktoren er udtryk for hvor effektiv en bestemt luft til luft varmepumpe vil være ved et givent varmebehov. Rent praktisk betyder det, at har en luft til luft varmepumpen en SCOP-faktor på 5, afgiver den 5 kWh for hver kWh den optager. Jo højere faktor, jo bedre effektivitet, og jo mere kan du spare. Med hensyn til energimærket skal du blot bruge det som pejlemærke på samme måde som når du køber almindelige hårde hvidevarer.

For at få det optimale ud af din luft til luft varmepumpe, bør du kigge efter en varmepumpe, som kan afgive luften nedad i rummet. Dette vil i princippet give en dobbelt effekt, da varmen først bliver skubbet nedad, og derefter stiger til vejrs.

Find ud af hvor lang tilbagebetalingens tiden på en luft til luft varmepumpe er via vores varmepumpeberegner

Luft til luft varmepumpe

Installation af en luft til luft varmepumpe

Du skal sørge for at have en professionel montør til at installere luft til luft varmepumpen, da du ikke selv må udføre arbejdet. Ydermere er det en god idé med professionel indsigt til at afgøre, hvor stor en luft til luft varmepumpe, du har behov for. Du bør vælge en installatør, der er tilknyttet den såkaldte Varmepumpeordning, og som har stor erfaring med varmepumper.

Få tilbud på luft til luft varmepumper

Hvis du går med overvejelser om at investere i en luft til luft varmepumpe, bør du før købet indhente flere tilbud. På denne måde kan du på bedste vis vælge netop den leverandør og luft til luft varmepumpe, som bedst dækker dine behov.

Der kan desuden være stor forskel på prisen hos de forskellige leverandører, da nogle også har service og garantiordninger tilknyttet luft til luft varmepumpen. Det kan især være en god idé at vælge en leverandør med serviceordning, da det på længere sigt kan betale sig, selvom det måske er det dyreste ved anskaffelsen.

Her på siden kan du nemt og enkelt indhente tilbud på en luft til luft varmepumpe blandt flere leverandører. Du skal blot udfylde kontaktformularen, som du finder til højre på siden. Herefter modtager du tilbud fra flere leverandører, og du kan i ro og mag udvælge det mest fordelagtige tilbud for dig. Det er nemt og uforpligtende, og er 100 % gratis. Du er også velkommen til at ringe til vores kundeservicetelefon på 38 41 03 72, eller skrive en e-mail til os på info@greenmatch.dk.