Sidst opdateret: 13. februar 2017
5 apps til en mere miljøvenlig hverdag

 

I Danmark er vi gode til at tænke mere og mere miljøvenligt i vores dagligdag. Ting som madspild, begrænsning af CO2-udslip samt deleøkonomi er alle faktorer, som hver dag kan gøre miljøet og klimaet en stor tjeneste.

Dog er der flere ting, som man fortsat bør være opmærksom på. Husker vi at slukke lyset, når vi forlader rummet? Hvad med vores smartphone-oplader, når den ikke er i brug? Og hvordan er det muligt for mig at undgå madspild og samtidig formindske omkostninger til mad?

I det følgende præsenterer Greenmatch.dk dig for 5 apps, som alle vil være behjælpelige til at få gang i en mere miljøvenlig hverdag og samtidig spare penge på hverdagsindkøb.

Too Good To Go

"En meget brugbar app, som kan bekæmpe en af de helt store CO2-synder - madspild."

Hvad er det?
Too Good To Go er en app, hvis formål er at reducere madspild. Missionen for Too Good To Go er at redde mad fra at blive smidt ud i skraldespanden. Der er i høj grad to fordele ved dette:

  • Kunderne får mulighed for at købe mad fra lækre restauranter til billige priser
  • Restauranten får mulighed for at tjene lidt ekstra penge på mad, som ellers skulle være smidt ud.

Sådan fungerer det:
Via et GPS signal finder Too Good To Go den restaurant, som ligger nærmest dig. Herefter bestiller du maden via app'en og afhenter den i det tidsrum, som er aftalt. Herefter er der kun tilbage at nyde maden med god samvittighed, da du både har været til gavn for miljøet og sparet penge på din aftensmad.

Pris:
Gratis

Kan downloades i:
App Store & Google Play

Sådan er du miljøvenlig
Ved at benytte dig af Too Good To Go vil du have mange fordele. Du vil i høj grad have mulighed for at spare miljøet for al det madspild, som hver dag hænder. Madspild vil forårsage uudnyttet produktion af mad, hvilket vil have konsekvenser for miljøet, da fødevareproduktion står for op mod 25% af drivhusgasser i atmosfæren.

Derudover vil du have mulighed for at spare penge, da du vil få oplevelsen af lækker mad fra restauranter til en langt billigere pris, end hvis du besøgte restauranten som vanligt.


For Resten

"Også her er der fokus på madspild. Med For Resten sikrer du dig, at du får det mest optimale ud af dine allerede indkøbte råvarer."

Hvad er det?
Denne app kan også afhjælpe det store problem med madspild. For Resten er en app, som hjælper dig med at få mest ud af de råvarer, du har i dit køleskab. Ved at bruge For Resten vil du sikre dig, at du får det mest optimale ud af dine råvarer.

Sådan fungerer det:
For Resten er meget simpel. Du indtaster blot de råvarer, du har i dit køleskab og herefter sammensætter For Resten en ret, som er mulig at lave ud af det råvarer, du har i køleskabet.

Pris:
Gratis

Kan downloades i:
App Store & Google Play

Sådan er du miljøvenlig
Ved at benytte dig af For Resten, sikrer du dig, at du ikke smider for gammel mad ud, som faktisk kunne være brugt før udløbsdatoen. Ved at udnytte dine råvarer optimalt, vil du være med til at formindske unødvendig fødevareproduktion, der som nævnt er en stor CO2-synder.


Go Green

"En rigtig smart app, som kan hjælpe dig med at ændre din grønne livsstil."

Hvad er det?
Go Green er en app, der - som navnet antyder - hjælper dig med at blive grønnere. Hver gang du åbner app’en, bliver du præsenteret for et nyt grønt tip. De tips, som du vil blive præsenteret for, vil alle sammen være hverdagstips, som alle kan relatere til.

Sådan fungerer det:
Det er meget simpelt. Du åbner app’en, læser tippet og forhåbentlig tager du dette til dig og vænner dig til at tænke mere miljøvenligt hver dag.

Pris:
Gratis

Kan downloades i:
App Store & Google Play

Sådan er du miljøvenlig
Dette giver muligvis sig selv. Men ved at tage de forskellige tips til dig, vil du dag for dag vænne dig til at tænke mere miljøvenligt og dermed skabe dig selv en grønnere livsstil. Denne app er især smart, hvis du i forvejen ikke tænker over CO2-udslippet, men ønsker at skabe en mere miljøvenlig livsstil.


Your Local

"Endnu en smart måde at forhindre madspild på, da man her vil blive gjort opmærksom på en masse gode tilbud fra forskellige butikker."

Hvad er det?
Med Your Local vil du blive gjort opmærksom på en række gode tilbud fra butikker, som ligger i nærheden af dig. På samme måde som med Too Good To Go, vil du her blive gjort opmærksom på, om der er nogle butikker i nærheden af dig, som har nogle gode tilbud.

Sådan fungerer det:
App’en fungerer på den måde, at du åbner denne og herefter vil den via et GPS signal finde de nærliggende butikker. Dernæst kan du vælge de butikker, som du ønsker at modtage beskeder fra og du vil herefter modtage en besked, når denne butik har et tilbud, som kunne være interessant for dig.

Pris:
Gratis

Kan downloades i:
App Store & Google Play

Sådan er du miljøvenlig
Måden hvorpå du er miljøvenlig, er ved, at de butikker, som muligvis ikke får solgt al den mad, som er produceret, får muligheden for at gøre brugere i nærheden opmærksomme på dette. Hermed kan disse brugere komme hen til butikken og købe disse produkter og dermed undgår butikken madspild. Derudover vil du også her have muligheden for at spare penge, da du kan få maden billigere, end hvad prisen normalt vil være.


I Bike CPH

"En god måde at spare på CO2-udslippet og samtidig få noget motion. Passer rigtig godt til den cykelby, som København er."

Hvad er det?
I Bike CPH er en app, som er udviklet af Københavns kommune. Formålet med denne app er, at få flere folk til at bruge cyklen og dermed udslippe mindre CO2 via bilkørsel. App’en kender alle de gode smutveje og viser dig hvilken rute, som er hurtigst at køre. Selvom app’en kaldes “I Bike CPH”, fungerer denne i hele landet og dermed ikke kun i København.

Sådan fungerer det:
Dette er en meget brugervenlig app, som nemt og hurtigt gør det muligt at finde de bedste cykelstier. Via GPS signalet i din smartphone, vil du hurtigt blive præsenteret for den nemmeste rute til din destination.

Pris:
Gratis

Kan downloades i:
App Store & Google Play

Sådan er du miljøvenlig
Ved at bruge I Bike CPH, og dermed også din cykel, vil du muligvis i mindre grad bruge et køretøj, som udleder CO2. Dette kunne eksempelvis være, at du oftere ville lade bilen stå derhjemme og i stedet tage din cykel på arbejde - hvis dit arbejde ligger i cykelafstand fra din bolig. Derudover er det også værd at tage med, at du ved at bruge cyklen også vil få mere motion i din hverdag.