Vedvarende energi - Sammenlign priser fra lokale installatører
Udfyld formularen på et minut for at starte processen
Besvar et par enkelte spørgsmål, så finder vi de BEDSTE priser til dig.
1/4
Spar tid
Spar tid

Udfyld 1 formular, og modtag op til 4 tilbud fra udvalgte leverandører

Spar penge
Spar penge

Spar penge ved at sammenligne tilbud og vælg det bedste

Gratis og uforpligtende
Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale og anbefalinger
DrTv2Bolius
Sidst opdateret: 10. oktober 2023

Lavenergihuse

OBS

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at modtage tilbud på bæredygtigt byggeri på GreenMatch.dk. Vi opdaterer naturligvis siden, hvis det ændrer sig.

Info om lavenergihuse

Hvis du står overfor at skulle bygge nyt hus, er det klogt at tænke i driftsøkonomi frem for anlægsomkostninger. Med lavenergihuse er der fokus på både energibesparende løsninger, samt brug af vedvarende energi. Dette betyder, at du sparer mange penge hver måned ved opførelsen af lavenergihuse, samtidig med, at du passer på miljøet. I en tid med stigende energipriser og omkostninger til tilslutningspligter til fjernvarme eller naturgas, vil de lidt højere anlægsomkostninger til et lavenergihus hurtigt tjene sig selv ind i sparede energiudgifter.

Hvad er et lavenergihus?

Lavenergihuse er huse, der lever op til nogle særligt skrappe energikrav, der er defineret i bygningsreglementet.

Der findes to klasser af lavenergihuse:

Klasse 2015: Denne type lavenergihuse bruger 43 procent mindre energi end huse, der er opført efter standardkravene.

Klasse 2020: Denne type lavenergihuse har et energiforbrug, som er 62 procent mindre end standardkravene.

Energirammen siger, at et standard enfamiliehus må bruge 52 kWh/m² plus et tillæg på 1650 kWh divideret med det opvarmede boligareal til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Selve beregningen af, om huset lever op til energirammen, kan være kompliceret, hvorfor den typisk foretages af bygningskonstruktøren, arkitekten eller typehusfirmaet.

Hvordan opnås det lave energiforbrug i lavenergihuse?

Langt de fleste lavenergihuse er opført under kravene til lavenergihuse. Der er dog nogle få lavenergihuse, hvor man blot har valgt at ombygge det almindelige enfamiliehus til et lavenergihus. Uafhængig af om man har opført et lavenergihus eller ombygger sit eksisterende hus, skal følgende være opfyldt:

  • Lavenergihuse skal være isoleret med et tykkere lag isolering end almindelige enfamiliehuse.
  • Lavenergihuse skal være tætte, så man undgår utætheder og andre steder, hvor varmen i huset kan gå tabt i omgivelserne.
  • Lavenergihuse skal have energiruder med et meget lille varmetab
  • Lavenergihuse skal have ventilation med varmegenvinding, så der ikke spildes varme på udluftning.

De fleste mennesker vil nok mene, at lavenergihuse er dyrere at opføre end et almindeligt enfamiliehus. Dette er dog ikke altid tilfældet og du vil i langt de fleste tilfælde kunne tjene ekstraudgiften ind i løbet af nogle få år, da huset er meget billigere at varme op.

Varmekilder i lavenergihuse

Når man taler om lavenergihuse omhandler det ofte, hvordan man kan formindske energibehovet. Man kan dog imidlertid ikke slippe helt udenom, at et hus altid skal bruge en eller anden form for energitilførsel til rumopvarmning og varmt brugsvand, lige meget hvor godt det er isoleret. Valget af varmekilde til lavenergihuse, er derfor også en vigtig faktor.

Typisk anvender man olie, gas, fjernvarme eller fastbrændselsfyr til opvarmning af huse. Disse varmekilder kan også anvendes i lavenergihuse, men man kan med fordel overveje, at bruge jordvarme eller anden form for varmepumpe løsning, hvis man er interesseret i at minimere energiforbruget yderligere. Jordvarme er en af de varmeløsninger der bruger en lille mængde energi, hvor meget strøm bruger jordvarme kan du læse om i vores artikel.

Er man imidlertid ude efter et lavenergihus i en af de bedste energiklasser, vil det typisk være nødvendigt at supplere med en alternativ energikilde, som fx. solvarme eller solcelleanlæg.

grønt hus udenfor

Fordele ved lavenergihuse

Der er mange fordele forbundet med opførelsen af lavenergihuse, og de opvejer i høj grad ekstraudgifterne ved opførelsen af lavenergihuse. Af fordele kan blandt andet nævnes:

  • Lavenergihuse har meget lave udgifter til varme.
  • Lavenergihuse giver dig glæden ved at gøre noget godt for miljøet og reducerer dit eget CO2-udslip.
  • Lavenergihuse behøver mindre tilførsel af energi, så eventuelle tilslutningspligter til fjernvarme eller naturgas bortfalder
  • Lavenergihuse har et sundere indeklima. Du behøver ikke lufte ud, da ventilationssystemet selv klarer luftudskiftningen.

Godkendelse af lavenergihuse og dispensation for tilslutningspilgter

Det er teknisk forvaltning i kommunen, som ud fra bestemmelserne i bygningsreglementet afgør, om huset levet op til kravene og dermed kan godkendes som et klasse 2015 eller klasse 2020 lavenergihus. Hvis man køber et lavenergihus af et typehusfirma, vil typehusfirmaet sædvanligvis have alle de relevante beregninger der skal til for, at få huset godkendt. Du kan læse mere om lavenergihuse i bygningsreglementet.

Lavenergihuse behøver normalt ikke så stor en tilførsel af energi, og det er derfor ofte tilstrækkeligt, at huset forsynes med jordvarme, solvarme, en varmepumpe eller en anden lokal energiforsyning. Af denne grund er lavenergihuse ikke forpligtet til, at blive tilsluttet den fælles varmeforsyning med fx. fjernvarme eller naturgas. Dette betyder, at man kan søge dispensation fra tilslutningspligten i kommunen. Uafhængig af om du bygger dit lavenergihus op fra bunden, eller blot bygger et eksisterende hus om til et lavenergihus, kan du søge kommunalbestyrelsen om, at blive fritaget fra tilslutningspligten.

Inden du bygger et lavenergihus

Et klasse 2015 lavenergihus bruger 43 % mindre energi i forhold til et almindeligt moderne bæredygtigt byggeri, og i 2015 forventes det at byggerier af denne klasse bliver lovpligtigt i Danmark. Det er derfor vigtigt, at man forinden tager højde for fremtidens retningslinjer for boligbyggeri. Det er en fordel at gøre følgende inden man påbegynder, at opføre et lavenergihus:

  • Research, research og atter research. På denne måde ved du på forhånd hvilke udfordringer entreprenørerne står overfor, når de skal bygge lavenergihuse.
  • Besøg andre lavenergihuse, og gerne flere forskellige. Der er blandt andet blevet opført prøvehuse i Herfølge kaldet “Fremtidens Parcelhuse”.
  • Besøg forskellige entreprenører og tag en snak med dem omkring, dine ønsker og forhåbninger til dit fremtidige lavenergihus.
  • Besøg gerne byggemesser for, at samle mere viden om lavenergihuse. Måske møder du andre i samme situation?

Prisen på lavenergihuse

Prisen på lavenergihuse varierer meget, ligesom det er tilfældet med standardhuse. Der kan være mange faktorer der påvirker prisen, såsom størrelsen på huset og typen af materialer, mens prisen på lavenergihuse ligeledes bliver påvirket af valget af varmekilde mv. Det kan være svært at danne sig et overblik over hvor stort huset skal være, og hvilken varmekilde der er den mest optimale til situationen.

Så nemt er det
1
Bestil tilbud
Bestil tilbud ved at benytte formularen - angiv dine oplysninger og behov.
2
Match
Vi matcher dine oplysninger med relevante leverandører.
3
Modtag tilbud
Du modtager gratis op til 4 skræddersyede og 100% uforpligtende tilbud.
Bliv samarbejdspartner
Bliv samarbejdspartner Vi prøver altid at forbinde vores kunder med de bedste leverandører i branchen. Er du en af dem?