23. april 2015
Spar tusindvis af kroner med en varmepumpe i dit sommerhus

Elforbruget i sommerhuse har med årene været markant stigende, nærmere bestemt er det steget med mere end 90 procent over de seneste 30 år. Det skal ses i takt med, at der skal bruges strøm til mere og mere udstyr såsom vaskemaskiner, opvaskemaskiner og spabad. Som sommerhusejer kan det derfor hurtigt blive en dyr fornøjelse, især hvis huset er dårligt isoleret eller der gøres brug af elradiatorer til opvarmning. Der anvendes i øjeblikket mange forskellige opvarmningsmetoder i de danske sommerhuse. Det fordeler sig således:

Opvarmning

Det er altså langt de fleste som anvender elvarme som opvarmningskilde i sommerhuset, nærmere bestemt bruger godt 166.000 sommerhusejere denne løsning ud af de omkring 222.000 sommerhuse som er i Danmark.   

Er man i blandt de mange som holder sommerhuset varmt året rundt for at undgå frostsprængninger og sikre et knap så fugtigt indeklima i de ubeboede måneder, så kan der være mange penge at spare ved at investere i en luft til luft varmepumpe.

Jeg mener folk skal kigge på besparelsen og spørge sig selv om de har råd til ikke at have en varmepumpe, for det er ikke en vare der er så svær at sælge eftersom den sælger sig selv i den ene test efter den anden. Og med et SMS modul behøver man ikke engang komme op til et koldt sommerhus fordi man skriver bare lige et par timer inden, og så er der dejlig varmt når man lander", fortæller Jeppe Jensen fra GD-varmepumper.

Besparelser i vente

Ud af de mange sommerhuse befinder de fleste sig i region Sjælland, Midtjylland og Hovedstaden. Men der hvor man især ser mange sommerhuse blive solgt for tiden, er i kommuner såsom Odsherred, Syddjurs, Gribskov, Jammerbugt og Varde (kilde: Boligsiden.dk). Hvis man kigger nærmere på hvad man potentielt set kan spare i disse områder, og andre, så kan der være tale om tusindvis af kroner om året, blot ved at installere en varmepumpe som opvarmningskilde i stedet for sine elradiatorer. 

Sørger man for at holde sit sommerhus frostfrit i vinterhalvåret på en temperatur på mellem 5-10 grader, så vil det samlede årsforbrug typisk ligge på omkring 3-4000 kWh om året. Dertil kommer der et ekstraforbrug, hvis sommerhuset samtidig også benyttes vinteren over. Regner man med et forbrug på 4000 kWh, så vil man potentielt set kunne spare op til 7000 kr. i et område som Odsherred, hvor den laveste elpris i skrivende stund ligger på 2,15 kroner. Dette er med udgangspunkt i, at alle 4000 kW bruges til opvarmning. Dertil vil der komme hvad der bruges på varmt vand osv., som kan variere meget, men ser man kun på elregningen, er der mange penge at spare. I den forbindelse udtaler Jeppe Jensen:

Folk der normalt kun har elvarme vil typisk ligge på det dobbelte forbrug eller meget mere. I mange tilfælde vil pumpen tjene sig hjem på under 1,5 år.

De omtalte områder har forskellige elpriser, og det kan derfor også variere hvor meget man kan forvente at spare i forhold til den elpris man er vant til at betale. Elpriserne fordeler sig i skrivende stund således:

Elpriser

Kilde: Elpristavlen.dk

Når man ved hvad elprisen koster pr. kWh kan man begynde at udregne hvor meget man som udgangspunkt kan spare ved at installere en varmepumpe i sommerhuset. Her er det udregnet med en Panasonic VE9NKE varmepumpe, som lige nu har den højeste SCOP-værdi på markedet ifølge Energistyrelsen varmepumpeliste, med en værdi på 5,4.

SCOP-værdien er kort sagt et tal for hvor effektiv en varmepumpe er i løbet af året. En SCOP-værdi på 5,4 betyder at varmepumpen leverer 5,4 så meget energi end den elektriske energi den bruger. Besparelserne for et helt år kan ses her:

Besparelse

I Odsherred, hvor elprisen er den højeste i blandt de fem kommuner med en pris på 2,15 kr., vil besparelse kunne ligge på omkring 7.000 kr., og den laveste besparelse ses i Jammerbugt på 6.649 kr. Der kan altså potentielt set være adskillige tusinde kr. at spare. Man skal blot have i mente, at der kan være flere faktorer som kan have en indflydelsen på den endelige besparelse. Faktorer der kan spille ind er eks. hvor godt huset er isoleret, så der ikke bruges for meget unødvendigt energi til at opvarme. Denne udregning skal derfor ses som vejledende.

Anbefalinger

Der er mange forskellige modeller af varmepumper på det danske marked, og det kan være svært at danne et overblik. Energistyrelsen har imidlertid udarbejdet en liste over de mest energieffektive varmepumper på det danske marked. Disse lever alle op til de danske lovkrav, og deres ydelse samt effektivitet er bekræftet af et uafhængigt testlaboratorium. Jeppe Jensen som til daglig arbejder med varmepumper hos GD-varmepumper, har givet sit bud på gode varmepumper:

Et mindre hus som en kolonihave eller et sommerhus, vil jeg anbefale Mitsubishi SF25-VEH.
Til det større sommerhus, eller hvis varmepumpen skal køre hele året, så vil jeg foreslå en topmodel såsom Mitsubishi FH-25 eller LG Nordic Prestige 9/plus.
Til dem som er OBS på design vil jeg helt klart anbefale Mitsubishi EF25VE i hvid eller sort, da det er slim design og højglans-lakeret.

Derudover skal man være opmærksom på hvordan man kører driften af varmepumpen. Mange fabrikanter har en række avancerede funktioner indbygget i pumpen, men det er ikke altid godt.

Jeg vil ikke anbefale at folk køber pumpen for at holde sommerhuset frostfrit med ’frostfri-funktionen’ som mange tror er god. Den funktion kører meget lidt varme ind og til gengæld har den meget fart på blæseren. Dette resulterer i at blæseren bliver slidt inden for et par år, og koster 2-4.000 kr. at få skiftet. Så kan man ligeså godt lade pumpen stå på minimum varme, som i de fleste tilfælde er 16 grader. Dette gælder alle mærker.

Flere og flere får øjnene op for varmepumper

Ifølge Jeppe, så er folk så småt begyndt at indse, at en varmepumpe kan være en god løsning til sommerhuset, og han mener at den tendens vil stige. 

Der er mange der køber varmepumper og det er stadig en stigende tendens. Folk er ved at få øjnene op for dem. Hvis man kigger på vores naboer i Sverige sidder disse maskiner på de fleste huse, og det kommer de også til her. Der er stigende efterspørgsel og jeg tror aldrig at markedet bliver dækket, specielt ikke nu hvor luft/vand anlæggene er kommet med, så kan det jo ikke svare sig at købe andet. Især ikke nu hvor alt hvad der indebærer at brænde noget af, er dårligt for naturen og yt.

Det kan dermed være værd at overveje om en varmepumpe til sommerhuset er løsningen for dig.

Læs mere her: Varmepumpe